Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Catharine Frydendahl

Oprindelig forfatter RNeii

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Catharine Frydendahl, Catharine Elisabeth Frydendahl, 30.11.1760-30.11.1831, operasanger. Seksten år gammel blev Catharine Frydendahl syngeskolar ved Det kgl. teater, og 1.12.1777 debuterede hun som Marine i syngestykket Skovbyggeren. Hendes omfangsrige og stærke sopran blev uddannet af syngemester M.A. Potenza og professor Johannes Darbes, og senere fik hun undervisning af komponisten J.G. Naumann i Dresden hvis italienskprægede musik i Orpheus og Eurydice og Cora, hvori hun sang titelpartierne, særlig egnede sig for hendes glansfulde stemme.

Dramatisk begavet som skuespiller var hun ikke, diktionen svækkedes af tysk accent, og hendes breve røber at hun savnede dannelse, men ilter var hun, lunefuld og forfængelig. Hendes fikse vævre skikkelse og store mørke øjne, hele hendes type på en selvsikker teaterprimadonna af sydlandsk art skaffede hende general H.H. v. Eickstedts bevågenhed, og da han var præses for teatret, benyttede hun sin intime magt over ham til at fortrænge Caroline Walter, skuepladsens største dramatiske talent, men hun kom aldrig til at indtage hendes plads i kunsten eller i publikums hjerte; først senere vandt hun sine sejre, fx som dronning Aline i J.A.P. Schultz' opera og som Rezia og Fylla i F. Kunzens operaer Holger Danske og Erik Ejegod.

Karakteristisk for hendes udførelse var hendes trang til at brillere ved vokal effekt, og kun i enkelte roller, som Anna i Høstgildet og skomagerkonen i Dragedukken, virkede hun ved stilfærdige midler inden for den givne ramme. Da hun stod på sin højde som teatrets første sangerinde skrev direktionen (1799) til kongen, at hun viste "Selvraadighed og Forsømmelse i at iagttage sine Pligter og Uartighed i Breve", og når hun alligevel kunne forblive ved teatret til over sit 60. år, skyldtes det uden tvivl hensyn til den store kunstner hvis navn hun bar. 1807 var hun den første danske Donna Anna i Don Juan. Hun optrådte sidste gang 2.3.1821 som Marcelline i Figaros Bryllup og afgik ved sæsonens slutning med sin gage i pension.

Annonce

Familie

Catharine Frydendahl døde i København (Garn.), begravet samme sted (Garn.). Forældre: garver og handskemager, en tid i Slesvig, senere i Hillerød og København. Hans Jacob Møller (ca. 1721-80) og Kirstine Matthiesen (ca. 1727-1801, gift 2. gang 1788 med garver Peter Larsen Bachmann, 1761-1841). Gift 1. gang 27.8.1789 i København (Nic.) med hofviolon Jørgen Berthelsen, født ca. 1758, død 7.2.1797 i København (Nic). Gift 2. gang 19.8.1797 i København (Frue) med kongelig skuespiller Jørgen Peter Frydendahl, født 18.10.1766 i København (Helligg.), død 20.2.1836 samme sted (Garn.), søn af lærredshandler Hans Peter Frydendahl (ca. 1705-91) og Kirstine Mortensdatter (ca. 1745-94).

Ikonografi

Tegning af Jens Juel og afbildet på sammes tegn. "Ewalds minde" (begge St.mus.). To malerier, det ene af Juel.

Bibliografi

Breve fra danske skuespillere og skuespillerinder, udg. Rob. Neiiendam 1, 1911 69-74. – P. Rosenstand-Goiske: Kritiske efterretn., udg. C. Molbech 1839. Th. Overskou: Den danske skueplads III-IV, 1860-62. Carl Thrane: Fra hofviolonernes tid, 1908. Erland Gribso i Jul i Nordsjælland IV, 1944 14-17.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robert Neiiendam: Catharine Frydendahl i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289806