Lilian Weber Hansen, 27.1.1911-20.11.1987, operasanger. Født i Kbh. Efter uddannelse hos Valdemar Lincke og ved Det kgl. teaters operaskole debuterede W. på teatret i maj 1940 i en mindre rolle i Ebbe Hameriks opera Marie Grubbe. Teatret på Kgs. Nytorv skulle de næste 33 år blive hendes faste kunstneriske holdepunkt. Hurtigt fik hun større partier betroet, og en afgørende sejr blev Eboli i Giuseppe Verdis Don Carlos som teatret nyopsatte i februar 1948 med Egisto Tango som den musikalske dynamo: "her fik hun endelig den opgave, som lod hendes overdådige stemmevæld og hele dramatiske karakter-talent komme til fuld udfoldelse" (Kai Flor i Berlingske Tidende). Ved sæsonens slutning drog W. til Italien for en sum velfortjente legatpenge og studerede hos pædagogen Maria Labia, og det følgende år fik hun overdraget endnu et centralt italiensk parti, den stolte og skinsyge Amneris i Verdis Aida hvor hendes stærke sceniske udstråling bragte hende mange roser, men hvor anmelderne også formulerede de første advarsler mod at forcere højden i den dramatiske altstemme. – Klassisk slebet bel canto blev vel aldrig W.s force, og derfor fik hun også mindre glæde af roller som C. W. Glucks Orfeus. Til gengæld gjorde hun allerede så tidligt som 1951 den første afstikker ind i det ældre karakterfag med et overordentlig smukt gennemarbejdet portræt af ammen Filipjevna i P. I. Tjajkovskijs Eugen Onegin, og dette fag kom hun til at beherske suverænt frem til sin sceniske afsked ved et gæstespil på Den jyske opera 1976 hvor hendes stilfærdige intensitet som husholdersken Annina i Verdis La Traviata var af gribende virkning, specielt i operaens slutscene.

Blandt de store roller som W. kom til at udføre på Det kgl. teater efter udnævnelsen til kgl. kammersangerinde 1950 står tragisk farvede partier som hendes jordbundne Carmen eller den hævngerrige Ortrud i Richard Wagners Lohengrin stærkt i erindringen. Men heller ikke hendes urkomiske, herskesyge mor i Benjamin Brittens Albert Herring, den vrantne, gamle tante Zita i Giacomo Puccinis Gianni Schicchi eller den skæbnesvangre Lille Forglemmigej i den kongelige operettesucces Pinafore glemmer man let. Og små roller, som troldkvinden i Endor fra Carl Nielsens Saul og David hvormed hun fejrede 25-års jubilæum gav hun ofte stor virkning. -W., der også har været aktiv i danske kirker og koncertsale, navnlig i karrierens første år, er hædret med bl.a. Tagea Brandts rejselegat (1959) og Kaj Wilhelm Hansens mindelegat (1967).

Ikonografi

Foto.

Familie

Forældre: overmontør Georg Richard W. H. (1880-1966) og Mary W. H. (1884-1964). Gift 15.5.1942 i Kbh. med kgl. kapelmusikus, valdhornist Severin John Frans Ahlqvist (skrev sig Ahlquist), født 28.7.1907 i Kbh., død 12.9.1969 sst., s. af sølvsmed, senere elektropletarbejder Severin A. (1877-1946) og Vendia Sabine Ingeborg Ditmann (Dittmann) (1885-1944).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig