Thorvald Aagaard

Thorvald Aagaard, Hans Thorvald Aagaard, 8.6.1877-22.3.1937, komponist. Født på Rolfstedgård på Fyn (Ryslinge valgmenighed), død i Ringe, begravet i Ryslinge. Aa.s evner for musik viste sig tidligt, og han kunne spille en del violin da han 1896 blev elev på Askov højskole og der yderligere fik lyst til musikken. 1898 fik han nogen undervisning af Carl Nielsen i Kbh. og 1900-02 var han elev på konservatoriet (violin, V. Tofte, orgel, O. Malling, teori, J. D. Bondesen). Efter soldatertjeneste studerede han kontrapunkt og komposition hos Carl Nielsen og musikhistorie hos Thomas Laub og blev 1905 organist for valgmenigheden og lærer ved højskolen i Ryslinge. 1907 grundlagde han orkestret Fynske Musikantere der dels på højskolen, dels rundt om på Fyn og andre steder i landet med ham som utrættelig leder indtil han døde gav over 400 koncerter og derved bragte kredse som ellers ikke havde mulighed derfor i føling med især klassisk og romantisk orkestermusik.

Sin ganske særlige placering i dansk musik fik Aa. dog som en af dem der på afgørende måde kom til at præge den danske sang med nye træk i de første årtier af vort århundrede. Straks ved sin ansættelse som organist i Ryslinge var Aa. begyndt at virke for kirkesangens fornyelse i Laubs ånd, og i en artikel Folkelig Sang (Højskolebladet, 1908) talte han varmt for en højnelse af højskolesangens melodirepertoire som han fandt var "et pulterkammer, hvor alt muligt er rodet sammen". Hvad han tidligt selv havde fornemmet fik han gennem sine studier hos Laub og Carl Nielsen yderligere underbygget, og han blev den der ude i landet mest afgørende vendte sindene mod en folkelig sang der selv ejede og kunne udvikle folks sans for enkle, men dog rige melodier. Da der 1912 blev truffet forberedelser til udgivelse af en ny melodisamling til højskolesangbogen vendte man sig derfor til Aa. Det trak imidlertid ud til efter den første verdenskrig før udgaven lod sig realisere, men da var også til yderligere styrkelse af Aa.s bestræbelser Carl Nielsen og Laubs En Snes danske Viser I–II kommet, fulgt af Laubs Dansk Kirkesang. Aa. som hovedudgiver af Folkehøjskolens Melodibog allierede sig med Carl Nielsen, Laub og sin ven og sympatisør i sagen komponisten Oluf Ring, seminarielærer i Ribe. Med en del forsinkelser forelå melodibogen 1922 med omkring 575 melodier, deraf 73 melodier af Laub samt 63 bearbejdelser af folkeviser og salmer fra Dansk Kirkesang, 48 melodier af Carl Nielsen, 28 af Ring og 35 af Aa. Trods sit radikale brud med fortiden blev den nye melodibog positivt modtaget og nåede hurtigt sin faste position i dansk forsamlingsliv med virkning frem til vor tid. Af Aa.s egne melodier behøver man blot at nævne nogle få som dem til Jeg ser de bøgelyse Øer (L. C. Nielsen), Sorgløst kan vi ej synge dit Navn (Vald. Rørdam), Spurven sidder stum bag Kvist, Sneflokke kommer vrimlende, Jeg lagde min Gaard i den rygende Blæst og Han kommer med Sommer, han kommer med Sol (alle J. Aakjær) for at angive arten af de melodier A. er blevet elsket for, men mange flere er der også i hans selvstændigt udgivne samlinger Ni Viser til Tekster af Jeppe Aakjær, 1919, og En Snes folkelige Sange og Viser, 1932. Dertil Tyve gamle danske Sange af N. F. S. Grundtvig, 1931, 40 Melodier til bibelhistoriske Sange, 1934, og egentlige salmemelodier (heraf fire i Den danske Koralbog, 1953) foruden samlingen 30 Salmemelodier til Salmebog for Valgmenigheder og Frimenigheder, som han 1936 udgav med Oluf Ring. Henholdsvis 1930 og 1932 kom to samlinger præludier til gudstjenestebrug der ligesom Laubs "Forspil og Melodier" er skabt i en ånd der harmonerer med melodierne i gammel kirkestil. For Aa.s pædagogiske indsats findes udtryk dels i hans Violinskole for Seminarier, 1933, dels i talrige musikhistoriske artikler gennem årene i Højskolebladet og Fyns Tidende.