Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Else Margrethe Gardelli

Oprindelig forfatter sberg

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Else Margrethe Gardelli, 7.12.1922-27.2.1971, operasanger. Else Margrethe Gardelli begyndte som ganske ung at få klaverundervisning i Odense. Hun viste tidligt gode musikalske evner, dog uden at stile mod nogen professionel løbebane. Ved et tilfælde hørte Frans Andersson hende synge i et privat selskab og foranledigede at hun blev optaget på musikkonservatoriet i København hvor hun valgte klaver som hovedfag. I bifaget sang fik hun Dora Sigurdsson som lærer og viste snart så overbevisende vokale evner at hun efter sin diplomeksamen i sang 1950, året efter sin afgangseksamen i klaver, blev optaget på operaskolen og 1953 ansat på Det kgl. teater.

Allerede i sin første sæson kom hun til at stå 60 gange på scenen efter sin debut som Nancy i Benjamin Brittens opera Albert Herring. I øvrigt sang hun Siebel i Faust, hyrdedrengen i Tosca, præstinden i Aïda, Dorabella i Cosi fan tutte og Cherubino i Figaros bryllup. Et afgørende gennembrud fik hun 1956 som Rosina i Barberen i Sevilla, et parti der er skrevet for koloratur-mezzosopran men som næsten altid har været sunget af høje sopraner og som nu kom til at klinge efter den oprindelige hensigt. Else Margrethe Gardellis sjældne timbre i stemmens meljemleje, hendes vokale smidighed og brillans og nydelige sceniske udstråling var så overbevisende at teatret besluttede at opføre Rossinis Askepot med Else Margrethe Gardelli i titelpartiet som er så krævende at man ikke tidligere havde kunnet besætte det. Premieren fandt sted i efteråret 1958 og blev for Else Margrethe Gardelli den største triumf i hendes korte liv. Selv følte hun Askepot som sit livs rolle. "Det ramte noget i mig" som hun selv udtrykte det.

Af betydning for hendes indstilling til den italienske operastil blev også hendes bekendtskab og senere ægteskab med den italienske kapelmester Lamberto Gardelli som især i årene 1955-61 var en hyppig gæst på Det kgl. teater, i Danmarks radio og ved Den jydske opera m.m. Else Margrethe Gardelli optrådte også lejlighedsvis uden for Det kgl. teater, bl.a. som hyrden i Tannhäuser i Bayreuth på foranledning af Wieland Wagner der havde hørt hende under sin gæsteinstruktion på Det kgl. teater, og på det historiske Drottningholmsteater ved Stockholm i hovedpartiet i Mozarts opera La finta semplice. Blandt hendes mange øvrige partier kan nævnes titelpartiet i Dido og Æneas, Fidalma i Det hemmelige ægteskab m.fl., både i det klassiske og moderne repertoire.

Annonce

Else Margrethe Gardelli var en overordentlig flittig og målbevidst kunstnerinde, også påskønnet som koncertsangerinde landet over samt i radio og TV. Hun modtog Elisabeth Dons' mindelegat 1963 og Tagea Brandts legat 1968.

Familie

Else Margrethe Gardelli blev født i Odense (Skt. Knud), død i København, begravet i Næsby, Fyn.

Forældre: arbejdsmand Jeppe Johannes Jeppesen (1898-1961) og Mary Petra Jensen (født 1899). Gift 1957 i Ejby med kapelmester Lamberto Gardelli, født 8.11.1915 i Venezia. Ægteskabet opløst 1962.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Else Margrethe Gardelli i BT 27.9.1956. Interview i Politiken 9.10.s.å. Berl. aften 24.9.1954. Torben Meyer sst. 21.1.1956. Rob. Nauri Politiken 28.2.1971.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Berg Rasmussen: Else Margrethe Gardelli i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289934