Josephine Zinck, Josephine Amalie Zinck, 19.1.1829-25.11.1919, koncert- og operasanger. Født i Kbh. (Frue), død sst., urne på Ass. kgd. Z.s usædvanlige musikalske evner blev allerede opdaget i skolen af hendes sanglærer som lod hende udføre soloer i det musikalske selskab Rekreationen. Senere uddannedes hun hos P. Schram og E. Helsted hos hvem hun fik sin fyldige og omfangsrige altstemme fortræffeligt skolet. Sin kunstneriske karriere begyndte hun i Musikforeningen hvor hun 18.2.1851 udførte et soloparti i E. N. Méhuls Uthai; derefter medvirkede hun i et uddrag af Cosifan tutte for endelig 1854 at udføre moderens parti ved førsteopførelsen af Elverskud. 13.10.1858 debuterede hun på Det kgl. teater som Benjamin i Méhuls Joseph og hans Brødre. Endnu mere held havde hun med sine to følgende roller, mor Ingeborg i Liden Kirsten, og ikke mindst Orsini i Lucrezia Borgia hvor hun rigtig fik lejlighed til at udfolde sin sangkunst; navnlig udførte hun drikkevisen med stor bravur. I modsætning til hendes vokale ydelser som straks vakte publikums udelte beundring stod hendes dramatiske præstationer i begyndelsen ikke videre højt. Ganske vist hjalp øvelse en del i årenes løb, men spillet var dog til stadighed hendes svage side. Z. der 1861 udnævntes til kgl. skuespiller blev hurtigt en af operaens bærende kræfter, skønt man langtfra udnyttede hende i den udstrækning som hendes begejstrede publikum ønskede. Med hensyn til virtuositet var hun de fleste af teatrets sangerinder overlegen. Da hun under et udenlandsophold en kort tid tog undervisning hos den berømte Manuel Garcia d.y. ytrede han karakteristisk nok, at han ikke kunne forstå hvad en så veluddannet sanger ville lære hos ham. Det var ikke mindst i det klassiske repertoire hendes evner kom til fuld udfoldelse; hendes ypperste rolle var således Klytemnestra i Iphigenia i Aulis, ligesom hun også som Sextus i Titus gjorde stor virkning. Blandt hendes øvrige partier kan nævnes Nancy i Martha, Romeo i Familierne Montechi og Capuleti, Therese i Søvngængersken, Martha i Faust, Azucena i Troubadouren og Ortrud i Lohengrin.

Også som koncertsanger skabte Z. sig et betydeligt navn. I Musikforeningen hvor hun jo havde vundet sine første laurbær var hun og Louise Sahlgreen, en ypperlig sopran, de hyppigst benyttede sangere. Hendes fremragende romanceforedrag der udmærkede sig ved et sikkert musikalsk instinkt og en ofte fantasifuld dristighed i udtrykket blev højt beundret. Sammen med Julius Steenberg har hun æren af at have indført Franz Schuberts og Robert Schumanns sange i koncertsalen. Z. fik gentagne gange indbydelser fra flere operascener i udlandet, men tilfældige omstændigheder hindrede hende i at modtage tilbudene. Derimod optrådte hun som koncertsanger i Tyskland, bl.a. 1869 ved Gewandhaus-koncerterne i Leipzig hvor hun gjorde stor lykke. Alt for tidligt afbrød en nervesygdom hendes kunstnerkarriere. Hun optrådte sidste gang på Det kgl. teater 28.10.1871 som en hofdame i Hugenotterne, og 10.1.1874 blev hun endelig afskediget. Hendes sidste optræden i Musikforeningen fandt sted 6.5.1871 ved en koncert hvor hun sang Peter Heise og Schubert.

Familie

Forældre: vejermester Jørgen Andersen Lund (1774-1862) og Ane Christine Rasmussen (ca. 1802-68). Gift 28.5.1861 i Kbh. (Slotsk.) med operasanger, senere syngesufflør August Georg Ludvig Z., født 8.3.1831 i Kbh. (Slotsk.), død 31.10.1885 sst. (Slotsk.), s. af syngemester Ludvig Z. (1776-1851) og Laurine A. Meyer (1798-1884).

Ikonografi

Mal.

Bibliografi

Th. Overskou: Den danske skueplads VI-VI I, 1876. Angul Hammerich i Festskr. i anledn. af musikforen.s halvhundredårsdag II, 1886. Sten Høgel i Musik og forskn. V, 1979 201f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig