Emil Telmányi

Emil Telmányi, 22.6.1892-12.6.1988, violinist. Født i Arad, Ungarn (nu Rumænien). T. begyndte som seksårig at spille violin og optrådte første gang offentligt som 13-årig. Det åbenbare talent han viste skaffede ham direkte ind i solistklasserne på musikakademiet i Budapest som elev af den berømte Jenö Hubay. Her fik han desuden Hans Koessler som lærer i komposition og fik undervisning i direktion. 1906 modtog han Reményi-prisen og bestod 1911 afgangseksamen fra akademiet med både kunstner- og lærerdiplom. S.å. tog han desuden studentereksamen. Sin kunstnerbane indledte han også i dette år med debut i Berlin hvor han spillede Edw. Elgars helt nye violinkoncert for første gang i Tyskland. Med fast station i Berlin begyndte han med pianisten Ignaz Friedman 1912 sit omfattende rejseliv som internationalt højt anskrevet solist. Med stor begejstring blev han samme år modtaget i Kbh. hvor han lærte Carl Nielsen og dennes værker at kende. Bortset fra en kort periode som indkaldt værnepligtig under den første verdenskrig kunne T. fortsætte sine koncertrejser og kom flere gange til Kbh. Her indgik han 1918 ægteskab med Carl Nielsens yngste datter, maleren Anne Marie og bosatte sig i Budapest. Efter krigen tog parret fast ophold i Kbh., og herfra fortsatte T. sit rejseliv der førte ham til alle lande i Europa og til USA foruden hvert år til koncertoptræden i Ungarn. For dansk musik, specielt Carl Nielsens, blev T. på disse rejser en fornem gesandt og kunne lykkeligt fortsætte sin kunstneriske løbebane til det fyldte 75. år, fra 1959 i stort omfang i T.-kvintetten, hvori hans anden hustru, violinisten og pianisten Annette og deres tre døtre var hans partnere. Fra 1919 har T. tillige virket som dirigent. Foruden i Kbh. (Det unge tonekunstnerselskabs orkester og eget kammerorkester, Det kgl. teater (her med den af ham selv foretagne bearbejdelse af Carl Nielsens Aladdin-musik til Elna Jørgen Jensens (Elna Ørnberg) ballet Asra, 1932)) desuden i 1920'erne i Budapest (bl.a. Don Giovanni og Trubaduren) og Göteborg samt andre steder. Endnu (1982) virker han som dirigent for Centerskolens orkester i Holte. Trods det omfattende rejseliv T. har ført har man til stadighed kunnet regne med ham som fast faktor i dansk musikliv.

Med sit fyrige kunstnertemperament der er forbundet med en ædel sans for den store musiks linjer, har T. tilført vort musikliv et incitament der yderligere er forstærket gennem hans pædagogiske virke privat og 1940–69 som lærer ved Det jyske musikkonservatorium. T.s livslange interesse for Joh. Sebastian Bachs violinværker og deres opførelsesproblemer førte ham frem til konstruktionen af en særlig "Bach-bue" (1949 med Arne Hjorth, 1953 med Knud Vestergaard), der muliggør en understregning af den latente polyfoni, specielt i Bachs partiter og sonater for violin solo. T. har indspillet en lang række grammofonplader, og ved siden af Carl Nielsens, Mendelssohns og Sibelius' violinkoncerter må især nævnes hans indspilninger af kammermusikværker af Carl Nielsen og Brahms og endelig Bachs soloværker (med benyttelse af Knud Vestergaards "Vega Bach-bue"). 1978 udgav T. under titlen Af en musikers billedbog sine erindringer med værdifulde bidrag til belysning af musikpersonligheder som Carl Nielsen, Zoltan Kodály, Béla Bartók, F. Busoni, Arnold Schönberg m.fl., og 1982 Vejledning til indstudering og fortolkning af Carl Nielsens violinværker og kvintet for strygere.