Louise Sahlgreen

Louise Sahlgreen, Louise Rudolfine Sahlgreen, 17.9.1818-15.8.1891, operasanger. Født i Kbh. (Petri), død sst. (Slotsk.), begravet sst. (Holmens). Kun tolv år gammel kom S. ind på det med nationalscenen dengang forbundne musikkonservatorium, 1836 blev hun korist, og 4.9.1842 debuterede hun som barnet Gemmy i Wilhelm Tell. Denne og lignende drengeroller, fx pagerne i Hugenotterne og i Figaros Bryllup blev i de unge år hendes speciale. 1845 fik hun kgl. ansættelse. S.s styrke lå i det musikalske og i en betydelig sangteknisk kunnen, bibragt hende af den italienske kapelmester Paolo Sperati ved Hofteatret. Stemmens register strakte sig fra høj sopran til alt og tillod hende derfor at synge et stort repertoire, fx Alice i Robert af Normandiet, Jenny i Den hvide Dame og Anna i Jægerbruden; dens hårfine renhed og egalitet viste sig navnlig i Donna Elviras Esdur-arie i Don Juan, men i dette og mange andre partier, fx som kejserdatteren Vitellia i Mozarts Titus og som Bellinis Norma, kunne S. slet ikke illudere i ydre henseende. Hun var et bevis på, at publikum i ældre tid bar over med, at en sanger ikke havde rollens udseende, når blot det vokale var i orden. Og det var det altid hos S. Men med årene egnede hendes skikkelse sig mindre og mindre for scenen; hun var lille og lavbenet, bred af vækst med et alt for stort ansigt, hvori et par livfulde øjne lyste. Denne borgerkoneapparition blev undertiden benyttet til komiske roller, fx madam Sommer i Et Eventyr i Rosenborg Have, men komikken var udvendig. Godmodig og forekommende var S.; hun åbnede under forestillingerne sin kåbe for det frysende balletbarn Betty Schnell (Hennings) og gav hende mod til at "snakke", ɔ: til at spille sine første taleroller. Ved Musikforeningens klassiker-opførelser og ved påskekoncerterne i Frue Kirke var S. en hovedkraft, og her, hvor hun alene var henvist til at virke ved stemmen, ydede hun sin fineste kunst. Hun optrådte sidste gang 15.5.1868 som egyptisk pige i Josef og hans Brødre.