Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hjalmar Thuren

Oprindelig forfatter HGN
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hjalmar Thuren, Hjalmar Lauritz Thuren, 10.9.1873-13.1.1912, folkemusikforsker. Født i Kbh. (Holmens), død på Frbg., begravet sst. T. blev student 1892 fra Metropolitanskolen og teologisk kandidat 1898. N.å. blev han ansat som kommunelærer på Frbg. og var tillige journalist og musikanmelder. Han havde endvidere interesse I or dans og arrangerede lejlighedsvis mindre balletoptrin. Et heftigt anfald af tuberkulose 1905 tvang ham til en tilbagetrukken tilværelse i sin fars villa på Frbg., men gav ham til gengæld tid til musikvidenskabelige og folkloristiske arbejder. Gennem færingen, kommunelærer Anna Horsbøl og hendes bror filologen dr.phil. Jakob Hansen var allerede ca. 1900 hans interesse blevet vakt for den ejendommelige færøske folkemusik. På grundlag af egne optegnelser efter færingers sang i Kbh. udgav han 1901 Dans og kvaddigtning paa Færøerne, 1902 foretog han p;i Færøerne en fonografisk melodiindsamling i stor stil og besøgte Suåuroy, Sandoy, Vågar, Torshavn og Klaksvik. Det betydningsfulde melodistof blev udgivet med kommentar dels i Folkesangen paa Færøerne, 1908, dels i Færøske Melodier til danske Kæmpeviser (s.m. H. Gruner-Nielsen, udg. 1923 Efter T.s død, fot. optr. i Danm.s gamle folkeviser XI, 1976). Et stort arbejde ligger også bagved hans omhyggelige aflæsninger af det af William Thalbitzer fra Østgrønland hjembragte melodimateriale, udg. i The Eskimo Music (Meddelelser om Grønland XL, 1914–23). T. var 1908 medstifter af foreningen Danmarks folkeminder der ved sin start drog nytte af hans praktiske sans og journalistiske evner. Som foreningens sekretær redigerede han Fra Dansk Folkemindesamling 11–111 (1909–10). T. efterlod sig betydelige forarbejder til Danmarks gamle Folkeviser, bind XI melodibindet, samt en ufuldendt materialesamling til dansens historie i Danmark. I Danske Studier, 1908 har T. givet en nyttig oversigt over danske sanglegetyper.

T. besad et livligt temperament, var et lyst hoved og forstod at få øje på det væsentlige i videnskabelige problemer. Han var personlig særlig påvirket af Axel Olrik og den svenske musikforsker Tobias Norlind. Hans hovedfortjeneste er selve hans indsamling af færøsk kvadmelodimateriale og melodistof til Syvs visebog, samlet på et tidspunkt da melodierne endnu helt havde bevaret deres gammeldags karakter. Fortjenstfuld er også hans undersøgelser af hvilket stof i de ældre danske folkevisemelodiudgaver der er færøsk. T. var fortrolig med den nyere musikforsknings metoder og søgte at finde nye veje til forståelse af det nordiske kæmpevisemelodistof, ikke blot ved sin analyse af melodierne, men også ved at overføre folkloristiske synspunkter på folkemusikstudiets område og i overensstemmelse hermed at hævde at det er det grundige studium af selve musikoverleveringen fra nutidstradition (og ikke kendskab til middelalderlig muligvis uvedkommende kunstmusik som den gregorianske sang) der bør være hovedgrundlaget for erkendelse af folkemelodiernes tonalitet og bygning i ældre tid.

Familie

Forældre: arkitekt, senere professor Christian Laurits T. (1846–1926) og Emma Marie Magdalene Madsen (1847–96). Ugift.

Annonce

Ikonografi

Afbildet på gruppebillede af Carl Andersen ca. 1881. Foto.

Bibliografi

A. Olrik i Danske studier, 1912 105–08. T. Norlind sst. 122–25. Alfr. Tofft i Berl. tid. 15-l.s.å. G. Skjerne i III. tid. 21.1. s.å. Studenterne fra 1892, 1917 130f. H. Gruner-Nielsen i Årbog for musik 1923, 1924 83–90. -Manus, i Dansk folkemindesaml. Erik Dal: Nord. folkeviseforskn. siden 1800, 1956.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. Grüner-Nielsen: Hjalmar Thuren i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298415