Ellen Beck

Ellen Beck, Ellen Nathalie Nina Beck (ved dåben: Bech), 3.10.1873-17.11.1953, koncertsanger. Født på Lerchenborg gods ved Kalundborg, død i Kbh., urne sst. (Ass.). B.s udprægede evner for sang gjorde sig gældende i en meget ung alder. Sin første uddannelse, der begyndte i femten års alderen, fik hun af den berømte svenskfødte operasanger Algot Lange for senere at studere videre hos Devilliers i Paris. Debuten fandt sted 1891, og længe varede det ikke før hun nåede frem til en fremskudt position inden for vort musikliv. 1906 udnævntes hun til kgl. kammersangerinde. B. hører til de tonekunstnere der med hæder har repræsenteret dansk kunst i udlandet, ikke alene i Skandinavien, men også i Tyskland, Schweiz, Frankrig, England, Irland, Skotland og Rusland. Ved siden af sin kunstneriske virksomhed viste hun initiativrigdom gennem sin store interesse for danske kunstneres organisationsarbejde, bl.a. som medlem af bestyrelsen for Solistforeningen af 1921. B. rådede over en fyldig, ret mørkfarvet mezzosopran som hun mestrede med en ualmindelig gennemarbejdet og højt udviklet teknik, en omstændighed der også bidrog til at denne fremragende sanger i en årrække var stærkt søgt som pædagog. B.s kunstneriske indsats lå i øvrigt i første række inden for romancens område. Hendes stærke og personlige indlevelsesevne både i dansk poesi og musik, hendes udprægede musikalske intelligens og myndige foredrags-kunst gjorde hendes fortolkning af den danske romance omkring P. Heise, P. E. Lange-Müller og Victor Bendix til en mønstergyldig norm der har været af stor betydning for nyere dansk sangkultur. B.s i øvrigt vidtrækkende evner førte hende engang mod operaen. 31.10.1901 debuterede hun på Det kgl. teater som fru Ingeborg i Heises "Drot og Marsk" og optrådte i nov. s.å. yderligere to gange i samme rolle, men hun følte hurtigt at hendes kunstneriske fysiognomi først og fremmest hørte hjemme i koncertsalen med dens mere indadvendte musikalske krav. –