S.A.E. Hagen, Sophus Albert Emil Hagen, 3.5.1842-3.4.1929, musikhistoriker, komponist. Født i Kbh. (Frue), død i Helsingør, begravet i Kbh. (Holmens). H. opgav kort tid efter studentereksamen (1860) fra Metropolitanskolen et påbegyndt juridisk studium til fordel for musikken og musikhistorien. Han fik tidligt undervisning hos organist C. J. Rauch, senere hos J. C. Gebauer. En overgang virkede han som musiklærer og søgte 1864 forgæves embedet som organist og musiklærer i Sorø efter Peter Heise. 1869 overtog han Horneman og Erslevs musikhandel som han imidlertid atter afhændede 1879. I denne periode redigerede han tillige Musikalsk Museum og Album for Sang i hvilke også findes musikalske bidrag fra ham selv. I en ung alder var han begyndt at komponere (bl.a. en i 1864 omarbejdet lille kantate Vårsang, oprindelig skrevet til faderens fødselsdag 1860). Et andet ungdomsarbejde (sammen med vennen Maximilian Bruhn) er den parodiske operette Røverbruden der hyppigt opførtes i akademiske kredse; desuden skrev han adskillige sangkompositioner (enstemmige, flerstemmige, solostemmer og kor), heriblandt også en del åndelige kompositioner samt små franske kantater (H. ledede sangundervisningen i den franske skole på Bülowsvej), desuden en del kammermusik og klaverstykker. Hvad der særlig interesserede ham var folkemelodierne, både danske og fremmede, som han var en flittig samler og bearbejder af, samt børnesange; sammen med sin hustru samlede han en stor del af disse sange – flere noteret på første hånd efter en dengang kun mundtlig tradition – i den bekendte "Storkebog" (Børnenes Musik, 1870), der kom i mange oplag; også i dette af Pietro Krohn illustrerede værk findes flere af H.s egne melodier, fine og stilfærdige i tonen som al hans musik. Om end H. var en flittig komponist (kun få af hans ting er trykt) blev hans betydning som musikhistoriker dog større. Hans private samling af musikhistoriske værker og noder var sikkert den betydeligste i landet. Ligeledes er hans håndskrevne samlinger til belysning af dansk musikhistorie af uovertruffen værdi. Han havde gennem mange år gjort omfattende kildestudjer på dette felt og efterlod et meget stort seddelmateriale (begge samlinger nu i Det kgl. bibliotek). En stadig trang til fuldkommenhed på kildematerialets område drev ham ud i så vidtløftige undersøgelser, at hverken tid eller helbred (han opholdt sig i lange perioder i Syden) slog til med hensyn til bearbejdelse af stoffet. Et i omfang såre beskedent udtryk for det uhyre arbejde der ligger bagved er hans vægtige indlæg til belysning af 1600-tallets musikhistorie i hans bemærkninger til Angul Hammerichs disputats Musiken ved Chr. IVs Hof (Hist.Tidsskr., 6.rk., IV, 1893) samt hans pjece Diderik Buxtehude, hans Familie og lidet kjendte Ungdom, 1920, et stof der allerede tidligere ved H.s imødekommenhed delvis var udnyttet af den franske musikhistoriker A. Pirro ved dennes udarbejdelse af biografien om den danske komponist (1913). I Brickas Dansk biografisk Lexikon (1887-1905) skrev H. en række værdifulde artikler, alle præget af den minutiøse omhyggelighed og omfattende viden der er karakteristisk for hans forfatterskab. Kendt er også hans skrift Fra Cæciliaforeningen (sammen med Georg Bricka) 1892 med historiske noter. Hans sidste arbejder handlede om melodien til "Jeg ved et evigt Himmerig" (Dansk Kirkemusiker-Tid., 1928-29). Enkelte større påbegyndte værker blev ikke fuldført. H. sad i Cæciliaforeningens og i Samfundet til Udgivelse af dansk Musiks bestyrelse; han var desuden medstifter af Musikhistorisk museum. – Sønnen Gustav Bartholin Hagen, født 12.2.1873, død 10.5.1941, blev arkitekt, afgang 1906, og opførte navnlig en række skolebygninger; Øregård gymnasium i Hellerup, 1924, Dyssegårdsskolen i Gentofte, 1933 og Søndermarkskolen på Frbg., 1933. Desuden Gentofte kommunebibliotek på Øregårds allé, 1930 og Kbh.s belysningsvæsens ejendom i Gothersgade, 1913, samt 1920 mindesmærket for Olfert Fischer bag Reformert kirke i Kbh.

Familie

Forældre: krigssekretær, fuldmægtig Albert Peter Bartholin H. (1798-1861) og Anna Sophie Frederikke Nielsen (1805-90). -10.11.1869 i Kbh. (Garn.) med Serine Johanne Frederikke Klingsey, født 21.10.1842 i Glückstadt, død 31.10.1916 i Helsingborg, d. af premierløjtnant, senere oberst Peter Edvard K. (1817-87) og Clara Sophie Claudine Henning (1817-1901).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

København 3.5.1912. Vort land s.d. A. Dolleris: Danm.s boghandlere I, 1912 102-04. A. Pirro: Dietrich Buxtehude, Paris 1913 2 486. Emil Reimer: S. A. €. H. 1842-1927, 1927 (m. bibliografi). Sig. Berg i Dansk musikt., 1943 161–66. – Papirer i Kgl.bibl. Breve i Musikhist. museum. N. Schiødt, D. Fog og H. Danelund: Hagens saml. i Det kgl. bibl.s håndskr.afdl., 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig