Godtfred Skjerne

Godtfred Skjerne, Carl Godtfred Skjerne, 10.5.1880-3.5.1955, musikhistoriker. Født i Kbh. (Johs.), død på Frbg., begravet på Frbg. kgd. S. blev student 1898 fra Østerbros latinskole. Han begyndte først at studere medicin, men kastede sig snart over det juridiske studium og tog 1905 embedseksamen hvorefter han 1907 blev ansat i finansministeriet. Båret frem af sin embedsmandsmæssige dygtighed avancerede han 1931 fra fuldmægtig til kontorchef; allerede 1919 havde han fået bestalling som overretssagfører. 1932–44 førte hans løbebane ham ind i et nyt spor idet han blev udnævnt til direktør for Det kgl. assistenshus hvor han viste stor administrativ dygtighed. Trods den krævende indsats som embedsmand fik S. alligevel stunder til at dyrke sin hovedinteresse, musikken og den musikalske forskning. De emner han har behandlet viser hans alsidighed som forsker. Foruden en lang række mindre skrifter og artikler har han udgivet en kommenteret udgave af Plutarks Dialog om Musiken, 1909 og M. H. Schachts Musicus Danicus eller Danske Sangmester, 1928, et arbejde gennem hvilket S. på en meget fortjenstfuld måde har gjort et for forståelsen af 1600-årenes musikliv betydningsfuldt værk tilgængeligt for videre kredse. Han har desuden skrevet en grundlæggende biografi af H. C. Lumbye (H. C. Lumbye og hans Samtid, 1912, 2. udg. 1946), præget i lige høj grad af hans sans for tidskoloritten som for selve den musikalske værdi i de Lumbyeske kompositioner. Sin stærke interesse for dansk musikforskning lagde S. også for dagen da han tog initiativet til udgivelsen af Aarbogfor Musik for 1922–24 (1923–26) og Musikhistorisk Arkiv (1931–39, heri S.s betydningsfulde afhandling Om Guldhornene), to prisværdige foretagender som han begge har redigeret, det første sammen med William Behrend. Hans evne til kunstnerisk vurdering kom på en smuk måde frem i hans virksomhed som musikmedarbejder ved Illustreret Tidende (1909–19), ligesom hans klare omdømme også prægede den indsats han ydede som redaktør af tidsskriftet Musik (I-IX, 1917–25). Hans kendskab til ældre tiders musikalske kultur førte ham tidligt ind på studiet af musikinstrumenternes historie, en viden han fik lejlighed til at frugtbargøre da han efter Angul Hammerichs afgang 1931 blev direktør for Musikhistorisk museum og for – efter dens 1946 af staten if. testamentarisk bestemmelse overtagne – Carl Claudius' musikhistoriske samling. S.s rodfæstede kærlighed til musikkens kunst har i øvrigt givet sig udslag på mange forskellige måder, bl.a. også gennem en omfattende deltagelse inden for danske musikorganisationer; 1919–24 var han således medlem af tonekunstnerforeningens hovedbestyrelse og fra 1932 af dens repræsentantskab ligesom han også har fungeret som formand for Dansk musikselskab. S. var fra 1937 medlem af Selskabet for dansk kulturhistorie.