Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ingeborg Steffensen

Oprindelig forfatter TKrogh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Ingeborg Steffensen, 4.6.1888-7.1.1964, operasanger. Født i Kbh. (Matth.), død på Frbg., urne på Søndermark kgd. S., der meget tidligt viste udprægede musikalske evner blev som sanger uddannet af kgl. kammersanger Sophie Keller og senere af den norske Wagnersanger Borghild Langaard. Hun debuterede ved en egen koncert 1909 og fik sin første optræden på Det kgl. teater 1915 som Anna i Jægerbruden. 1919 blev hun fast knyttet til vor operascene hvor hun hurtigt kom til at indtage en førende position. Det der fra første færd prægede hende var ikke alene den ualmindelig omfangsrige altstemme der i højden næsten havde mezzo-sopranens karakter, temperamentets styrke og dramatisk nerve, men også i høj grad hendes udpræget musikermæssige indstilling over for opgaverne. Inden for hendes store repertoire på operascenen hvor hun i en årrække stod som den fødte medspiller til Tenna Kraft, var Bizet, Verdi og Wagner hendes fornemste kunstneriske felt. Hun skabte her, til sin afgang 1956, en række skikkelser der alle virkede med en ikke ringe storhed i linien og en betydelig kraft i det musikdramatiske udtryk. S. var også benyttet i det komiske rollefag hvor hun udfoldede et grotesk humør og et barokt lune. Blandt hendes mange partier kan nævnes Magdalene i Mestersangerne, Brangäne i Tristan og Isolde, Ortrud i Lohengrin, Erda i Rhinguldet, Carmen, Tatjana i Eugen Onegin, Santuzza i Cavalleria rusticana, Dalila i Samson og Dalila, Suzuki i Madame Butterfly, Elisabeth og prinsesse Eboli i Don Carlos, Amneris i Aïda, Azucena i Troubaduren, Martha i Dalen, Ulrica i Maskeballet, troldkvinden i Saul og David, Pernille, senere Magdelone i Maskarade og Dorabella i Cosifan tutte. Fra hendes senere år husker man hende som Mrs. Sedley i Peter Grimes og Florence i Albert Herring og som moderen i Høst. Ved kirkemusikopførelser og i koncertsale har S. ligeledes gjort en betydelig indsats, ligesom hun også ved optræden og gæstespil i udlandet, bl.a. i Berlin, Hamburg, Hannover, Prag, Wien, Oslo og Stockholm har repræsenteret dansk sangkultur på en overordentlig smuk måde. – Kgl. kammersangerinde 1931. – Ingenio et arti 1934.

Familie

Forældre: overværkfører ved Frbg. jernstøberi William Georg Valdemar S. (1846–1924) og Emma Julie Weitemeyer (1847–1901). Gift 1. gang 7.5.1914 på Frbg. med civilingeniør ved KTAS Knud Aage Haldvig, født 7.1.1886 i Kbh. (Holmens), død 26.12.1937 sst. (gift 2. gang med Anna Elisabeth (Annelise) Saabye, 1888–1956), s. af smørhandler Johannes Peter Jensen (1857–1909) og Johanne Marie Petersen (1855–1923); navneforandring fra Jensen 5.11.1912. Ægteskabet opløst 1921.gift 2. gang 19.3.1925 i Kornerup, Kbh.s amt, med speditør, revyforfatter Alfred Frederik Oxford Holck, født 3.6.1894 i Odense, s. af grosserer Alfred Carl Christian H. (1857–1935, gift 1. gang 1885 med Frederikke Caroline Christine Marie Madsen, 1858–90) og Birtha Olivia Christine Westring (1869–1941). Ægteskabet opløst. Gift 3. gang 16.5.1934 med koncertmester i Det kgl. kapel Peder Albert Lynged, født 10.10.1886 i Kbh. (Johs.), død 11.2.1964 på Frbg., s. af cigarmager Peder L. (navneforandring fra Nielsen 1903) (1860–1918, gift 1. gang 1916 med Gudrun Pagh Carlsen, 1892–1975) og Anna Jeanette Magdalene Wiberg (1862–1937). Ægteskabet opløst 1937.

Ikonografi

Silhouetklip af Kirsten Wiwel, 1924 (Kgl.bibl.). Tegn. af Cilio Jensen, mal. af samme 1925. Tegnet i rolle af H. Jensenius udst. 1928, og af Viggo Thomsen, bl.a. 1943 (Teatermus.). Malet i rolle af Jacob Meyer udst. 1957. Foto.

Annonce

Bibliografi

Interview i Hver 8. dag 27.12.1918. – Fritz Crome i Teatret XXI, 1921 38–40. Berl. tid. 4.6.1958.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Krogh: Ingeborg Steffensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297789