Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Gottschalch

Oprindelig forfatter sberg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christian Gottschalch, Christian Viggo Gottschalch, 20.5.1887-22.5.1979, sanger. Født i Thisted, død på Frbg., urne på Fåborg kgd. G. nedstammede på fædrene side fra en akademisk præget slægt. Tipoldefaderen var rektor i Ålborg, oldefaderen præst og bedstefaderen læge. G.s morfar var den etatsråd Chr. Ramm der stiftede forsikringsselskabet Hafnia. Da G.s far flyttede til Fåborg blev den unge Christian elev i Odense katedralskole hvor han tog studentereksamen 1905. Det var så meningen at han ifølge familietraditionen skulle fortsætte med et universitetsstudium som han begyndte i Kbh. ved det medicinske fakultet. Han blev dog hurtigt indfanget af det mere muntre studenterliv. Allerede i skoletiden havde han dyrket kvartetsang, og hans gode tenorstemme kom til nytte ved mange lejligheder i Studenterforeningen, især i Studentersangforeningen, i hvis udenlandsturneer han flere gange deltog, også som rejsekorrespondent til flere kbh.ske blade. En tid virkede han desuden som journalist ved dagbladet Riget. G.s aktiviteter i studenterverdenen gav sig mange udslag. Han skrev viser og tekster til flere studenterrevyer hvori han selv optrådte med stor succes, og var medstifter af studenterscenen "Kgl. Mayestæts Acteurs" som senere gjorde ham til æresmedlem. G.s sanglige og sceniske evner førte til at komponisten og musikforfatteren Charles Kjerulf engagerede ham til en operetteturné til Helsinki i foråret 1913, hvor han kom til at optræde sammen med populære stjerner som Oda Alstrup og Amelie Kierkegaard bl.a. i Henry Berénys syngespil Pigen fra Montmartre. G. havde her gjort sig så bemærket at Gerda Christophersen allerede samme efterår engagerede ham til sin opførelse af Leo Falls Dollarprinsessen på Casino i Kbh. med Gerda Krum i titelpartiet. Når G. senere lejlighedsvis optrådte på teatret var det især hos Gerda Christophersen, bl.a. som Schubert i Jomfruburet 1929 og som Leopold i Sommer i Tyrol 1932. G. havde fået sin sangteknik konsolideret under et studieophold i Italien, men følte ofte at teatervirksomheden ikke var det område hvor hans individuelle egenskaber kunne komme til fuld udfoldelse. Og det blev da også romance- og visesangen i forbindelse med hans talemæssige snarrådighed der skabte hans landsomfattende popularitet.

På Charles Kjerulfs anbefaling engagerede Anna Norrie ham til sin i 1914 åbnede kabaret Edderkoppen hvor han, ikke mindst som konferencier, fik udnyttet alle sine evner indtil kabaretten ophørte 1920, de sidste to år under Frede Skaarups ledelse. Det havde været et inspirerende samarbejde med kunstnere som Anna Norrie selv, Ayoe Willumsen og Robert Petersen. I denne periode holdt G. en selvstændig debutkoncert i Odd-Fellow palæet i oktober 1917 hvor han lancerede en række nye danske sange, deriblandt Aksel Agerbys Havren, Georg Rygaards Flaget og Niels Clemmensens Tre røvere fra Rold, sange der ved denne lejlighed fik grundlagt deres senere store folkeyndest. Da Ludvig Brandstrup 1925 startede ensemblet Cooptimisterne efter engelsk mønster blev G. også her en påskønnet medarbejder lige indtil ensemblet ophørte i begyndelsen af 1930erne. G. kom her atter til at samarbejde med Storm Petersen og med nye kolleger som Mogens Dam, Peter Malberg og Osvald Helmuth m.fl. samt pianisten og komponisten Kai Normann Andersen. G.s stadig voksende popularitet og hans tilnavn "Christian Folkekær" som blev lanceret af Ekstra Bladets redaktør Freilif Olsen og som fulgte ham hele livet blev grundmuret gennem hans regelmæssigt tilbagevendende sangaftener i Kbh. og talrige koncerter landet over, i radio og TV. Han satte sin ære i næsten udelukkende at fremføre danske sange og viser, lige fra Carl Nielsen til den bredeste folkelighed, dog stadig med forkærlighed for den såkaldte litterære vise til tekster af digtere som Axel Juel, Aage Berntsen, Hans Hartvig Seedorff Pedersen, Jeppe Aakjær, Helge Rode og Sigfred Pedersen m.m.fl. G.s udtryksregister spændte fra grænsen af det sentimentale til det komiske, tragiske eller dramatisk fandenivoldske i et repertoire der omfattede ca. 800 numre. Også filmen havde bud efter ham ved flere lejligheder, bl.a. i 14 mand og Hera, 1929, Cocktail, 1937 og Der var engang en krig så sent som 1966. Som optrædende sanger lagde G. op omkring 1950, men startede 1952 sin populære radioserie Vers og viser fra aviser som han redigerede indtil få år før sin død. Fra 1962 havde han bevilling på at lede Vanløse biograf som han udvidede og om fattede med stor interesse.

Familie

Forældre: apoteker, sidst i Fåborg Christian Frederik August G. (1854-1942, gift 2. gang 1906 med Laura Holbech, 1870-1921) og Amanda Christina Henriette Ramm (1862-1903). Gift 1. gang 6.7.1915 i Vejlby, Århus amt med skuespiller Ellen G., født 2.5.1894 i Aså, Ålborg amt, død 17.2.1981 på Frbg., d. af sognefoged Søren Nielsen Holm (1864-1949) og Ane Jørgine Thorsen (1864-1947). Ægteskabet opløst 1930. Gift 2. gang 3.11.1950 i Kbh. (b.v.) med Henni Dehn, født 12.5.1913 i Kbh. (Frihavnsk.), d. af toldklarerer Frits Julius D. (1881-1965) og Ingeborg Marie Johnsen (født 1883).

Annonce

Udnævnelser

R. 1942.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

B.T. 25.9.1944. H. H. Lund i Berl. tid. 9.5.1957. T. Meyer i Berl. aften 17.5.1962.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Berg Rasmussen: Christian Gottschalch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290130