Wandy Tworek

Wandy Tworek, Wladyslaw Tworek, 25.6.1913-22.11.1990, violinist. Wandy Tworek blev født i Skt. Pedersstræde i Kbh. Hans far var polak og hans mor fra Ukraine. Hans forældre talte polsk indbyrdes, og Wandy Tworek kunne indtil han var tre år kun udtrykke sig på polsk, og på sin første violin. Hans far havde aldrig lært at spille violin, men han var den fødte spillemand og havde kun den ene ambition at hans børn skulle lære at spille ordentligt. Wandy Tworeks første lærer var Edgar Preuss. Familien sparede på alt så der kunne blive råd til den dyre musikundervisning. Wandy Tworek debuterede som syvårig i Odd-Fellow palæets lille sal, og den frygtede kritiker Hedevig Quiding skrev at "her var noget at gøre for en mæcen". Der kom aldrig en mæcen, men han fik forærende en Stradivarius som han ikke brød sig om og gemte væk. Derimod købte han en violin hos en marskandiser i Oehlenschlägersgade for 30 kr., og med den violin indspillede Wandy Tworek de fleste af sine grammofonplader.

15 år gammel fik han sit første engagement som violinist på "Sct. Thomas" på Frederiksberg hvor man spillede dinér-musik om eftermiddagen. Her lagde Fini Henriques mærke til ham og indbød den unge musiker til spille sammen med sig. To år senere fik Wandy Tworek sit eget orkester og debuterede 1930 som kapelmester på Brochmanns hotel i Odense. Senere spillede de i Scalasalen i National-Scala og også i Holberghaven med et udvidet orkester. Så gik vejen videre til "Arena" i Tivoli og "Lodberg" og endte foreløbig i "Zigeunerhallen" (1932-45). Her kom Wandy Tworek til at arbejde sammen med bl.a. Johs. Wahl, Holger Fællessanger og Børge Rosenbaum (Victor Borge) – og her fik han sin gøgleruddannelse. En dag i 1944 tilbød kapelmester i Akademisk musikforening Wladimir Gurewitsch ham at spille Max Bruchs violinkoncert som Wandy Tworek indstuderede på nogle få dage og hentede sig en vaskeægte fiasko på. Dog skrev Politikens Axel Kjerulf "... men bag disse alvorlige mangler sporede man et umiskendeligt talent, som ved fornuftig pleje måske kan føre til et smukt resultat". Resultatet blev at Wandy Tworek fik Max Schlüter som lærer, og hentede sin Stradivarius frem. Den sommer spillede han Brahms' violinkoncert med Thomas Jensen som dirigent i Tivoli. Det blev en meget stor succes, og det blev vendepunktet i Wandy Tworeks karriere.

Wandy Tworek spillede alle de store violinkoncerter og med alle de store orkestre. Herhjemme med Det kgl. kapel og Danmarks radios symfoniorkester. Han gæstede de fleste lande i Europa, USA, Canada og Japan. Han var til fremme af musikforståelsen på musik- og foredragsturneer i hele Skandinavien og ledede den første grønlandske orkesterekspedition i 1968. Wandy Tworek optrådte siden som seriøs musiker – men lige så gerne som gøgler med den lette, men måske sværeste kunst som var med til at lokke mere af den klassiske musik i det store folkelige publikum end så mange andre har evnet. Wandy Tworek indspillede talløse grammofonplader i ind- og udland, og han udgav et violinkursus med 10 skriftlige lektioner og tilhørende demonstrationer på 12 LPer. Herigennem fik han over 2000 elever.

Teatret havde også bud efter Wandy Tworek. Han spillede titelrollen i Spillemand på en tagryg på Det ny Scala i Kbh. 1967, Århus teater i 1970, Ålborg teater i 1974 og Odense teater i 1978. Han var revyskuespiller, bl.a. i Femmøller på Mols i 1979. Desuden deltog han i koncertarrangementer på Kbh.s kommuneskoler for børn i programmet "Tonernes relationer til farver i den abstrakte kunst". (Han var en overgang selv en glimrende maler.)

Wandy Tworek fik Peder Møller-prisen 1945, Politikens hæderspris 1950, H. C. Lumbye-prisen 1957, Dansk Musikerforbunds hæderspris 1980 og blev æresborger i Horsens 1982. Ellers var han æresmedlem af Kbh.s musiker- og orkesterforening, Berl. Tidendes musikforening, Dansk solistforbund og hæderskunstner af Danmarks ældreklubber 1968.