P.C. Krossing, Peter Casper Krossing, 21.8.1793-1.9.1838, komponist. Født i Kbh. (Frels.), død sst. (Frue), begravet sst. (Ass.). K. var oprindelig bestemt for studeringerne, men opgav kort før studentereksamen for helt at hellige sig musikken som han fra barnsben havde vist særlige evner for. Han blev elev af F. L. Ae. Kunzen som bibragte ham de gode, solide kundskaber han senere byggede videre på. 1816 blev han organist ved Frederiks tyske kirke på Christianshavn og 1820 syngemester ved Det kgl. teater. Denne stilling forlod han imidlertid med ventepenge 1827 da stadige stridigheder mellem ham og lederen af operaskolen, italieneren Giuseppe Siboni, gjorde det nødvendigt at skaffe ro ved den ene af parternes afgang. K. kastede sig nu over undervisning og blev en skattet sanglærer ved flere københavnske skoler, bl.a. Metropolitanskolen og Borgerdydskolen i Kbh.; desuden gav han privatundervisning i sang og havde navnlig som stiv teoretiker mange elever i harmonilære og kontrapunkt. Som komponist forenede K. en ganske fin personlig tone med stor formel dygtighed med overvægt mod det sidste, hvad der nok har været medvirkende til den næsten fuldstændige glemsel hans værker er prisgivet i vore dage. Fra de yngste år stammer en instrumentalsats, hertil kom en høstsalme og høstkantate skrevet til en kirkekoncert i Slagelse 1814, to reformationskantater 1817, hans egentlige debutværk kantaten Tonekunsten 1818, opført ved "Amatørkoncerterne" i Vildmanden på Østergade, derefter en lang række andre kantater, deriblandt Kunzens Minde, korene til Holbergs jubelfest 1822 til tekst af Oehlenschläger, en klaverkvintet, en ganske frisk symfoni (1811) m.m. En særlig betydning må tillægges K.s sange. Under indtryk af tidens interesse for folkevisen og dens melodier skabte K. en række visemelodier til digte af Ingemann (15 Sange af B. S. Ingemann satte i Musik med Pianoforte eller Guitarre Accompagnement, og Smaasange med Accompagnement af Piano-Forte u.å.) hvori han i nogle tilfælde med held søger at anslå en enkel folkelig tone. Til "Elverhøj"-musikken søgte J. L. Heiberg da også medarbejderskab hos K., men dette blev ved K.s afgang fra Det kgl. teater afbrudt hvorefter Frederik Kuhlau overtog opgaven. – En yngre bror Niels Brock Krossing, født 9.2.1795, død 7.1854, blev officer og afgik som major 1848 men fungerede under treårskrigen som pladskommandant i Kolding og Middelfart. Fra 1820 ledede han Det kgl. stentrykkeri, der hovedsagelig trykte landkort. Forsøg på også at udføre mere kunstneriske arbejder faldt ikke heldigt ud. 1743 ophørte trykkeriet. 1827 skrev han i G. F. Ursins Magazin for Kunstnere og Haandværkere Udsigt over Stentrykkerikunsten eller Lithographien. – Den yngste af brødrene Nikolaj Ulrik Krossing, født 13.6.1798, død 5.2.1872, blev student 1816, tog anden eksamen 1817 og blev 1819 kantor ved Citadelskirken men virkede samtidig som dansklærer fra 1828 ved Borgerdydskolen på Christianshavn. Foruden Poetisk Læsebog til Brug for Skoler I-II, 1829–30 skrev han digte i Oehlenschlägers manér, og en dramatisk idyl Hroars Kjærlighed, 1820. To børnesange, med melodi af J. C. Gebauer har overlevet ham: Ride, ride Ranke... og Søskende jeg kender fem. En samling Digte udkom 1858. En afhandling Nogle Bemærkninger om Kys, i Ny Hygæa IV, 1824, er genoptrykt 1936. –

Familie

Forældre: købmand Jørgen Christian K. (1762–1817) og Marie Søgaard (1772–1843). Ugift.

Ikonografi

Maleri.

Bibliografi

C. Thrane: Fra hofviolonernes tid, 1908 341 f. Breve fra da. skuespillere og skuespillerinder, udg. Rob. Neiiendam I, 1911 82–84. T. Krogh i Dansk musik t., 1942 162–76. Niels Martin Jensen: Den danske romance 1800–1850, 1964 98–100.-Manus i Kgl.bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig