Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bengt Johnsson

Oprindelige forfattere MeHa og sberg

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Bengt Johnsson, Bengt Gustaf Johnsson, 17.7.1921-13.9.2013, pianist, organist. Barndomshjemmet var musikinteresseret, og som halvvoksen begyndte Bengt Johnsson at få systematisk klaverundervisning. Det var dog først efter studentereksamen 1940 fra Østersøgades gymnasium at han kom i gang med sin meget omfattende musikuddannelse. Klaverspillet udviklede han som elev af Georg Vasarhelyi, Alexander Stoffregen og i Wiesbaden hos Walter Gieseking. Han fik tillige undervisning i orgelspil og kirkemusikalske fag hos Finn Viderø, Johannes Viggo Pedersen og Jens Peter Larsen. Bengt Johnsson tog musikpædagogisk eksamen 1942 og organisteksamen 1945. I samme periode studerede han musikvidenskab ved Kbh.s univ. og tog magisterkonferens 1947. Som udadvendt musiker havde han klaverdebut 1944 og holdt i de følgende mange år talrige koncerter i Danmark, det øvrige Skandinavien, flere steder i Europa og i USA.

Som pædagog var Bengt Johnsson knyttet til Det fynske musikkonservatorium 1946–49, til statsseminariet Emdrupborg 1949–65, til Malmö musikkonservatorium 1963–65 og 1965-91 til Det jydske musikkonservatorium som professor i klaverspil.

Bengt Johnssons kirkemusikalske uddannelse udnyttede han som organist og korleder ved Danmarks radios studiegudstjenester 1949–70 og som organist ved Vigerslev kirke 1951–63. Som koncertpianist viste Bengt Johnsson i sit repertoire personlig dristighed, i begyndelsen som forkæmper for en nyvurdering af Franz Liszt, senere med hovedvægten på avancerede nutidsværker, ikke mindst på sin samtids danske komponister hvoraf han kan tegne sig for over 100 uropførelser og førsteopførelser i Danmark. Bengt Johnsson bevarede dog sin kontakt med de klassiske klaverværker og virkede også som pædagog på et meget bredt område.

Annonce

Også i sit forfatterskab dokumenterede Bengt Johnsson sin alsidighed. Man kan her nævne hans Chopins klavermusik, 1949, Musikkens stilarter, 1950, Den danske skolemusiks historie indtil 1739, 1973, Research on Roman keyboard music in the Vatican library, 1979 og Ein unbekannter Klaviermeister M. Blasco de Nebra, 1985. Bengt Johnsson har tillige nyudgivet og kommenteret Hans Mikkelsen Ravn (Corvinus): Heptachordum danicum I–11, 1977 samt redigeret Orgelkoraler af nutidige danske komponister, 1957 og sammen med K. Bækkelund Scandinavian Aspect, 1973; han skrev desuden en del artikler i inden- og udenlandske tidsskrifter og leksika og havde tillidsposter bl.a. i Solistforeningen af 1921 og i Statens kunstfond 1974-81. Han gæsteforelæste flere steder i udlandet og blev 1966 æresmedlem af Arbéitskreis für Schulmusik und allgemeine Musikpädagogik i Vesttyskland. Bengt Johnsson indspillede en del grammofonplader, især med dansk musik, modtog Dansk komponist-forenings belønningspris 1971 og Sibelius-akademiets medalje 1976.

Familie

Bengt Johnsson blev født på Frederiksberg (Mariendals).

Forældre: kontorist, senere kasserer Nils Gustaf J. (1888–1966) og korrespondent Otthilia Olsen (1886–1975). Gift 25.9.1948 i Christiansborg slotsk. med Esther Klara Marie Paustian, født 3.6.1926 i Kbh., d. af cand. jur., koncertmester Knud P. (1890–1933) og organist Karen Winther-Hansen (1887–1965).

Udnævnelser

R.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interviews i Nationaltid. 26.5.1953, Information 13.2.1959 og Berl. aften 25.11.1961.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Søren Berg Rasmussen: Bengt Johnsson i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292254