Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Schmedes

Oprindelige forfattere NSch og TKrogh

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Erik Schmedes, Erik Anton Julius Schmedes, 27.8.1868-21.3.1931, operasanger. Erik Schmedes, der stammede fra en gennemmusikalsk slægt og var søstersøn af kammersanger N.J. Simonsen, blev oprindelig uddannet som pianist. Det skulle dog ikke blive inden for dette område han fandt sit egentlige kunstneriske felt; udstyret med en klangfuld baryton uddannedes han først hos Rothmühl i Berlin, Ress i Wien og senere hos Padilla y Ramos i Paris, hvorefter han 1891 fik sin debut som dramatisk sanger på operaen i Wiesbaden som Valentin i Faust. Han vakte straks en vis opmærksomhed i tyske operakredse og kom efter at have sunget i Nürnberg og Hamburg 1896 til Dresden hvor han, på foranledning af den tidligere operasanger, direktør for Hamburg Stadttheater Bernhard Pollini, hos den kendte konservatorielærer, sangpædagogen August Iffert fik lagt sin lyse baryton om til tenor.

Fra 1898 virkede han i 25 år ved hofoperaen i Wien hvor der var rig lejlighed til gennem personligheder som Gustav Mahler, Felix Weingartner og Franz Schalk at lære de ægte Wagnerske traditioner at kende. Med sin stemmestyrke og maskuline kraft, velegnet til de førende Wagnerpartier vakte Erik Schmedes ikke alene opsigt på Wieneroperaen, men også ved festspillene i Bayreuth hvor han 1899–1906 sang Siegfried og Parsifal. Omfanget af Erik Schmedes' vokale og øvrige kunstneriske spændvidde og hans dominerende position i Wiens operaliv fremgår af, at han foruden Wagnerrepertoiret også beherskede så forskellige partier som Tamino i Tryllefløjten, Florestan i Fidelio, Manrico i Troubadouren og Othello.

Erik Schmedes bevarede livet igennem sit danske statsborgerskab, men optrådte sjældent herhjemme. En planlagt gæsteoptræden 1911 på Det kgl. teater i tre Wagnerpartier kom ud for voldsom kritik og måtte opgives. Man fattede ikke at han med de mange opgaver, han havde på Wieneroperaen, kun havde kunnet overkomme at indstudere det ene parti Lohengrins, på dansk. Situationen kunne ikke undgå at vække forståelig bitterhed hos ham. 1919 koncerterede han dog en enkelt gang i Tivoli sammen med datteren Dagmar Schmedes (f. 1900) der samme år havde haft debutkoncert i Wien. Hun sang til ind i 1950'erne bl.a. i Wien, Bayreuth, Paris, Milano, Rom og Amsterdam, og medvirkede i grammofonindspilninger af Valkyrien (1950–53, Wilhelm Furtwängler) og Elektra (1951).

Annonce

Østrigsk kammersanger 1901.

Familie

Erik Schmedes blev født i Gentofte, død i Wien, urne på Gentofte kirkegård.

Forældre: grosserer Gotfred Vilhelm Julius Schmedes (1837–91) og Fanny Carlotta Simonsen (1844–1928, gift 2. gang 1892 med grosserer Olaf Hakon Schythe, 1845–1921). Gift 1. gang 20.3.1895 i Nürnberg med Marie Martinek, født 11.1.1875 i Wien, død ca. 1958, datter af Josef Martinek og Josefa Brogschy. Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 1908 i Budapest med Tessa v. Pulszky, født 5.5.1883 i Budapest, død 1966 el. 67, d. af Charly v. Pulszky og skuespiller Emilia Marcus. Ægteskabet opløst.

Bror til Hakon Schmedes.

Ikonografi

Buste som Tristan af Herrmann, 1914. Malet af Huber-Wiesenthal, 1918. Tegnet af Fr. Andersen (Kgl.bibl.). To relieffer. Foto.

Bibliografi

Jul. Bidstrup: Stamtavle over familien Koefoed, 1886 (fot. optr. 1976) 82. Riget 2.2., 4.2. og 5.2.1911. Masken 5.2.s.å. Gerda Christophersen: Memoirer, 1919 23f. Arthur Stadler i Teatret XXIII 1.8.1924. Berl. aften 23.3.1931. Politiken s.d. Johs. Fanss i Socialdemokraten 13.6.-14.6.1941.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Schiørring, Torben Krogh: Erik Schmedes i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297073