Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pelle Gudmundsen-Holmgreen

Oprindelige forfattere KKet og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Pelle Gudmundsen-Holmgreen, 21.11.1932-27.6.2016, komponist. Allerede under sine studier ved Det kgl. danske musikkonservatorium (med Finn Høffding som hovedlærer) debuterede Pelle Gudmundsen-Holmgreen som komponist med en variationsrække over eget tema for solocello (1955). Den offentlige opmærksomhed gjaldt dog mere den unge komponists familiemæssige baggrund i de skønne kunster end selve debutværket. Den tidlige del af Pelle Gudmundsen-Holmgreens produktion (som stadig figurerer i hans officielle værkliste) støtter sig til inspirationer fra bl.a. Carl Nielsen og Béla Bartok, men omkring uropførelsen af hans første strygekvartet (1959, opus 5) begyndte anmelderne at hæfte sig ved den dualitet ("rummer to verdener") som skulle komme til at præge hans kompositioner gennem det følgende tiår. Hans foreløbige etablering i dansk tonekunst konfirmeredes 1960 gennem tildelingen af en portion af tipsmidlerne. Anmelderne satte han dog fortsat grå hår i hovedet. Specielt In terra pax for klarinet, to slagtøjsspillere og klaver, 1961, gav genlyd i pressen: "Det tager tid for et normalt følsomt øre at genvinde sin førlighed efter at have været udsat for disse hæsligheder, der vidner om den for så mange avantgardister typiske tro på, at materiale-organisation er synonym med udtrykskraft" (J. Balzer, Berl. Tid.).

Pelle Gudmundsen-Holmgreens symfoni fra 1965 rummer dualiteten indenfor værkets egne rammer. Det forener lange stræk af tidens vanlige modernisme ("Darmstadt-efterbyrd" kaldtes det i pressen) med nyenkle tendenser hvor gentagelsen af simple melodiskrytmiske strukturer var afgørende. Værket uropførtes 1968 i Kbh. og spilledes samme år ved de nordiske musikdage i Stockholm. Allerede i dets tilblivelsesår havde Pelle Gudmundsen-Holmgreen modtaget det treårige stipendium fra Statens kunstfond samt Lange-Müller-legatet, hvilket tillod ham at opgive en stilling som signalør på Det kgl. teater. Senere indbragte symfonien iøvrigt en produktionspræmie fra kunstfonden, og siden har Pelle Gudmundsen-Holmgreen suppleret de til tider sparsomme kompositionsindtægter ved at være lærer i komposition ved Det jydske musikkonservatorium 1967-73. Blandt sine væsentligste værker i udviklingsfasen via serialisme til 70'ernes musikalske konkretisme nævner Pelle Gudmundsen-Holmgreen selv Mester Jakob for kammerorkester, 1964, Udstillingsbilleder for klaver, 1968 og orkesterværket Tricolore IV, 1969. I det sidstnævnte som tillige er blevet opført ved ISCM-festivalen i Basel 1970 arbejder Pelle Gudmundsen-Holmgreen med tre forskellige akkorder i træblæsere, messingblæsere og strygere som afløser hinanden i forskellige tidsmønstre. Et vellykket forsøg på at skabe den størst mulige variation med det enklest tænkelige materiale.

Fremfor musikalske inspirationer har Pelle Gudmundsen-Holmgreen i høj grad søgt udgangspunkt hos forfatteren Samuel Beckett i en bekendelse til hans absurdisme. Det pluralistiske verdenssyn genfindes i hans musik hvor han med sin egen formulering "samler en lille bunke ting og sager og lukker dem ind i samme rum. Der opstår nogle smukke møder og nogle grimme. Men læg mærke til, at det ikke er et helt tilfældigt sammenklask af rod. Det er ting jeg har valgt, og jeg har også selv tegnet rummet". I orkesterværket Spejl, 1974, finder vi blandt elementerne også citater af bl.a. Igor Stravinskij og Gustav Mahler, formidlet med en tør, lidt bizar humor som er Pelle Gudmundsen-Holmgreens egen. Fra 70'erne skal iøvrigt fremhæves Solo for el-guitar, 1972, som rostes stærkt ved uropførelsen og har nået en lang række opførelser siden, samt Passacaglia for kammerensemble, 1977, der er blevet udnævnt til et af tiårets betydeligste danske værker. Hans Symfoni, antifoni, 1978 er blevet optaget i Kulturkanon. Blandt hans senere orkesterværker kan nævnes Concerto grosso for strygekvartet og symfonisk emsemble, 1990 og Cellokoncert, 1996. For sin produktion, der omfatter værker i alle genrer med undtagelse af operaer, har Pelle Gudmundsen-Holmgreen foruden de allerede nævnte hædersbevisninger modtaget Herman Sandbys legat 1971, Carl Nielsen-legatet 1973, Statens kunstfonds livsvarige ydelse 1978, Nordisk råds musikpris 1980 og Edition Wilhelm Hansens komponistpris 1996.

Annonce

Familie

Pelle Gudmundsen-Holmgreen blev født i København (Kildevæld sg.). F: billedhugger Jørgen Gudmundsen-Holmgreen (1895-1966) og Grete Søegaard (født 1908). Gift 1. gang 21.11.1959 i Kbh. (b.v.) med keramiker Gunvor Kaarsberg, født 21.2.1938 i Kbh., død 23.3.1984 i Hellerup, datter af tandlæge Jens Ulf Kaarsberg (født 1895) og sygeplejerske Edith Havsbøl (født 1907). Ægteskabet opløst 1974. Gift 2. gang 29.8.1997 med billedkunstner Karin Birgitte Lund, født 20.1.1946 i Kbh., datter af grosserer Frederik Michael Theodor Lund (død 1989) og Hedvig Charlotte Poulsen (død 1976).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

G.-H. i Dansk musik t. XLI, 1966 54f (Omkr. "Repriser"). – Hans Abrahamsen sst. LI I, 1977-78 125-36 (m. værkfortegn.).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ketting, Merete Harding: Pelle Gudmundsen-Holmgreen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290309