Victor Schiøler, 7.4.1899-17.2.1967, pianist. Victor Schiøler begyndte tidligt at spille klaver hos sin mor, og hans evner pegede snart mod en kunstnerbane. Endnu mens han gik i Metropolitanskolen begyndte han videregående studier hos Ignaz Friedman og Arthur Schnabel, og ved sin debut 1914 forbløffede han allerede ved sin tekniske og musikalske formåen. Han fortsatte sin skolegang, tog 1917 studentereksamen og året efter filosofikum.

I de følgende år udviklede Victor Schiøler sig til en af vore fornemste pianister der i henseende til teknikkens velplejethed kunne konkurrere med de store verdensnavne. Et omfattende og succesfuldt internationalt rejseliv begyndte, og Victor Schiøler var nok den sidste instrumentalist herhjemme, der - indtil omvæltningerne i 1930erne – kunne eksistere som turnerende kunstner. Han nærede tillige ønske om at gøre sig gældende som dirigent. Hans første optræden fandt sted 1923, men der skulle gå endnu nogle år før der for alvor blev kaldt på hans evner som orkesterleder. Det skete i forbindelse med Adam Poulsens udnævnelse til chef for Det kgl. teater 1930 hvor Victor Schiøler blev leder af operaen. Han kom straks i lige så strid modvind som de øvrige ledende i dette korte afsnit af teatrets historie, hvor dobbeltscenedriften tog sin begyndelse med den august 1931 indviede nye "Stærekasse"-scene og efter to sæsoner fandt sin afslutning.

Victor Schiøler kom i realiteten kun til at virke fra september 1930 til november 1931 hvor han forlod stillingen med formel fratræden juni 1932. På så kort tid var det ham selvsagt ikke muligt at markere sig meget stærkt, og samtidig begyndte Egisto Tangos helt skelsættende indsats for og med dansk opera, men Victor Schiøler gjorde sig musikalsk fortrinligt gældende med sin ledelse af A. Kreneks da sensationelt virkende jazzprægede opera Jonny, Poul Schierbecks Fête galante, R. Wagners Mestersangerne, Mozarts Figaros bryllup og i særlig grad med sin indstudering og ledelse af musikken til George Balanchines to gæsteperioder i sæsonen 1930–31 med bl.a. Manuelde Fallas Den trekantede hat og Igor Stravinskijs Apollon Musagetes.

Omtrent samtidig med sin fratræden fra Det kgl. teater så Victor Schiøler – på grund af den internationale udvikling – sit virkeområde som pianist stærkt indskrænket. Han valgte derfor at give efter for et gammelt ønske om at tage lægeeksamen, og til trods for det sene tidspunkt for påbegyndelse af studiet gennemførte han det på normal tid og blev cand.med. 1940, hvorefter han fortsatte sin hospitalsuddannelse jævnsides med koncertvirksomheden.

I 1930erne var Victor Schiøler desuden kommet ind i musikadministrativt arbejde som stifter af og formand (til 1945) for Koncertgiverringen og for Solistforeningen af 1921. Fra 1935 var han medlem af Musikrådet, fra 1952 for Artes musikudvalg og for landsorganisationen Musik og ungdom. 1943–45 opholdt han sig i Sverige og hjemkommen derfra udvidede han sin pædagogiske virksomhed der allerede havde været og i stigende grad skulle komme en kreds af begavet klaverungdom til gavn, fra Gunnar Johansen i 1920erne til Peter Westenholz i 1960erne hvor Victor Schiøler (1962) var blevet professor ved Det kgl. danske musikkonservatorium. Også det i videre forstand musikopdragende arbejde havde i Victor Schiøler en foregangsmand, ikke mindst gennem foredrag med eksempler i radio og fjernsyn.

Familie

Victor Schiøler blev født i København (Andreas), døde sst., begravet sted ukendt.

Forældre: komponist, pianist, dirigent Victor Bendix (1851–1926) og pianist Augusta Marie Krog Schiøler (1868–1946). Gift 1. gang 22.3.1922 i Ordrup med violinist Anna Bolette Bech, født 14.5.1901 på Frbg., d. af grosserer Harald B. (1869–1949) og Thora Alvilda Wibroe (1871–1937). Ægteskabet opløst 1932. Gift 2. gang 7.1.1944 i Stockholm med pianist, læge Helga Jenny Howitz, født 22.3.1913 i Kbh., d. af premierløjtnant, kgl. translatør Harald Frantz H. (1876–1959) og Ellen Freda Augusta Levinsen (1883–1961).

Udnævnelser

R. 1950.

Ikonografi

Litografi af H. Isenstein, 1939. Tegn. af H. Lollesgaard, 1966 (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Nils Schiørring i Berl. tid. 18.2.1967. Rob. Naur i Politiken s.d. Hansgeorg Lenz i Information s.d. Sv. Forchhammer i Berl. aften s.d. Valdis Hamerik: Derovrefra, 1975 9 12f 20f 35. De musiske udsendelser. DR 1925–75 III, 1978 256f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig