Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Béatrice Berg

Oprindelig forfatter JRos
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Béatrice Berg, Béatrice Marie Paule Germaine Berg, 13.3.1921-20.5.1976, pianist. Født i Bordeaux, død på Århus kommunehosp., begravet Rårup kgd. B. fik sin klavermæssige uddannelse i Frankrig hos Y. Nat og A. Libermann. Frem til begyndelsen af 1950'erne bestod hendes repertoire udelukkende af klassiske værker, men mødet i 1951 med den danske komponist Gunnar Berg fik en afgørende indflydelse på hendes videre virke som pianist. Sammen med ham indstuderede hun en lang række nye klaverværker af bl.a. Bartok, Schönberg, Webern, Messiaen m.fl. 1952 bosatte ægteparret sig i Neuilly sur Seine, Paris. Samme år var de i Darmstadt, hvor B. fulgte et interpretationskursus i ny musik hos den italienske pianist Scarpini. I løbet af de følgende år udviklede B. sig til en af Europas fornemste fortolkere af ny klavermusik, og i den egenskab havde hun opgaver i de fleste europæiske radiofonier, ligesom hun koncerterede i de fleste større europæiske byer. – 1957 gæstede B. første gang Danmark på en introduktionsturné til Tyskland og Skandinavien, finansieret af det franske udenrigsministerium. Året efter indledtes opholdet i Danmark, blandt andet med en omfattende koncert- og foredragsvirksomhed på højskolerne hvor de i fællesskab introducerede den ny musik. Disse turneer og koncerterne i DUT i Kbh. har haft en uvurderlig betydning for det musikalske tøbrud og den mere europæisk orienterede holdning der i disse år slog igennem i dansk musikliv. Efter den omskiftende tilværelse på højskolerne fik de 1962 af fabrikant Aage Damgaard stillet et hus til rådighed i Baldersbrønde hvor de boede indtil de i 1965 fik mulighed for at installere sig i Lindved gi. skole mellem Horsens og Juelsminde. B.s indsats omfattede først og fremmest den ny musik, ikke bare fordi hun som udøvende kunstner havde et nært forhold til mange skabende kunstnere, men også fordi hun i den musik hun valgte at spille fandt udtryksmæssige kvaliteter som hun satte lige så højt som de klassiske værker. I sit repertoirevalg lagde B. altid vægt på at opnå en vekselvirkning mellem den ældre og nye musik således at de enkelte værker belyste hinanden. Herved frugtbargjorde hun oplevelsen for sit publikum. De klassiske værker kunne lede ind til de nye og omvendt. Hendes fortolkninger kunne derfor på nogle virke stærkt personlige, men man skal heri nok søge en del af forklaringen på hvorfor B. også fik talt til de mennesker for hvem musikken var fremmed. Gennem bl.a. de mange koncerter på højskolerne og de bemærkelsesværdige hjemme-koncerter i Lindved gi. skole opsøgte B. sit publikum dér hvor det levede og havde sit miljø. Og hun mødte det med en sådan ærbødighed og respekt at ingen forblev upåvirkede af hendes kunst. En samstemmende kritik fastslog gang på gang det autentiske i hendes spil, hendes fornemme klanglige, dynamiske og rytmiske beherskelse, hendes utrolige, sjældne evne til at kunne gøre kompliceret musik enkel for tilhøreren, hendes intense og dybtgående fortolkninger. For B. var den solistiske virksomhed eksklusiv. Hun var meget optaget af musikpædagogiske problemer og underviste i en periode inden hun blev syg klaverlærere på Holstebro musikskole.

Men hun var sig hele tiden bevidst at kvalificeret undervisning ville være ensbetydende med afkald på kvalificeret solistisk virksomhed og valgte det sidste. Hendes tilværelse var ofte præget af en balancegang på kanten af eksistensmuligheden. Hertil kom i mange år savnet af et virkelig godt instrument. Det var derfor B.s ønske at der efter hendes død skulle oprettes et fond med henblik på indkøb af instrumenter til disposition for solistisk begavede musikere (Béatrice Bergfonden, Det jyske musikkonservatorium, Århus). B. nåede kun at indspille to grammofonplader, begge med værker af G. Berg: Gaffky's I-X (MOAK 15–16) og Ti japanske træsnit (DMA 20), men flere i form af studieindspilninger og i koncertoptagelser er på vej.

Familie

Forældre: directeur générale Jean Duffour (1892–1961) og Yvonne Vidal (født 1901). Gift 1952 i Paris (b.v.) med komponist Gunnar B., født 11.1.1909 i St. Gallen, Schweiz, s. af ingeniør Sigvard B. (1854–1914) og Maria Wilhelmina Hallin (1882–1959).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Rossel: Béatrice Berg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286789