Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peder Gram

Oprindelig forfatter EAbr
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Peder Gram, Peder Jørgensen Gram, 25.11.1881-4.2.1956, komponist, dirigent, pædagog. Født i Kbh. (Johs.), død i Frbg. tennishal, begravet Mariebjerg kgd., Lyngby. G. blev student 1900 fra Schneekloths skole og læste en tid til polyteknisk eksamen, men gik efterhånden over til musikken, undervistes en kort tid af slotsorganist Kallenbach, blev elev på Leipzig-konservatoriet 1904-07 hvor han bl.a. havde Stephan Krehl til lærer i komposition og i direktion Arthur Nikiscl Thvis pris for komposition (Nikisch-prisen) han modtog ved afgangen fra konservatoriet for strygekvartetten opus 3. Efter en studietid i Dresden slog G. sig ned i Kbh. som teori og klaverlærer og dirigerede 1908-13 her også egne symfonikoncerter (to koncerter hver vinter, hovedsagelig med moderne musik der fik megen betydning for kendskabet til nyere strømninger i datidens musikliv), senere 1914 lige før krigen tillige i Berlin. Ved alle disse koncerter opførtes også egne værker. 1912 fik G. det Anckerske legat; 1918-32 var han dirigent i Dansk koncertforening (Louis Glass' efterfølger); i de senere år havde han især viet sine kræfter, foruden til undervisning i komposition, også til musikfagligt organisatorisk arbejde. – Af hans kompositioner, af hvilke mange hyppigt spilledes i udlandet, fremhæves to symfonier (nr. 2 på tysk forlag), tre ouverturer (af hvilke især den sidste, prolog til et drama af Shakespeare, har gjort lykke), Avalon (for orkester med sopran-solo), violinkoncert, violinromance, kammermusik, sange, klaverarbejder, korværker. Desuden har G. forfattet enkelte teoretiskhistoriske værker, Musikkens Formlære i Grundtræk, 1916 og Moderne Musik, 1934; et mere specielt arbejde er Analytisk Harmonilære, 1947. – Som førerskikkelse inden for det organisatoriske arbejde har G. især haft betydning i Dansk tonekunstnerforening (formand 1919-24) og i Musikpædagogisk forening fra 1912; men også de helt moderne faglige sammenslutninger nød godt af hans store arbejdskraft, således Dansk komponistforening (formand 1931-37) og Koda (formand 1930-37). Desuden var han medlem af radioens programudvalg, musikchef 1937-51. Han har i udpræget grad interesseret sig for beskyttelsen af komponistrettighederne (Droit moral, Nordisk union for komponistrettigheder, revisionen af kunstner- og forfatterloven). Også Samfundet til udgivelse af dansk musik (formand 1931-38) oplevede nye og bedre tider under hans ledelse.

Familie

Forældre: dr.phil., senere rådsformand J. P. G. (1850-1916) og Dorthe M. Sørensen (1858-95). -3.5.1919 på Frbg. med Margrethe Ingeborg Christiansen, født 28.4.1884 i Kbh. (Matth.), død 29.8.1962 i Gentofte, d. af grosserer Hans Frederik C. (1851-1909) og Agnes Margrethe Jacoba C. (1854-1913).

Udnævnelser

R. 1928. DM. 1933. K. 1951.

Annonce

Ikonografi

Karikerende silhouet af P. F. Johansen. Mal. af A. Tørsleff, 1914. Foto.

Bibliografi

Gerh. Lynge: Danske komponister i det 20. årh.s begyndelse, 1917 389-92. Signale für die musikalische Welt, Lpz. 16.7.1919. Fr. Crome i Musik V, 1921 143-47. Vagn Kappel i Dansk musik t. XXXI, 1956 30f. Axel Kjerulf i Politiken 5.2.1956. Nils Schiørring i Berl. tid. s.d. Samme: Musikkens hist. i Danm. III, 1978 180f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Abrahamsen: Peder Gram i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290150