Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Else Schøtt

Oprindelig forfatter TKrogh

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Else Schøtt, Else Marie Schøtt, 24.3.1895-29.4.1989, operasanger. Else Schøtt tog realeksamen 1912 i Nørre Åby. Hun begyndte allerede tidligt en grundig uddannelse i sang hos Albert Høeberg og baronesse Lona Gyldenkrone, senere hos operasanger E. Burian i Prag og kammersangerinde Louise Reuss-Belce i Berlin; i dramatisk henseende studerede hun hos Anna Pettersson-Norrie. Sin debutkoncert havde hun 1919, men selv om hun med sin varme, smukke stemme med dens gyldne timbre gjorde sig fordelagtigt bemærket følte hun sig dog først og fremmest draget mod operalitteraturens store lyriske kvindeskikkelser. 1921–23 gik hun derfor på Det kgl. teaters operaskole og debuterede sidstnævnte år som Elsa i Lohengrin, hvorefter hun straks engageredes til teatret, som hun tilhørte som en af operaens mest fremtrædende kræfter til 1951.

Straks med debutpartiet stod egentlig hendes kunstnerfysiognomi som dramatisk sangerinde klart. Hun sejrede ikke alene på stemmens smukke og personlige klangfarve, sin sikre musikalitet og fornemme kultur, men i høj grad også på sit stærkt følende sind, sin evne til at leve sig ind i partiets lyrisk-tragiske karakter. De kvindeskikkelser Else Schøtt har fremstillet står alle med et mærkeligt rent poesiens skær over sig, de er forlenede med varme og inderlighed, ofte med en egen vemodig grundtone. Overensstemmende med dette anlæg kom hun til at yde ægte og sanddru kunst i partier som Pamina i Tryllefløjten, grevinden i Figaros Bryllup, Donna Anna og Donna Elvira i Don Juan, Elisabeth i Tannhäuser, Eva i Mestersangerne i Nürnberg, Sieglinde i Valkyrien, Leonora i Fidelio, Agathe i Jægerbruden, Elisabeth i Don Carlos, Amelia i Maskeballet, Leonora i Skæbnens Magt, Aida i Aida, Leonore i Troubadouren og Marie i Den solgte Brud. Det danske i hendes sind kom ganske særlig frem i hendes ypperlige fortolkning af fru Ingeborg i Drot og Marsk og Mikal i Saul og David. Sine evners rækkevidde i dramatisk henseende fik hun lejlighed til at vise i titelrollen i Paul von Klenaus opera Dronningen, en karakteristik af betydeligt format.

Uden for scenen har Else Schøtt gang på gang vist sin musikalske finsans, dels inden for romancen, dels inden for oratoriet. Hun har flere gange optrådt i udlandet, bl.a. på Nationalteatret i Prag, Kungl. Operan i Stockholm og Stadttheater i Lübeck. Hendes kunstnerkollegers tillid til hendes kunstneriske og menneskelige egenskaber afspejles i hendes valg til bestyrelsen for Det kgl. teaters skuespil- og operapersonale 1934–51 og Solistforeningen af 1921 1960–68.

Annonce

Tagea Brandts rejselegat 1945. – Kgl. kammersangerinde 1934. – Ingenio et arti 1942.

Familie

Else Schøtt blev født i Middelfart.Forældre: hotelejer i Middelfart, senere kroejer i Inslev Jacob Peter Schøtt (1864–1917) og Johanne Henriette Lund (1869–1942). Ugift.

Ikonografi

Tegnet i rolle af W. Meinhardt, 1929, malet af samme, 1930, tegnet i rolle af samme, 1944 (alle Teatermus.). Malet i rolle af samme udst. 1941. Tegnet af Gerda Ploug Sarp. Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Krogh: Else Schøtt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297299