Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Wiedemann

Oprindelige forfattere NSch og RNeii
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Poul Wiedemann, Poul Vilhelm Wiedemann, 9.4.1890-19.6.1969, operasanger. Født i Kbh. (Trin.), død i Ordrup, begravet sst. (ukendtes plæne). W. blev student 1908 fra Lyceum og tog n.å. filosofikum. Sin første uddannelse afsluttede han 1911 med afgang fra konservatoriet; blandt hans lærere i sang var V. Lincke og siden brødrene de Reszke i Paris. Fra 1913 gennemgik han operaskolen ved Det kgl. teater. Han fik sin første optræden 14.2.1914 som sømanden i Tristan og Isolde og sin egentlige debut 29.4.1915 som Parsifal. Kun afbrudt af gæstespil på La Monnaie i Bruxelles (Kaddara på fransk) og 1928 ved festspillene i Bayreuth (Siegmund på tysk) virkede han ved Det kgl. teater i mere end 50 år. W.s tenorbaryton var fortrinligt uddannet og støttedes af hans sceniske ydre; han udførte et stort repertoire der spændte fra Wagner til Mozart, om end hans evne udfoldede sig personligst i den danske musik. Her har han bl.a. sunget kong Erik i Drot og Marsk, Leander og siden Leonard i Maskarade, dr. Høyer i Den kgl. Gæst, som han endnu sang ved sit 50 års-jubilæum i 1964, og Ujarak i Kaddara – to af hans bedste skikkelser, kreeret af ham – Corfitz Ulfeldt i Leonora Christina, Jonathan i Saul og David og Arv i Kilderejsen. Foruden Parsifal har han hos Wagner med mandig styrke udført Siegmund i Valkyrien, titelpartierne i Tannhäuser, Tristan og Isolde og Siegfried samt Beckmesser i Mestersangerne og styrmanden i Den flyvende Hollænder. Mellem hans mozartske roller er Papageno i Tryllefløjten og Don Alfonso i Cosi fan tutte, og han var blandt V. Herolds efterfølgere den bedste i dramatisk henseende som Don José i Carmen, Canio i Bajadser og Turiddu i Paa Sicilien. W. har også sunget Herodes i Salome, Samson i Samson og Dalila, Rodolphe og siden Marcel i Boheme, Othello, Pelléas i Pelléas og Melisande hvis tekst han oversatte sammen med Kai Friis Møller. Dertil æseldriveren i L'heure espagnole. Inden for opera comique vandt han sejre i meget forskellige typer: Eisenstein i Flagermusen, Pluto i Orfeus i Underverdenen, tjeneren Johan i Ungdom og Galskab og Sporting Life i Porgy and Bess. Det var især W.s sangdramatiske indlevelsesevne der udmærkede hans kunst. Ligesom hos V. Herold tidligere var det hans særlige begavelse at kunne give sine figurer en intelligent karakteristik og et menneskeligt indhold som var sjældent på vor operascene. Kunstnerisk spændte han fra højdramatikken til den lette karakterkomik. Derfor var hans dramatiske instinkt også med held benyttet i skuespillet og balletten. W. var lærer ved operaskolen samt fra 1937 (-63) medlem af radiorådets programudvalg. – Kgl. kammersanger 1931.

Familie

Forældre: grosserer Johannes W. (1853-1926) og Anna Kirstine Jørgensen (1851-1920). Gift 4.6.1915 i Kbh. (Helligg.) med Johanne Kristine Christiane (Dit) Kampmann, født 20.2.1891 i Århus, død 5.3.1968 i Gentofte, d. af grosserer Niels Øllgaard K. (1853-1910) og Abelone Lass (1853-1933).

Udnævnelser

R. 1928. DM. 1946. K. 1964. Ingenio et arti 1954.

Annonce

Ikonografi

Statuette i rolle af Axel Locher (Teatermus.). Tegnet i rolle af H. Jensenius udst. 1928. Tegn. af bl.a. Vald. Møller (Teatermus.). Foto.

Bibliografi

Interview i Berl. aften 11.2.1954. – Johanne Kallerup sst. 13.2.1939. Berl. tid. 12.2.1964. Sig. B[erg] i Nationaltid. 14.2.1954. [Fr.] Sch[andorf] P[etersen] i Politiken 20.6.1969. De musiske udsendelser. DR 1925-75 I-II, 1975-76. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Schiørring, Robert Neiiendam: Poul Wiedemann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299327