Johannes Erasmus Iversen

Johannes Erasmus Iversen, 1713-28.2.1755, musiker. Død i Kbh. (Frue). I. hørte til de få danske der i midten af 1700-tallet gjorde en virkelig fortjenstfuld indsats for musikkens trivsel i Kbh.; særlig tog han ivrig del i den betydningsfulde grundlæggelse af et fast koncertliv. Han begyndte som universitetsstuderende og kaldes 1744 juridisk kandidat, men helligede sig siden helt musikken og virkede både i egenskab af sanger, instrumentalvirtuos, dirigent, komponist og musiklærer. 1749 eller 50 blev I. kantor ved Vor Frue skole, en stilling der var forbundet med visse kompositionsforpligtelser; han skrev således kantater i anledning af flere akademiske højtider som fx en sørgekantate over dronning Louise og en kantate i anledning af dronning Juliane Maries indtog, begge fra 1752. Musikken blev grunden til, at han kom til at stå i venskabeligt forhold til to af datidens fremtrædende personligheder, den stærkt musikinteresserede Ludvig Holberg og hofkapelmester J. A. Scheibe. Et af hans sidste arbejder var sørgemusikken i anledning af Holbergs bisættelse. – I. begyndte omkring 1740 at foranstalte offentlige koncerter sammen med nogle andre musikdyrkere, hvilket 1744 førte til oprettelsen af det navnkundige musikalske societet, en institution hvis eneste øjemed var "at bringe Musikken iblandt vore Landsmænd i Flor". Hovedparten af de assisterende ved selskabets koncerter var amatører, og koncertmesteren hvis hverv straks blev overdraget I. måtte derfor forpligte sig til hver uge på en bestemt dag at undervise de medlemmer der måtte ønske det. Denne undervisning har åbenbart været til stor nytte, thi af Holberg erfarer vi at selskabets medlemmer "udi kort Tid saaledes har tiltaget udi Musikken, at mange af dem rent kan passere for Mestre". 1747 opførte Det musikalske societet i anledning af kongens fødselsdag en af I. komponeret kantate som vandt stærkt bifald, og samme dag gav kongen societetet lov til at give sine koncerter på Charlottenborg, i hvis store sal I.s kantate Forsynet opførtes i sept. 1747. Da societetet, ikke mindst på grund af den overhåndtagende interesse for den italienske opera, 1749 måtte indstille sin virksomhed, stiftede I. et nyt collegium musicum, bestående af nogle af hans "Scholarer" og "andre fornemme Musik-Elskere". "Jeg flatterer mig" – siger han i indbydelsen – "af at have vist saa mange Prøver paa min ringe Færdighed i Musikken, at jeg dermed i nogen Tid kan have tildraget mig Publici Yndest". Det synes som om I. mistede noget af sin varme interesse for koncertlivet da han blev kantor. 1751 indstuderede han G. B. Pergolesis berømte intermezzo La serva padrona med stadsmusikant Andreas Bergs to døtre. Ved en opførelse af den lille opera som fandt sted hos den engelske gesandt var kongen til stede; han roste "dette admirable Divertissement" og "mentionerede" de to unge piger "at være de første Danske, som saa meget havde fortjent at meriteres". Sidste gang I. omtales er i febr. 1754, da han ledede nogle gejstlige koncerter i bryggernes lavshus med "frivillig Hjælp af fornemme og vel øvede Musik-Elskere".