Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Skjerne

Oprindelig forfatter TKrogh

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Carl Skjerne, Carl Christian Skjerne, 10.8.1854-29.6.1927, klarinettist. Carl Skjerne, der tilhørte en gammel musikerslægt, begyndte sin løbebane 14 år gammel i livgarden. Han var i det væsentlige autodidakt på sit egentlige hovedinstrument, klarinetten, som han kastede sig over 1871. Først i en senere alder foretog han studierejser i udlandet hvor han bl.a. kom til at stå i venskabsforhold til den berømte tyske klarinetvirtuos Richard Mühlfeld i Meiningen. Hans virksomhed som musiker førte ham så at sige gennem samtlige københavnske orkestre, begyndende med Den kgl. livgarde hvor han ansattes som oboist 1874, og Carl Lumbyes Concert du boulevard hvor han fik sin egentlige debut som orkestermusiker.

Senere virkede han som soloklarinettist i Tivolis koncertsal, først under Balduin Balduin Dahl, senere under Georg Lumbye,Joachim Andersen og Fr. Schnedler-Petersen. Med virksomheden i Tivolis koncertsal fulgte ganske naturligt folkekoncerterne og palækoncerterne ved hvilke han medvirkede 1883–1910. Fra 1884 sad han ligeledes som soloklarinettist i Cæciliaforeningen og i Musikforeningen under N.W. Gade der personlig satte megen pris på ham. 1886 ansattes han i Det kgl. kapel hvor han blev den egentlige arvtager efter den berømte klarinettist Mozart Petersen. Den beskedne og tilbageholdende Carl Skjerne kom til at yde sin hovedindsats i den periode da Det kgl. kapel under Johan Svendsens førerskab gennemgik en stor og rig udvikling. Han var en traditionens mand der i en tid da blæseinstrumenterne var ude for en teknisk revolution troligt holdt fast på sine gammeldags Selboe-klarinetter, og måske hang netop hans klarinetters ædle og skønne klang sammen med denne vedhængen ved en svunden tids blæserideal.

Få har tolket den klassiske musik, ikke mindst Mozart, med mere ægte følt stilsans end Carl Skjerne. Fjernt fra at lade sig hæmme af de gamle instrumenter fulgte han teknisk set således med at han i de ældre år oplevede den triumf at blive komplimenteret af Richard Strauss da denne selv dirigerede sin opera Rosenkavaleren i København. Også som kammermusikspiller gjorde Carl Skjerne en betydningsfuld indsats i dansk musikliv ligesom han som lærer ved Det kgl. danske musikkonservatorium satte præg på det yngre slægtled af danske blæsere.

Familie

Carl Skjerne blev født i København (Garn.), døde sst. og er begravet sst. (Garn.). Forældre: overhornist Jens Christian Andersen Skjerne (1821–77) og Ane Margrethe Pedersdatter (1818–92). Gift 26.8.1879 i København (Stef.) med Henriette Frederikke Bruhn, født 9.3.1854 i Valsølille, død 29.11.1932 i Gentofte, datter af murermester Johan Leschen Bruhn (1821–88) og Ane Marie Pedersdatter (1826–1915). – Far til Godtfred Skjerne.

Bibliografi

Politiken 1.9.1911. Dansk musiker tid., 1927 184f. Sig. Berg: Det kgl. da. musikkonservatorium 1917–53, 1959 22f. – Papirer i Kgl. bibl.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Krogh: Carl Skjerne i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297500