Svend S. Schultz

Svend S. Schultz, Svend Simon Schultz, 30.12.1913-6.6.1998, komponist. Efter studentereksamen 1933 fra gymnasiet i Nykøbing F. søgte Svend S. Schultz samme år ind ved Det kgl. danske musikkonservatorium hvorfra han 1938 fik afgangseksamen. Hans hovedfag var klaver, men kompositionsstudierne hos Poul Schierbeck fængslede ham stærkere, og hans udtalte evne for at skabe i tidens neoklassicistiske, musikantisk muntre og lette stil skabte allerede i konservatorieårene interesse om ham som komponist. I de nærmest følgende år virkede han som musikpædagog og 1942–49 tillige som musikanmelder ved Politiken. I slutningen af 1940'erne ledede han nogle udsendelser med radiokoret, og 1949 knyttedes han fast til Statsradiofonien som korkapelmester; her virkede han i mere end 30 år. I denne stilling indlagde han sig betydelig fortjeneste ikke mindst gennem sin instruktion og forberedelse af korets medvirken ved de store udsendelser med klassisk og moderne repertoire ved torsdagskoncerterne o.l.

Som komponist skabte Svend S. Schultz i sin meget omfattende produktion musik inden for næsten alle genrer fra den enkle strofiske vise og den flerstemmige korsang til oratoriet, fra klaverstykket over kammermusikken til symfonien og, som en for ham særlig karakteristisk form, enaktsoperaen med lille solist- og orkesterbesætning, i nogle tilfælde blot klaver. Det letløbende, elegante i hans tidligere instrumentale værker gav i hans senere arbejder ofte plads for en mere markeret, motivisk gennemarbejdelse af satsen.

Straks efter sin afgang fra konservatoriet aflagde Svend S. Schultz lovende prøver på sine evner ved en egen kompositionsaften, og fra de unge år stammer en concertino for fire violiner og klaver (1936), en kvartet for fløjte, violin, cello og klaver (s.å.), en sinfonia piccola (1941), de første af ialt ti strygekvartetter og den første af to klaverkoncerter. I 1940erne kom nogle af de værker der i særlig grad kan betragtes som karakteristiske for spændvidden i hans musik, 1945 står således den lette, lyse blæserkvintet Une amourette over for det seriøse overvejende homofont holdte korvæk Job med tekst fra Det gamle testamente, dertil klaverværkerne Løvspring, 1941 og Til Søren, 1945, foruden den anden klaverkoncert (1946) og symfoni nr. 2 (1949). Senere er kommet endnu fire symfonier (1953, 1957, 1960, 1962), Sinfonia piccola II (1971), III (1973) og en række ouverturer. Også som kantatekomponist var Svend S. Schultz stærkt engageret. Både kantaten til indvielsen af det nye Frederiksberg rådhus, til indvielsen af den nye Danmarks tekniske højskole og af det nye Skt. Annæ gymnasium (sangskolen) skyldes ham. Den lange række af enakts- eller tribuneoperaer indledtes af Bag kulisserne over en idé fra et gammelt italiensk buffo-intermezzo i Svend S. Schultzs egen tekstudformning (Det kgl. teater, 1949). Fra samme år er Kaffehuset og Solbadet (Den jyske opera). Året efter kom den seriøse Høst op i Århus (med tekstbog af E. Falk Rønne over det samme sagn der ligger til grund for Karen Blixens Sorg-agre) der 1951 blev givet på Det kgl. teater og 1961 i dansk fjernsyn. Senere fulgte den løsslupne, ofte opførte Bryllupsrejse, 1951 til tekst af Holger Boland, Hosekræmmeren, 1955 (efter St. St. Blicher, rev. 1975, uropført 1990), Tordenvejret (Det kgl. teater 1956, tekst E. Falk Rønne) og blandt en del musik til skuespil, hørespil og balletter hans musik over motiver af italienske barokkomponister til Flemming Flindts ballet Sommerdanse (Århus 1970, Det kgl. teater s.å.). Svend S. Schultz skrev også en række skoleoperaer, deriblandt Svinedrengen, 1970, Lykken og forstanden, 1972 og Aladdin, 1975. Fra 1968 er kirkespillet Eva. Blandt hans sene værker er Grønlandsk rapsodi 1-3 for orkester, 1983-90. Hans sidste værk er Tre Dyveke-sange for sopran og piano, 1995.

Også som komponist af filmmusik og radiofantasier var Svend S. Schultz meget produktiv. Han foretog i vid udstrækning koncertrejser med egne værker i hele Skandinavien, Italien og Schweiz.

Svend S. Schultz modtog 1941 Lange-Müller-stipendiet, 1944 Det Anckerske legat og 1949 Komponistforeningens jubilæumslegat.