Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Rovsing Olsen

Oprindelig forfatter KKet
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Poul Rovsing Olsen, 4.11.1922-2.7.1982, komponist. Født i Kbh. (Vor Frelser), begravet Hellerup kgd. R. var fra et hjem hvor sang og kammermusik hørte til dagens orden men kom i gymnasieårene tillige i forbindelse med afrikansk musik via tilfældigt opsnappede udsendelser fra den belgiske radio. Interessen for fremmede musikkulturer fulgte ham lige siden. Efter studentereksamen (Randers 1940) studerede han sideløbende ved Det kgl. danske musikkonservatorium og Københavns universitet. Efter den store eksamen i musikteori og afgangseksamen i klaver (1946) fulgt af en juridisk embedseksamen (1948) søgte han resolut til Paris for at udvide sin musikalske horisont. Hos den legendariske Nadia Boulanger lærte han at rense ud i sine kompositioner, kort sagt "at tænke" med hans egen formulering. Studierne hos Boulanger supplerede han (uden hendes vidende) med deltagelse i Oliver Messiaens kurser på pariserkonservatoriet. 1949 ansattes R. som sekretær i undervisningsministeriet, og samtidig begyndte hans musikalske karriere at tage fart. Med sit karakteristiske organisationstalent gik han i gang med at arrangere biografkoncerter i Dagmar bio og midnats-ballet i Riddersalen, og det skortede ikke på opmuntring i forbindelse med kompositionsvirksomheden. På det tidspunkt var R. blevet anmelder ved Information, og 1954 hentedes han til Berlingske Tidende hvor han virkede i en snes år.

Foruden den franske inspiration- har også Belå Bartok, Igor Stravinskij og Carl Nielsen sat sig spor i R.s produktion. Som andre danske komponister har han også været gennem en periode med tolvtoneteknik (Symfoniske Variationer, opus 27) og serialisme (Passacaglia, opus 45), mén nok så vægtige impulser har han hentet uden for Europa. På forskningsrejser til Den arabiske golf, Grønland, Indien, Egypten og Tyrkiet indsamlede han musikalske erfaringer og klingende dokumentation som dels udmøntede sig i undervisning i musiketnologi ved Københavns universitet (lektor fra 1973), dels i artikler og bøger, hvoriblandt den første bog på dansk om musiketnologi (1974) og s.m. J. Jenkins Music and Musical Instruments in the World of Islam, 1976. På opfordring af Det kgl. teater skrev R. til en Lorcatekst sin første opera, Belisa som ved urpremieren i september 1966 karakteriseredes som for vegeterende til at kunne etablere sig som musikdrama, men dog præmieredes af Statens kunstfond senere samme år og rehabiliterede sig delvis som radioopera nogle år senere. Et egentligt gennembrud som musikdramatiker fik R. dog først med operaen Usher, bestilt af og uropført på Den jyske opera 1981. Foruden Belisa uropførtes 1966 Patet (indonesisk for modus) af Prismaensemblet ved Festivalen for ny musik i Warszawa og orkesterværket Susudil (tyrkisk for flersatset) af Århus byorkester. under Per Dreiers taktstok. Og det samme år kunne R. også høre sin egen musik spillet i Moskva af russiske musikere da han som Dansk komponistforenings dynamiske formand gæstede Sovjetunionen.

Fra slutningen af 60erne står et enkelt værk som særlig markant: den anden strygekvartet, skrevet til indvidelsen 1969 af Det italienske kulturinstitut i København og siden pladeindspillet af Den danske kvartet. Siden gav varetagelsen af en lang række tillidshverv, deriblandt formandskabet i tonékunstnerudvalget under Statens kunstfond 1974–77 og virksomheden i International Council for traditional Music (formand for the Executive Board fra 1977) sammen med en stadig stigende kræsenhed i den musikalske gennemarbejdning os færre værker fra R.s hånd. Blandt de seneste forekommer Planeterne, skrevet 1978 for sang, fløjte, guitar og viola til tekster fra en gammel blokbog på Lerchenborg, som et af de mest fuldbårne. Også det forener "den folkelige musiks ubekymrede skaber- og spilleglæde og spontane holdning med den vestlige musikkulturs metode, artisteri og raffinement" som komponist- og kritikerkollegaen Bo Holten med udgangspunkt i dette værk så rammende har beskrevet R.s musikalske univers. – R. blev hædret med bl.a. Lange-Müller stipendiet, 1955 og Carl Nielsen-prisen, 1965. Fra 1960 til sin død arbejdede R. som musiketnolog ved Dansk folkemindesamling, fra 1964 som arkivar. Det gav ham lejlighed til at fordybe sig i musiketnologien, både gennem konsolideringen og videreudviklingen af den ikke-europæiske afdeling dér, gennem indsamlingsrejser og gennem sin forskning.

Annonce

Familie

Forældre: afdelingsingeniør, senere direktør for Randers rebslåeri Alfred R. O. (1889–1977) og Helga Elise Petersen (1896-1996). Gift 1. gang 2.9.1950 i Paris med Solange Antoinette Marie Marcelle Petit-Dutaillis, født 17.9.1925 i Toulon, d. af marineofficer Hervé P.-D. (1899–1978) og sanger Genevieve Jouguet. Ægteskabet opløst 1979. Gift 2. gang 15.6.1982 i Gentofte (b.v.) med Louise Beate Lerche-Lerchenborg, født 6.3.1938 i Kbh., d. af lensgreve Christian Albrecht Frederik L.-L. (1897–1968) og Minna Gjertrud Engelbrecht (født 1905).

Udnævnelser

R. 1977.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Information 21.1.1959. P. R. O.: Dagbogsblade fra indsamlingsrejse til Angmagssalik, 1977 = Dansk folkemindesaml. Feltnoter 1. – Sv. Aaquist Johansen i Dansk musik t. XLVI, 1971 274–76. Pelle Gudmundsen-Holmgreén sst. LIII, 1978–79 96–102 (heri bibliografi og diskografi).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ketting: Poul Rovsing Olsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296661