Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik Glahn

Oprindelige forfattere MeHa og ODKon
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Henrik Glahn, 29.5.1919-16.8.2006, musikforsker. Født i Hornstrup sg. ved Vejle. G. voksede op i et kendt og kultiveret københavnerhjem. Allerede tidligt interesserede han sig for musik og musikvidenskab, og efter studentereksamen 1938 (Frbg.) begyndte han at studere sit fag både praktisk og teoretisk. Han fik en grundig musikermæssig uddannelse i klaver hos Alexander Stoffregen ved hvis klaverkonservatorium han en tid var lærer, og i orgelspil hos Hakon Godske-Nielsen; samtidig studerede G. musikvidenskab ved Kbh.s univ. Her fik han en væsentlig videnskabelig ballast og vigtige impulser gennem studier hos Erik Abrahamsen og især Jens Peter Larsen. 1941 aflagde han store eksamen i orgelspil ved Det kgl. danske musikkonservatorium i Kbh., og 1945 blev han mag. art. med speciale i Brahms symfoniske produktion. Under Anden verdenskrigs sidste år var han med Morten Lange som næstformand en progressiv formand for det samlede studenterråd ved Kbh.s univ. – en vanskelig post som G. bestred 1943-45, og som også medførte et kortere ophold i Vestre fængsel under anklage for illegal virksomhed og våbentransaktioner. Familien hjalp aktivt mange jøder under jødeforfølgelserne. G.s politiske interesse på denne tid koncentrerede sig om Arne Sørensen og dansk samling. G.s virke efter krigen har været omfattende og alsidigt. Han har på samme tid dels været universitetslærer og forsker, dels museumsmand, dels kirkemusiker. Som undervisningsassistent (fra 1945) ved univ. fik han 1947 guldmedalje for En Fremstilling af de rytmiske Forhold i Reformationstidens Salmemelodier paa Basis af det samlede Melodistof i Hans Thomissøns Salmebog som var et vigtigt forarbejde for disputatsen. 1950 blev G. universitetsadjunkt, og 1955 blev han – efter omfattende biblioteksstudier på rejser 1949-51 til hovedsagelig Tyskland – dr.phil. på afhandlingen Melodistudier til den lutherske salmesangs historie fra 1524 til ca.1600 I-II, et vægtigt værk der undersøger kildeforholdene til den tidligste lutherske salmesang og bringer klarhed over melodiernes proveniens i Hans Thomissøns salmebog fra 1569. G. blev lektor 1957, docent 1964, professor 1967 og var 1971-74 medlem af konsistorium ved Kbh.s univ. samt af dettes forretningsudvalg. Han forsatte som professor frem til 1989. Samtidig med sin universitetsvirksomhed var G. fra 1954 tilknyttet Musikhistorisk museum, først som assistent hos Godtfred Skjerne og efter dennes død 1955 og frem til 1980 som museumsdirektør; samtidig var han forretningsfører for Carl Claudius' musikhistoriske samling. Også inden for museumsverdenen ydede G. en betydningsfuld indsats. Han var således medstifter af CIMCIM, den internationale faglige komité for musikinstrumentmuseer under ICOM (International Council of Museums) som oprettedes i 1960; endvidere forestod G. flytningen af Musikhistorisk museum fra Kunstindustrimuseet til dets nuværende placering i Reformert kirkes gamle præstegård (1966). Sammenlægningen af Musikhistorisk museum og Claudius' samling fandt sted i 1977 på G.s initiativ i samarbejde med Nils Schiørring, og med åbningen 1979 af denne nye samling lykkedes det G. at skabe et stort og smukt moderne museum. Samtidig med andre gøremål opretholdt G. længe sin tjeneste som kirkemusiker. Efter en kortere periode som konstitueret organist i Messiaskirken blev G. 1947 organist og kantor i Jægersborg kirke. I denne stilling blev han, til han 1959 overtog det traditionsrige embede i Holmens kirke efter Søren Sørensen. Igennem årene havde G. talrige tillidshverv. Han var 1946-51 og 1952-53 formand for Studentermusikforeningen. 1947-83 var han medlem af bestyrelsen for Samfundet dansk kirkesang, inden for hvilket han lagde et stort arbejde, 1955-71 som formand. En vigtig side af G.s virksomhed var hans levende interesse for det folkeoplysende arbejde. 1947 blev han medlem af folkeuniversitetets programudvalg, 1957 blev han sekretær i sammes styrelse, 1961-67 var han medlem af folkeuniversitetsudvalget, 1963 af undervisningsministeriets aftenskoleudvalg, og 1966-67 medlem af bestyrelsen for Dansk folkeoplysnings samråd. I 1954 blev G. medlem af bestyrelsen for Dansk selskab for musikforskning, 1969-80 som formand, og det skyldes væsentligst hans initiativ at der atter blev pustet liv i selskabets udgivelser, antologien Dania sonans og Dansk Årbog for Musikforskning. 1959-61 var han medlem af programudvalget for Den danske ballet- og musikfestival. 1969 blev han medlem af redaktionskomiteen for Monumenta musicae Byzantinae, og 1971-93 var han administrativ leder af dette udgivelsesarbejde efter Oliver Strunk. 1970-73 var han medlem af kirkeministeriets liturgikommission. 1972 blev G. medlem af Videnskabernes selskab og 1977-83 formand for selskabets humanistiske klasse; s.å. blev han valgt ind i Carlsbergfondets direktion og i De forenede Bryggeriers bestyrelse, året efter blev han medlem af bestyrelsen for Ny Carlsberg Glyptotek og af styrelsen for værket Danmarks kirker, hvis formand hav var 1978-90. G. var herudover initiativtager til forskellige projekter, bl.a. Den danske orgelregistrant som han var formand for 1972–77, og statens humanistiske forskningsråds musikprojekt omkring musik og musikalsk virksomhed i Danmark ca.1770-ca.1850 (iværksat 1976). I 1972 var han formand for organisationskomiteen for 11. internationale musikforskerkongres i Kbh. og blev s.å. medlem af direktoriet for International Musicological Society hvor han 1972–77 var vicepræsident.

G.s forskningsindsats og substantielle videnskabelige produktion lå først og fremmest inden for den lutherske salmesangs historie og musikken i europæisk middelalder og renæssance. Hovedværker er foruden doktorafhandlingen de for dansk musikhistorie vigtige udgaver The Clausholm Music Fragments, 1974 (s.m. Søren Sørensen) og Musik fra Christian IIIs tid. Udvalgte satser fra det danske hofkapels stemmebøger (1541) (Dania sonans IV), 1978 som præsenterer et meget stort antal unika af samtidige komponister. Endvidere skrev G. mange artikler i fagtidsskrifter og leksika og udgav musikpædagogiske arbejder. Han var medarbejder ved Die Musik in Geschichte und Gegenwart og Sohlmans musiklexikon; tillige stod han for en omfattende redaktør- og udgivervirksomhed, således bl.a. som medredaktør af Dansk kirkesangs årsskrift 1950-70 og atter siden 1973, medudgiver af Nordisk koralbog, 1961 og af Musik til prøveritualbogen, 1963, redaktør af Orbis chori fra 1967, medudg. af Festskrift Jens Peter Larsen, 1972, medred. af The IMS Congress Report Copenhagen, 1972, medudg. af 46 Salmer. Tillæg til Den danske salmebog, 1976 og det tilsvarende koralbogstillæg 23 gamle og nye salmemelodier, 1976. G. udgav 2000 Salmemelodien i dansk tradition 1569-1973.

Universitetspolitisk blev G. af nogle opfattet som den reaktionære professor efter i 70erne at have kæmpet imod en udvikling inden for de højere uddannelser, der måtte forekomme ham urimelig udfra hans liberalistiske grundholdning og positivistiske videnskabssyn. G.s skriftlige stil såvel som hans mundtlige foredrag var præget af elegance og af en klarhed der udsprang af hans videnskabelige skoling. Han var en prægnant skikkelse hvis virke var karakteriseret ved en kolossal flid, et varmt engagement og en medmenneskelig forståelse, og han viste et udpræget organisatorisk og administrativt talent.

Annonce

Familie

F: præst, senere sognepræst ved Jesusk., Valby, Thorkil August Wiehe G. (1888-1965) og Else Høst (1894-1980). Gift 1. gang 27.3.1945 i Gentofte med læge Bodil Iversen, født 18.12.1919 i Kbh., død 27.12.1979, d. af professor, overlæge dr.med. Poul I. (1889-1966) og Grace Anne Marie Akeleje Andersen (født 1890). Ægteskabet opløst 1969. Gift 2. gang 2.4.1969 på Frbg. (b.v.) med organist Inge Bønnerup, født 3.12.1940 i Nykøbing Mors, d. af gymnasielærer Rasmus Albert Jensen B. (1905-84) og Johanne Marie Poulsen (1909-59).

Udnævnelser

R. 1967. R.1 1977.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Festskr. H. G. 29.5.1979, 1979. – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov.1955 149f. -Poul Bredo Grandjean: Familien G.s slægtebog, m. tillæg, 1907-08. Torben Glahn: Slægtebog over familien G. I, 1978 65. Glahnsamf. IV-VI, 1941-67.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Ole Dan Kongsted: Henrik Glahn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290064