Povla Frijsh

Povla Frijsh, Paula Frisch, 3.8.1881-10.7.1960, koncertsanger. Født i Marstal, død i Blue Hill, Maine, USA, efter særlig tilladelse bisat privat. F. spillede klaver fra hun var seks år gammel, stimuleret af sin far der var en habil amatørsanger og havde brug for en akkompagnatør. I sin tidligste ungdom fik hun herved indblik i det klassiske lied-repertoire. 14 år gammel blev hun elev af Ove Christensen. Hendes sanglige evner var allerede dengang påfaldende, og i 17-års alderen blev hun sendt til Paris, hvor hun studerede hos tenoren J. A. Périer og tillige fortsatte sin klaveruddannelse. 19 år gammel havde hun sangdebut i Paris, akkompagneret af Alfred Cortot og kom derefter på koncertturné med Jacques Thibaud og Pablo Casals, hvoraf den sidstnævnte fik stor betydning for udviklingen af hendes musikalske tilegnelsesevne. På foranledning af Périer (der få år tidligere havde kreeret hovedpartiet i Debussys opera Pelléas et Mélisande) kom hun til at synge sopranpartiet i Gustav Mahlers 4. symfoni under ledelse af komponisten ved hans eneste optræden i Paris. Hun gjorde sig også kendt som operasangerinde ved en bemærkelsesværdig opførelse af Monteverdis L'incoronazione di Poppea. Sin danske sangdebut holdt hun i Kbh. 1913 og to år senere sin amerikanske debut i Town Hall i New York hvorefter en af Amerikas førende kritikere betegnede hende som den bedste lied-sangerinde han havde hørt i flere år. Med stadig voksende yndest hos kritik og publikum opbyggede hun efterhånden et meget alsidigt og særpræget repertoire af tysk, fransk, russisk, italiensk og skandinavisk sanglitteratur som hun med sit enestående sprogtalent sang på originalsprogene, foruden et rigt udvalg af sin samtids amerikanske komponisters vokalværker. Hendes stemmes klang kunne rent skønhedsmæssigt ikke måle sig med tidens store sangerinders, men hun overgik de fleste ved sin rigt varierede udtryksfuldhed og sin enestående åndedrætskontrol der gav hendes fortolkninger en suveræn frigjorthed, præget af intelligens og fantasi. Som koncertsangerinde og recitatrice samt lejlighedsvis i operapartier vandt hun stor popularitet og virkede på disse områder indtil hun var op i tresserne. Fra 1940erne fik hun tillige betydning som en højt anset sangpædagog, bl.a. som lærer ved Juilliard School. Hun kom ofte til Danmark hvor hun gav flere koncerter og 1929 gæsteoptrådte på Det kgl. teater som fru Ingeborg i Peter Heises opera Drot og Marsk. F. fik kun indsunget et begrænset antal grammofonplader, to små serier i 1930erne for RCA Victor i England. Disse plader blev efter F.s død overført på en LP-plade, udgivet 1961 af New York University som anerkendelse af hendes pædagogiske indsats. Den blev i Danmark udsendt af Eugen Hart-kopps forlag. Pladen har trods sin tvivlsomme kvalitet interesse. Hylstrets bagside rummer en omfattende biografi og karakteristik over F., skrevet af den ansete amerikanske forsker Philip L. Miller.