Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tage Nielsen

Oprindelige forfattere MeHa og KAAR
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Tage Nielsen, 16.1.1929-23.3.2003, komponist. Født på Frbg. (Solbjerg). N. blev student 1947 og cand. mag. (musik og fransk) fra Kbh.s univ. 1955. Han var fra 1951 tilknyttet musikafdelingen ved Danmarks radio, 1954 som programsekretær og 1957-63 som programredaktør og souschef. 1963 overtog han embedet som direktør (rektor fra 1967) for Det jyske musikkonservatorium i Århus, han var rektor frem til 1983. 1964-87 var han desuden professor i musikteori og musikhistorie. – N.s åbenhed over for nye tanker og initiativer placerede gennem årene naturligt Det jyske musikkonservatorium som et eksperimenterende og nutidsbevidst modstykke til den mere traditionsbundne søsterinstitution i Kbh. Som komponist har N. en lille, men ikke ubetydelig produktion. Foruden mindre, lejlighedsprægede arbejder drejer det sig om værker for orkester og kammermusikalske besætninger. N.s udgangspunkt – i værker som klaversonaten 1950 og orkesterværket Intermezzo Gaio, 1952 – var en traditionsbevidst, men udtrykssøgende stil med mindelser om bl.a. Béla Bartok. I 1960'ernes begyndelse påvirkedes han imidlertid i teknisk henseende af Wienerskolens rækketeknik, og samtidig blev tyngdepunktet i hans stil forskudt fra motorik til klang. Dette er åbenbart i gennembrudsværket 2 Nocturner for klaver fra 1961, et værk som siden er blevet usædvanlig flittigt opført, også i udlandet. I orkesterværkerne Bariolage og Il Giardino Magico fra sidste halvdel af 60erne arbejdede N. med en næsten impressionistisk montage i klangflader og stemninger, mens der i hans værker fra 70erne er påvirkninger at spore fra såvel den såkaldte "nye enkelhed" (Attisk Sommer, 1974) som fra eksperimenter med at integrere citat-lignende elementer af fortidens musiksprog i nye helheder (3 Karakterstykker og en Epilog. 1974). Hele produktionen er karakteriseret af betydelig teknisk dygtighed i artikulation og instrumentbehandling og af stor omhu i udarbejdelsen. Især rummer klaverværkerne en fintsleben elegance som er sjælden i dansk musik. N. bevarede desuden sin oprindelige interesse for det motiviske og tematiske som enhedsskabende faktor i den musikalske form. Af øvrige større værker kan nævnes 3 Shakespeare-fragmenter, 1974, Lamento for orkester, 1978 og Passacaglia for orkester, 1981. Han har desuden komponeret en enkelt opera: Latter i mørket, 1986-91. N. skev artikler i såvel dagspressen som periodica, bl.a. Dansk Musik Tidsskr., og 1962 kom i La Vie Musicale au Danemark La Musique apres Carl Nielsen. – N. beklædte adskillige tillidsposter inden for musiklivet, bl.a. som medlem af bedømmelseskomiteen for Nordisk råds musikpris 1965-70, som medlem af radioens programudvalg 1967-71 og Århus byorkesters forretningsudvalg samt som formand for udvalget for tonekunsten under Statens kunstfond 1971-74. 1983-89 var N. direktør for Det danske institut i Rom. Han modtog Edition Wilhelm Hansens komponistpris 1998 og Carl Nielsen-prisen 2001.

Familie

Forældre: former, senere støbemester Ejner Fritjof N. (1900-55) og Anna Hansen (1901-77). Gift 14.10.1950 i Kbh. (Sundk.) med talepædagog Aase Grue-Sørensen, født 1.8.1929 i Kbh. (Filips), d. af professor, dr. phil. Knud G.-S. (1904-92, gift 2. gang med universitetslektor Tove Møller-Holst, 1907-77) og Frieda Leick (1903-79).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

Bo Wallner: Vår tids musik i Norden, Sth. 1968. Bengt Johnson i Dansk musik t. LUI, 1978-79 nr. 5 189-95 (heri værkfortegn.) og sst. nr. 6 268f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Karl Aage Rasmussen: Tage Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295053