Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Elisabeth Dons

Oprindelig forfatter TKrogh

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Elisabeth Dons, Elisabeth Caroline Cathrine Dons, 19.4.1864-2.5.1942, operasanger. Elisabeth Dons mor stammede fra Tyskland, hendes bedstemor var fransk, hendes oldemor på fædrene side skotte, på mødrene side italiener. Omkring femtenårsalderen kom hun til København hvor hun fik sin udmærkede altstemme uddannet af Sophie Keller og Leocadie Gerlach. 1884 kunne hun aflægge en vellykket prøve på Det kgl. teater; ikke mindst kapelmester Johan Svendsen var begejstret over den unge talentfulde sangers præstation, og 1.5.1885 debuterede hun endelig i en så krævende rolle som sigøjnersken Azucena i Troubadouren. Man beundrede hendes fyldige stemme og "den Fornemhed og Selvstændighed" der beherskede hendes fremstilling. Dette indtryk blev yderligere forstærket i den følgende sæson ved hendes udførelse af prinsesse Amneris i Aïda der viste at teatret i hende havde fået en sanger der i højere grad end man dengang var vant til, søgte at give "Menneske-Følelser et stærkt og naturligt Udtryk".

Sine studier fortsatte hun i Paris som elev af Mathilde Marchesi og Désirée Artôt. Trods advarende røster fik den allerede populære altsanger nu sin stemme omlagt til en decideret sopran. Forsøget lykkedes, og fra nu af blev hun, der protegeredes stærkt af kammerherre Edv. Fallesen, operaens absolutte primadonna. Det var ganske vist ikke alle partier der lykkedes lige godt for hende, stemmen kunne undertiden virke sprød og skør, og trods styrke i spillet illuderede hun ikke altid som de ungdommelig-ubevidste heltinder. Hendes egentlige styrke lå i det patetiske, det ophøjet tragiske, og derfor fik hun også en af sine største successer som Orfeus i Glucks opera. Af de mange partier hun udførte i den lange årrække hun var ansat i teatret, kan nævnes Violetta i Traviata, Julie i Romeo og Julie, Margrethe i Faust, grevinden i Figaros Bryllup, Santuzza i Paa Sicilien, Carmen, Rosina i Barberen i Sevilla, Marie i Regimentets Datter, Thalea i Heksen, fru Ingeborg i Drot og Marsk og Gulnare i Aladdin.

Elisabeth Dons indtog en fremragende stilling ved teatret i den store periode i dansk operas historie der er tæt sammenknyttet med Johan Svendsens navn. Ofte fik hun opgaver som egentlig lå uden for hendes vokale og kunstneriske rækkevidde, men trods alt vil hun stå som en egenartet og stærk personlighed, en kunstner af format. Hun optrådte sidste gang 18.4.1905 som Orfeus i Glucks opera. 1888 udnævntes hun til kgl. skuespiller.

Annonce

Ingenio et arti 1915.

Familie

Elisabeth Dons blev født på Daurupgård (Davrup), Bjergsted sogn, Holbæk amt, død i Tårbæk, begravet på Frederiksberg (Solbjerg). Forældre: godsejer, kaptajn af jægerkorpset, senere etatsråd Julius Dons (1830-1908) og Augusta Mariane Sieverts (1833-1908). Ugift.

Ikonografi

Tegning af Erik Bøgh og af Jo Hahn Locher, 1913 (begge Teatermus.). Maleri af Johs. Kragh, 1915 (Det kgl. teater). Statuette af J.F. Willumsen, 1921. Maleri af H. Vedel, 1932 (Teatermus.), malet forarbejde hertil. Buste af Ellen Locher Thalbitzer. Foto.

Bibliografi

Will. Behrend: III. tid. 16.9.1906. Nationaltid. 14.4. 1915. Politiken 20.4. samme år Rob. Neiiendam: Det kgl. teaters hist. IV-V, 1927-30. Einar Christiansen: Nogle træk af mit liv, 1930 248-50. – Breve i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Krogh: Elisabeth Dons i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288890