P. Rung-Keller, Paul Sophus Christian Henrik Rung-Keller, 11.3.1879-22.3.1966, organist, komponist. Født i Kbh. (Holmens), død i Gentofte, urne på Vestre kgd., Kbh. Efter at være blevet student 1897 fra Borgerdydskolen i Kbh. og cand.phil. 1898 kastede R.-K. sig over studiet af orgelbygning hvori han navnlig søgte uddannelse i Sverige og senere i Tyskland, og af musik som han fik en grundig undervisning i med F. Rung som lærer i klaver, T. Laub i teori, G. Matthison-Hansen i orgel (senere også i klaver) og Otto Malling i formlære og instrumentation. 1899–1906 havde han selvstændigt orgelbyggerværksted og leverede orgler bl.a. til Torstrup og Varde kirker. Efter i nogen tid at have vikarieret som organist i Holmens kirke var han 1906–49 kantor og organist ved Vor Frelsers kirke. Fra 1907 virkede han som lærer ved Hornemans musikinstitut, fra 1917–52 som lærer i orgel og teori ved Det kgl. danske musikkonservatorium. Efter morbroderen F. Rung overtog han 1914 hvervet som dirigent i Cæciliaforeningen (konstitueret fra 1912) som han indtil 1931 med stor dygtighed ledede videre ad de baner Rung havde anvist. – Omkring århundredskiftet fattede R.-K. interesse for kirkeklokkespillets kunstneriske og akustiske sider og blev efterhånden ekspert på dette område. Hans store teoretiske kunnen i forbindelse med en praktisk musikersans og udpræget organisatoriske evner har flere gange her givet betydelige resultater. Således blev bestemmelsen og afstemningen af de nye sønderjyske kirkeklokker (1920) foretaget under hans tilsyn, og da Vor Frelsers kirke i Kbh. – takket være hans initiativ – anskaffede et klokkespil (1928–32) planlagde han hele den tekniske og musikalske side af sagen. I sin klokkestudie Fastenowe, 1940, gør han bl.a. rede for sin specielle teori om overoktavens "spejling" som undertone, én eller to oktaver dybere. 1928 udnævntes han til klokkespiller ved Vor Frelses kirke, 1929 studerede han klokkespil i Holland og Belgien, og fra 1931 har han virket som kirkeministeriets konsulent i klokke- og orgelsager. En betydelig indsats i det kbh.ske musikliv har R.-K. ydet med de af ham foranstaltede frikoncerter i Vor Frelsers kirke, hvoraf der er afholdt 170, 1906–14 under væsentlig medvirken af det af ham dannede motetkor. Derudover har han personlig optrådt som en anerkendt orgelspiller ved talrige koncerter landet over. Som komponist er han trådt frem bl.a. med kantaten Advent Spil, 1920, orgelværkerne Ciacona og Parafrase over Melodien til Salmen: I Lemmer, hvis Hoved har Himlen i Vælde samt enkelte sange. I sin kirkemusikalske indstilling var han præget af de impulser han modtog fra Thomas Laub. I. forskellige pjecer, foredrag og artikler har han virksomt behandlet spørgsmål vedrørende klokker og orgler. – Ingenio et arti 1926.

Familie

Forældre: skoleforstander, cand.jur. Emil Charles Thorvald Keller (1835–96) og kgl. kammersanger Sophie Helene Henriette Keller, f. Rung (1850–1929). Navneforandring (bindestreg) 27.4.1907. Gift 7.5.1907 i Varde med Helga Palludan, født 20.11.1886 sst., død 21.4.1953 i Hellerup, d. af købmand, senere bankdirektør Frederik Holmsted P. (1854–1938) og Isidora Petersen (1861–1938).

Udnævnelser

R. 1924. DM. 1949.

Ikonografi

Flere selvportræt-statuetter (Musikhist. mus.). Foto.

Bibliografi

Bibliografi i R.-K.: Fastenowe, 1940 13. – De sønderjyske kirkeklokker, udg. af Nationalfondet af 1918 til anskaffelse af kirkeklokker til Sønderjylland, 1925. Niels Friis i Dansk musik t. XIX, 1944 194f. Vald. Hansen sst. XXIV, 1949 39f. – Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig