Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bjørn Hjelmborg

Oprindelige forfattere KKet og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Bjørn Hjelmborg, 25.1.1911-2.5.1994, musikhistoriker, organist. Bjørn Hjelmborg forstod livet igennem, og lagde vægt på, at forene teori og praktik i musikken. Som komponist kaldte han sig kunsthåndværker, hans værker var brugsgenstande. Efter gymnasietiden (student 1929 fra Lyngby statsskole) studerede han sideløbende musikvidenskab ved Kbh.s univ. og teori ved konservatoriet i Kbh. hvor han aflagde den store eksamen 1933 og året efter tog organisteksamen. Afbrudt af gentagne studieophold i Italien gjorde han sine universitetsstudier færdige med en magisterkonferens 1944. Efter afgangen fra konservatoriet ernærede Bjørn Hjelmborg sig som folkemusikskolelærer, og fra denne periode stammer en dyb interesse for og indsigt i amatørmusiklivet der siden fandt udtryk i en række af hans kompositioner og gjorde ham til en af de varmeste fortalere for den praktisk anlagte almen musiklederuddannelse. 1942 ansattes han på konservatoriet som lærer i solfege for 1947 at skifte fag til musikhistorie og -teori. Ved institutionens overgang til statsdrift 1949 udnævntes han til professor, et hverv han bestred til sin afgang 1980.

Blandt hans videnskabelige værker kan fremhæves Une Partition de Cavalli, 1945 (Acta musicologica). Men nok så vidtrækkende betydning må man tilkende Bjørn Hjelmborgs mere bredt orienterende værker, hvoraf specielt Musikorientering, 1948 (5. udg. 1979) har vist stor slidstyrke. Han skrev endvidere Musikkens Teori, 1948, Musikkens Historie, 1949, Aspects of the Aria in the early Operas of F. Cavalli, 1962 og Om den venezianske arie indtil 1650, 1965. Han skrev talrige artikler og redigerede sammen med Børge Saltoft Om Musik, 1946–49. Også i Danmarks radio optrådte han som en meget påskønnet musikformidler med 12 Mozartforedrag i jubelåret 1956 som det mest markante eksempel.

Bjørn Hjelmborg var 1940–77 ansat som organist ved Holte kirke hvor hans virksomhed, for en stor del byggende på improvisation, vakte mere end lokal opmærksomhed. Under indtryk af Carl Nielsen debuterede han som komponist 1937 med Trio for fløjte, violin og cello som indbragte ham Unge tonekunstneres legat. Året efter fik han succes med sin Fantasia for orkester, uropført ved en af Dansk komponistforenings 25-års jubilæumskoncerter. Siden er stort set alle hans kompositioner blevet til på ydre foranledning ("musik skal høres for at eksistere"), mange af dem med pædagogisk sigte, således fem Kvartetter for Blokfløjter (1975–79) der fra det letbeherskelige bevæger sig til det artistisk fuldbårne. Bjørn Hjelmborgs produktion domineres af korværker, bl.a. Aarets Sange, 1943, Fire Sange og Tre Motetter, 1959, Af Davids 18. Psalme, 1973, alle for a capella kor, og julekantaten Fra Himlen højt, 1968, for kor og orgel. Desuden kan nævnes Missa brevis, 1982 for kor og orgel samt de tre orgelværker Meditazioni, 1984 Emozioni, 1985 og Immagini, 1988-90.

Annonce

Familie

Bjørn Hjelmborg blev født på Frederiksberg (Skt. Lukas); begravet på Søllerød kirkegård.

Forældre: guide i generalstaben, senere kommunekasserer Johan Jørgen H. (1878–1946) og Emma Adelaide Jørgensen (1883–1938). Gift 4.7.1937 i Nødebo kirke med stoftrykker, musikpædagog Ingrid Holck, født 19.10.1912 på Frbg., død 19.1.2007, d. af kontorchef Harald H. (1880–1958) og Laura Antonie Gregersen (1885-1982).

Udnævnelser

R. 1956. R.1 1965.

Ikonografi

Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ketting, Merete Harding: Bjørn Hjelmborg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291295