Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik Christian Breitendich

Oprindelig forfatter EAbr
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Frederik Christian Breitendich, 28.12.1702-19.10.1775, musiker. Født i Kbh. (Frels.), død sst., begravet sst. (Nic). B. er formodentlig uddannet af sin far der havde været organist ved forskellige af Kbh.s kirker. Efter en kortere ansættelse ved Garnisons kirke blev han på grund af faderens svaghed 1725 vikar for denne ved Nicolai kirke indtil han selv fik bestalling på embedet 8.3.1727. 1741 udnævntes han til hoforganist (Christiansborg) og varetog dette embede samtidig med stillingen ved Nicolai. Desuden var han fra 1746 ansat i hofkapellet som cembalist. De mange embeder får til en vis grad deres forklaring når man betænker det nære forhold B. stod i til hoffet hvis klaverlærer han var; det blev sagt om ham ved hans død at han havde undervist to dronninger og tre prinsesser. Ved hans elev prinsesse Louises bryllup med prins Carl af Hessen 1766 dirigerede han musikken ved hoffet. I tilknytning til sin virksomhed som organist udgav han på kgl. befaling 1764 en koralbog der indeholdt melodierne til Pontoppidans salmebog, men var indrettet for orgel til ledsagelse af menighedssangen, den første i sin art i Danmark (nyudgivet i faksimileudgave af Henrik Glahn, 1970). Organisterne havde tidligere selv måttet sammenskrive hvad de havde brug for til dette formål. B.s koralbog er udtryk for den stærke hang til udpynt-ning af melodierne der på dette tidspunkt kendes overalt i Europa; den oprindelige koralstemme – støttet af en smuk og naturlig harmonisering – er i mange tilfælde overbroderet indtil forvanskning med forsirende noder ("gennem-gangstoner", "drejetoner" o.l.). Til undervisning for de organister og kirkesangere der skulle anvende koralbogen skrev B. to elementære musikteoretiske værker (1766), det ene om nodelæsning, det andet om udtydningen af den general-basbecifring hvormed koralbogen efter tidens skik var udstyret. 1736 fik B. sammen med svogeren Cornelius Schumacher privilegium på opsætning og betjening af et klokkespil, forfærdiget af en hollandsk klokkestøber, i Nicolai kirkes tårn. B. fik betaling af byens borgere for at "røre klokkerne" ved bryllupper og barsler, desuden skulle sangværket spille alle dage en time "til Publici Fornøjelse". Det er dette klokkespil der 1744 blev flyttet til Frue kirke som Holberg omtaler i nogle af sine epistler. Det blev ødelagt ved bombardementet 1807. Kort efter Giuseppe Sartis reorganisering af kapellet 1770 måtte B. trække sig tilbage fra dette; n.å. opgav han stillingen som hoforganist og måtte tage hjælp for at bestride tjenesten ved Nicolai kirke; 1.1.1774 resignerede han helt fra dette sidste embede. B. omtales af samtiden som en meget dygtig musiker der besad den største færdighed i orgel- og cembalospil; især har Carl Thielo i "Tanker og Regler fra Grunden af om Musiken" givet ham et smukt minde. I Det musikalske selskab i Rådhusstræde blev han ved sin musikalske dygtighed et meget påskønnet medlem.

F. C. B.: Fuldstændig Choralbog, 1764 (fortalen) – C.

Familie

Forældre: organist Henrik B. (død 1739) og Catharina Schlytters (død tidligst 1739). Gift 15.11.1728 i Kbh. (Petri) med Catharina Margarethe Schumacher, født ca. 1703, død 16.61798 i Kbh. (Garn.), d. af taksator ved toldkammeret Cornelius S. (død 1726).

Annonce

Bibliografi

A. Thielo: Tanker og regler fra grunden af om musiken, 1746. Fr. Thaarup: Journal og håndbog for kjøbenhavnere I, 1797 470–78. Th. Overskou: Den danske skueplads II, 1856 62. Chr. Bruun: Holbergs epistler II, 1868 361. Carl Thrane: Fra klavikordiets tid, 1878 12. C. Nyrop i Kirkehist. saml. 3.r., IV, 1882–84 299f. V. C. Ravn i Musikforeningens festskr. I, 1886. Th. Laub: Om kirkesangen, 1887 80. Carl Thrane: Fra hofviolonernes tid, 1908. H. Weitemeyer i Pers.hist. t. 5 r., VI 1909 32–34. Villads Christensen i Hist. medd. om Kbh., 1909–10 474–88. Angul Hammerich i Fra arkiv og museum V, 1912–15 172f 175–82. M. Vogelius: Kulturhistorisk bidrag til Nicolai kirkes hist. 1914 22f 33f. N. Friis: Vor Frue kirkes sangværk, 1944. – S. A. E. Hagens papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Abrahamsen: Frederik Christian Breitendich i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287629