Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johanne Stockmarr

Oprindelig forfatter NSch
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johanne Stockmarr, Johanne Amalie Stockmarr, 21.4.1869-2.2.1944, pianist. Født i Kbh. (Slotsk.), død sst., urne på Ass. kgd. S. nedstammer fra en gammel musikerslægt der her i landet kan føres tilbage til den i 1700-tallet indvandrede sachsiske kontrabassist Gottlob Stockmarr. Hendes far var en udmærket violinist i Det kgl. kapel. Selv fik hun tidligt undervisning i klaver. Som lidt ældre fik hun Edvard Helsted til lærer, og 1885–88 gennemgik hun konservatoriet, fortsatte derefter 1890–91 sin uddannelse hos A. H. Fissot i Paris og hos Franz Neruda. Allerede ved sin debut 1889 viste S. ualmindelige pianistiske evner, og i årene der fulgte udviklede hun sig til en betydelig kunstner der forenede en virtuos teknik med et klangskønt spil som båile var præget af dyb musikalsk sans og af intelligens. På sin lange og rige kunstnerbane udviklede S. yderligere disse træk og kunne fejre sit 50 ars kunstnerjubilæum med alle sine fortræffelige musikeregenskaber i behold. S. vandt ved talrige egne koncerter, som solist ved orkesterkoncerter og ved utallige kammermusikkoncerter i Kbh. og provinsen navn som en af sit slægtleds betydeligeste klaverspillere, ligesom hun også i udlandet, navnlig i Skandinavien og i England (oprindelig introduceret af lady Hallé), hvor hun var særlig gerne hørt, fik en begejstret modtagelse. Ved siden af sin omfattende koncertvirksomhed begyndte S. også selv at undervise. Allerede ved August Windings død 1899 knyttedes hun til konservatoriet, men opgav snart for helt at koncentrere sig om sin koncertvirksomhed. 1914 knyttedes forbindelsen igen, og til sin død uddannede hun en lang række af vore yngre talentfulde pianister, dels på konservatoriet, dels privat. – Kgl. hofpianist 1909. – Ingenio et arti 1918. – Broderen Albert Andreas Johannes Stockmarr, født 15.8.1863, død 27.3.1929, blev student 1881 og cand.mag. i naturhistorie og geografi 1889. Fra 1882 underviste han ved kbh.ske skoler, fra 1899 ved Metropolitanskolen, lektor 1918, og 1901–21 ved Femmers kvindeseminarium. Som konsulent hos undervisningsinspektionen for gymnasierne fra 1919 fik han indflydelse på skolernes undervisning i naturfag.

Familie

Forældre: kgl. kapelmusicus Ferdinand Tycho Nicolai S. (1835–84) og Ane Emilie Raun (1842–1911). Ugift.

Udnævnelser

R. 1925.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interviews i Berl. aften 24.11.1939 og Socialdemokraten 7.11.1943. Levende musik III, 1944 147–50 177–85 (dagbogsoptegn.). – Nær og fjern 25.4.1880. Haagen [Falkenfleth] i Nationaltid. 10.12.1939. Hugo Seligmann i Politiken H.12.s.å. Axel Kjerulf sst. 3.2.1944. Fr. Schnedler-Petersen: Et liv i musik, 1946. Sig. Berg: Det kgl. da. musikkonservatorium 1917–53, 1959. Kammermusik i hundrede år, 1968.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Schiørring: Johanne Stockmarr i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297876