Esther Vagning, Esther Nielsen Vagning, 28.6.1905-31.12.1986, pianist. Esther Vagnings indledende klaverstudier fandt sted hos Mary Tauber i Nr. Åby inden hun 17 år gammel drog til Kbh. hvor hun blev elev af Agnes Adler, en notabel kammermusiker der gav den unge Esther Vagning en livslang interesse for netop denne form for musikudøvelse. Musikteori studerede Esther Vagning hos Hortense Panum, og siden finpudsede hun klaverspillet i Paris hos den temperamentsfulde spanier Santiago Riera og i Berlin hos den mere klassisk orienterede Edwin Fischer.

1928 fremtrådte Esther Vagning første gang offentligt ved en såkaldt Ung Aften i Tivolis koncertsal hvor hun med kun 20 minutters forudgående orkesterprøve udførte solostemmen i Beethovens 3. klaverkoncert. Det følgende år holdt hun sin første soloaften i Odd fellow palæets mindre sal med bl.a. Beethoven, Frédéric Chopin og Claude Debussy på programmet. At hun derefter blev meget hyppigt anvendt i vore koncertsale fremgår af det faktum, at hun ved sit 25-års-jubilæum kunne opregne ikke mindre end 1289 koncertfremtrædender, hvoraf 49 i udlandet (Sverige, Norge, Island, England, Frankrig, Belgien, Holland og Schweiz).

I karrierens første del fremtrådte Esther Vagning jævnligt med orkester, bl.a. ved mindeværdige torsdagskoncerter 1948 og 1949 under Fritz Busch der i øvrigt ved radioen flittigt anvendte hende som repetitør – et hverv hvor hendes legendariske evner for bladspil var uundværlige. Koncertmæssigt talte dog hverken disse spredte orkesteroptrædender eller soloaftenerne for alvor: kammermusikken blev først og sidst Esther Vagnings virkefelt, i jævnbyrdigt sammenspil med landets fornemste strygere og blæsere. På strygersiden dannede hun i 30'erne duo med violinisten Chr. Esbensen der kom fra samme egn på Fyn, fra midten af 40'erne med den populære Wandy Tworek med hvem hun også indspillede plader og havde et korterevarende triosamarbejde med cellisten (og dirigenten) Johan Hye-Knudsen. Siden blev violinisten Leo Hansen, også han en fynbo, hendes duopartner, og violinisten Henry Holst sammen med cellisten Erling Bløndal Bengtsson hendes triopartnere. Det var sammen med disse tre hun 1969 fejrede sit 40-års-jubilæum, og med de to sidstnævnte hun 1978 markerede 50-året for den første optræden i Tivolis koncertsal. For blæsernes vedkommende har samarbejdet koncentreret sig om Kammerkvintetten (fem blæsere fra Det kgl. kapel) hvis mangeårige og højt skattede klaverpartner hun var ved ensemblets lørdagsmatineer i Odd fellow palæet og ved koncerter landet over.

Ved Kammermusikforeningens 90-års-dag 1958 blev Esther Vagning hædret for sit kammermusikalske virke ved udnævnelsen til æresmedlem; hun fik dermed adgang til foreningens koncerter ("møder" kaldet) hvor ellers kun herrer kan komme. Det var en selvfølge at Esther Vagning også medvirkede ved 100-års-jubilæet. Hun modtog 1962 som den første pianisten Anna Schyttes legat og 1970 – noget sent, kunne man synes – Tagea Brandts rejselegat. Livet igennem, lige fra skoletiden, har Esther Vagning videregivet sin sunde musikalitet og rodfæstede teknik til en hærskare af elever, fra 1960 som lærer og 1961-75 som docent ved Det kgl. da. musikkonservatorium hvor bl.a. Elisabeth Westenholz har været hendes elev.

Esther Vagnings klaverspil findes dokumenteret i såvel inden- som udenlandske radiooptagelser, men plademæssigt findes fra stereotidsalderen beklageligvis kun et par optagelser sammen med fløjtenisten Eyvind Rafn som hun havde musiceret sammen med siden hans debut 1955. Esther Vagning optrådte sidste gang offentligt 1979.

Familie

Esther Vagning blev født i Strib, Vejlby sg., Odense amt. Forældre: tømrermester Ebbe Nielsen (1860-1953) og Mette Nielsen (1862-1942). Gift 20.2.1950 i Charlottenlund (Mess.) med direktør for Sparekassen for Nyborg og omegn Christian Torp-Pedersen, født 12.3.1891 i Viborg, død 21.11.1964 (gift 1. gang 1919 med Olga Elisabeth Wintlev-Jensen, 1898-1948), s.øn af skrivelærer ved Viborg latinskole, senere politibetjent Jens Christian Torp-Pedersen (1862-1933) og Kirsten Hove (1860-1926).

Udnævnelser

R. 1966. R1. 1974.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig