Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Franz Neruda

Oprindelig forfatter RHove
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Franz Neruda, Franz Xaver Victor Neruda, 3.12.1843-20.3.1915, musiker. Født i Brunn (Brno), død i Kbh., begravet sst. (Vestre). N. opdroges fra ganske lille til at følge det kald til at blive udøvende musiker der gav sig udtryk i hele hans slægt. Hans far underviste ham fra hans 5. til hans 11. år i violin, men da en ældre bror der var cellist døde, måtte han for at erstatte ham i familiens ensemblespil gå over til violoncellen. Alle familiens medlemmer- far og syv børn – var nemlig musikere, og allerede fra sit 13. år deltog N. i familiens koncertrejser der mest foregik i Rusland og Polen. 1859 traf han i Warszawa sammen med den berømte violoncellist A. F. Servais, fulgte med ham i et halvt år og fik derigennem den afgørende afslibning i behandlingen af sit instrument. Ellers var han, der blev en af Europas mest kultiverede og fremragende cellister, autodidakt. 1861 startede han sammen med sine to søstre, Wilhelmine og Marie en skandinavisk turné som 1862 og 1863 også førte dem til Kbh. Begge søstrene blev imidlertid gift i Sverige, og da der 1864 blev en plads ledig i Det kgl. kapel søgte N. den og blev på denne måde knyttet til Danmark for hvis musikliv han i mere end en menneskealder skulle få den største betydning. Først gav hans stærke interesse for kammermusikken sig udslag. Han begyndte en række soireer med de betydeligste af vore hjemlige kunstnere – Aug. Winding, V. Tofte, Chr. Schiørring og Ludvig Holm – og fandt den faste form for disse koncerter ved stiftelsen af Kammermusikforeningen 1868 (formand 1892– 1906). Men N.s interesse for solospillet holdt sig stadig levende. Han komponerede en række fortræffelige arbejder for sit instrument der i slutningen af forrige århundrede hørte til de stadig spillede koncertnumre, og han havde jævnlig udenlandske engagementer som solocellist. Under disse forhold måtte teatertjenesten virke som et bånd på hans udvikling, og da han i foråret 1874 modtog et to måneders engagement i London der n.å. blev fornyet, og 1876 i tilslutning hertil fik engagement for syv måneder om året i Manchester tog han sin afsked fra kapellet og forlod Danmark. Men nu viste det sig alligevel at han havde slået så stærkt rod i Danmark hvis kulturliv han både som koncertspiller, som søgt og skattet lærer – også i klaver – og som personlighed var blevet knyttet så afgørende til. Han vendte tilbage og dannede 1879 sin faste strygekvartet (Anton Svendsen, Nicolai Hansen – senere Holger Møller – Chr. Pedersen og N.) der blev sin tids førende danske strygekvartet og udøvede gennem Kammermusikforeningen en betydelig indflydelse på smagen og udviklingen i dansk musikliv.

Endelig 1892 fik N. ved valget til dirigent for Musikforeningen den stilling der helt svarede til hans evners format og rækkevidde. I 23 år ledede han her de for dansk musikliv betydningsfuldeste koncerter. Bag hans fornemme akademiske form som orkesterleder mærkede man stedse på afgørende måde hans slaviske naturs ildfuldhed, og man beundrede hvor ligeligt han forstod at dele sit program mellem de værdifuldeste danske nyheder og hovedværker inden for samtidig europæisk musik – i den periode fortrinsvis slaviske kompositioner – og en fast vedligeholdelse af den klassiske tradition. N. var en frugtbar komponist, bedst i de værker hvor den slaviske folkemusiks rytme og melodi danner grundlaget, og her sluttede han sig nær til Dvoraks og Brahms' benyttelse af dette stof. For violoncel og orkester har han skrevet en koncert op. 59 foruden en lang række solonumre i nobel salonstil. Af lignende karakter er hans arbejder for violin og klaver hvoraf Berceuse slave, Sérénade slave og Rêverie russe nåede stor popularitet. I syv hæfter for firehændigt klaver har han givet megen god og taknemmelig musik for denne i sin tid så populære besætning mens hans arbejder for soloklaver er knap så interessante, men indeholder brugbart etudestof. Endvidere skrev han fire strygekvartetter og anden kammermusik, en enkelt orkestersuite Fra Bøhmerwald op. 42, Thema med Variationer for Orgel op. 62 og mange sange. En omfattende samling arkivalier, breve og autografer vedr. N. findes på Musikhistorisk museum i Kbh. – Tit. professor 1893.

Familie

Forældre: domorganist Joseph N. (1807-75) og Francisca Marta (1818-75). Gift 1. gang 3.12.1869 i Kbh. (Slotsk.) med balletdanser Ludovica Camilla Cetti, født 4.5.1848 i Svendborg, død 28.1.1935 i Kbh., d. af operasanger Giovanni C. (1794-1858) og Jacobine Gade (1814-94). Gift 2. gang 3.11.1892 i Kbh. med Dagmar Holm, født 8.4.1863 i Kbh. (Frue), død 14.11.1954 i Hørsholm, d. af grosserer, senere etatsråd Andreas Peter Christian H. (1835-1920) og Emilie Severine Nathalie Zöylner (1839-1915).

Annonce

Udnævnelser

R. 1878. DM. 1911. F.M.I. 1913.

Ikonografi

Afbildet på mal. fra Det kgl. teater af F. Rüdinger, 1867, og på mal. fra Henriques' hjem af E. Lehmann, 1868; til sidstnævnte tegnet skitse. Afbildet på P. S. Krøyers mal. Musik i atelieret, 1886 (Nasjonalgall. i Oslo), gentagelse 1887 (Hirschsprung), forarbejder i tegn. (Musikhist. mus.) og mal. (bl.a. Skagens mus.)- Træsnit af C. Poulsen, 1887. Tegn. sign. H. Th. (Musikhist. mus.). Mal. af G. Seligmann ca. 1906, til dette skitse. Træsnit af H. C. Olsen, 1908, efter foto. Buste af T. Lundberg, 1913 (Musikhist. mus.). Tegn. af Britta Barnekow, 1913 (sst.). Tegnet på dødslejet af Viggo Johansen (sst.). Buste af H. C. Caspersen, 1917(Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Svensk musiktidning, Sth. 1891 9f; 1895 65f; 1897 83; 1907 17f; 1910 33f; 1911 139. Gustav Hetsch i 111. tid. 29.11.1903. G. Skjerne sst. 7.12.1913. Hother Ploug i Tilskueren, 1904 54-61. T. Hindenburg i Ugens tilskuer IV, 1913 84. Godtfred Skjerne i Ord och bild LXXIV, Sth. 1915 431-37. A. Tofft i Berl. tid. 20.3. s.å. Ch. Kjerulf i Politiken 21.3. s.å. F. H. Eibe sst. 1.12.1943. Angul Hammerich: Kammermusikforen. 1868-1918, 1918. Anton Svendsen i Musik II, 1918 159-62. F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser, ny udg. 1932. V. Gandrup i Det kgl. teaters progr., dec. 1943. Kammermusik i 100 år, 1968. L. B. Fabricius: Træk af da. musiklivs hist., 1975. – Manus, i Kgl. bibl. og Musikhist. museum.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Richard Hove: Franz Neruda i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294858