Edmund Neupert, Carl Frederik Edmund Neupert, 1.4.1842-22.6.1888, pianist. Født i Kristiania, død i New York, begravet i Kristiania. N.s slægt var dansk, faderen født i Slesvig, men forældrene bosatte sig i Kristiania, og N. selv følte sig hele sit liv som norsk. Sin første klaverundervisning fik han af faderen som fuldt ud var klar over sønnens musikalske evner. Han sendtes derfor til Berlin for at studere hos T. Kullak og Fr. Kiel, og nogle arbejdsfyldte år modnede ham til kunstner. Han koncerterede i Tyskland og kom 1868 til Kbh. på en koncertrejse der også skulle have ført ham andre steder hen. Han vakte imidlertid en sådan begejstring at N. W. Gade straks gjorde skridt til at vinde ham helt for det hjemlige musikliv ved at knytte ham til konservatoriet som klaverlærer efter Anton Rée. N. skulle i de tolv år han var bosiddende i Kbh. få stor betydning for dansk musikliv. Han var fremragende som udøvende kunstner, hans spil var mandigt klangfuldt og hans evne til at forme plastisk klart så overbevisende at man næsten glemte at han ikke var i stand til at give det mildt dæmpede og poetiske samme overbevisende udtryk. Som pædagog fik han en begejstret tilhængerskare der i den "N.ske metode" så den eneste sande spillemåde. Hertil kom at han overførte sin egen smittende energi og glæde ved arbejdet til sine elever hvorimellem der var senere så udmærkede pianister som Albert Orth, Ove Christensen, Siegfried Langgaard o.fi. – Selv om N. i den tid han var bosat i Kbh. kun sjældent optrådte uden for landets grænser var hans navn dog kendt vidt omkring, og man havde bud efter ham også fra andre lande. 1871 opfordredes han til at overtage en lærerpost ved Musikaliska Akademien i Stockholm, men afslog tilbuddet. En kaldelse fra Nicolaj Rubinstein til konservatoriet i Moskva ville han dog ikke sidde overhørig, men drog 1880 til Rusland hvor han trods en glimrende modtagelse kun blev et par år. Han var nu besluttet på at slå sig ned i Norge, men forholdene var ham for små, og 1882 drog han til USA hvor han vakte stor begejstring på en turné gennem staterne. Foråret 1883 modtog han stillingen som klaverlærer ved konservatoriet i New York. Han opnåede en grundfæstet position, men på grund af det hjerteonde der 1888 førte til hans død opgav han næsten ganske offentlig fremtræden. – N. var også komponist, dog kun for sit instrument og kun i den mindre form. Klavergiganten foretrak miniaturen som personlig kompositorisk udtryksform oprindelig med Schumanns og Mendelssohns lyriske småstykker til forbilleder som fx i Flygtige Skizzer, Albumblade o.fl. Stærkest personligt præg bærer Variationer over et originalt Tema op. 14 og karakterstykkerne op 21. I Kbh. kom endnu en lang række klaverstykker til verden påvirkede af Chopins klaverstil eller med eksotisk melodisk præg, endelig også med stærkt norskpræget kolorit Norsk Ballade, op. 58, seks improvisationer over norske temaer m.m. For eleverne skrev han talrige etuder, en glimrende indføring i den nyere klavermusik. Der er mange rent musikalsk fortræffelige ting imellem; også studierne op. 26 har foruden deres pædagogiske side en fin musikalsk stemning, ikke mindst Resignation, som Edv. Grieg instrumenterede, og hvorunder Bjørnstjerne Bjørnson lagde den bekendte tekst Syng mig hjem.

Familie

Forældre: musikhandler, musiklærer, tidligere skuespiller Herman Wilhelm N. (ca. 1806-78) og Caroline Friderike Wiedmayer (død 1878). Gift 21.5.1870 i Kristiania med Hilda Elisabeth Bergh, født 2.8.1848 i Kristiania, død 14.1. 1934 i Kbh., d. af kaptajn, senere major, vejdirektør Christian Vilhelm B. (1814-73) og Caroline Marie Graah (1814-79).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Nord. musik tid. I, Kria. 1880 160; II, 1881 145. Otto Winter-Hjelm sst. IX, 1888 87; sst. XI, 1890 72-74. Ny ill. tid. VIII, Kria. 1881 61f. Angul Hammerich: Kbh.s musikkonservatorium 1867-92, 1892 31-34. Gustav Hetsch: Det kgl. da. musikkonservatorium 1867-1917, 1917 19f. Sextus Miskow i Musik III, 1919 15-18. Jens Arbo i Norges musikhist., red. Ole Mørk Sandvik og G. Schjelderup II, Kria. 1921 20-28. Breve fra Grieg, udg. G. Hauch, 1922 72f. Finn Benestad og D. Schjelderup-Ebbe: Edv. Grieg, Oslo 1980 107-10 135f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig