Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Viggo Bentzon

Oprindelige forfattere KKet og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Niels Viggo Bentzon, 24.8.1919-25.4.2000, komponist. Niels Viggo Bentzon modtog sin første klaverundervisning af sin mor, pianistinden Karen Bentzon, som var barnebarn af komponisten J. P. E. Hartmann. Han studerede siden ved Det kgl. danske Musikkonservatorium, hvorfra han tog eksamen i teori og klaver i 1941 og organisteksamen 1942. Fra 1945 var Niels Viggo Bentzon tilknyttet Jydsk Musikakademi i Århus, og han var 1950-88 ansat ved Det kgl. danske Musikkonservatorium, fra 1960 som docent i teori og komposition.

Niels Viggo Bentzon debuterede som pianist 1943 med bl.a. sin egen Toccata, opus 10, på programmet. Hans klaveroptræden koncentrerede sig om egne værker, men han fik også et stort publikum i tale gennem blandet klassisk-moderne klaveraftener, hvor han kædede musikken sammen med mundtlige introduktioner. Niels Viggo Bentzon gav som klaversolist også koncerter i det øvrige Norden og i en række europæiske lande. I 1957 var han på en foredrags- og koncertturné i USA.

Niels Viggo Bentzon begyndte tidligt at komponere og var som komponist overordentlig flittig. Han passerede 1955 sit opus 100, 1966 opus 200, 1972 opus 300, og opus 400 (3. bind af det omfattende klaverværk Det tempererede klaver) uropførte han 1977. Ved sin død havde han komponeret omkring 620 værker, der falder inden for alle musikalske genrer. Mange værker blev til på en ydre tilskyndelse, men en sådan var aldrig en nødvendig arbejdsbetingelse for Niels Viggo Bentzon. En hel del af hans værker er trykt (Ed. Wilhelm Hansen), men de fleste foreligger kun i manuskript (Det kgl. bibl.). Indtil videre savnes dog en grundig kortlægning af hans produktion, som naturligt nok har taget udgangspunkt i hans eget instrument, klaveret, men i øvrigt omfatter alle tænkelige genrer inden for den klassiske musik og tillige en række eksperimentalformer. Niels Viggo Bentzon interesserede sig siden sin studietid levende for jazz, og han var en varm fortaler for, at konservatorierne skulle tilbyde undervisning både i denne musikform og i samtidens rytmiske musik. Han formåede ved bevidste provokationer i form af happenings, optræden på usædvanlige steder såsom i et supermarked eller i Zoo o.l. at skabe stadig opmærksomhed om ikke blot sin egen musik, men også ny musik i bredere almindelighed. En del af hans værker er udgivet på grammofonplade og cd, og hans musik har vakt interesse i udlandet også. To af hans operaer (Faust III, 1964 og Automaten,1914) er således uropført i Tyskland.

Annonce

Specielt i de første faser af Niels Viggo Bentzons produktion spillede hans eget instrument, klaveret, naturligt nok en dominerende rolle. I sine tidligste år søgte han inspiration hos komponister som Igor Stravinskij, Bela Bartok og Paul Hindemith, og tredivernes neo-barok talte utvivlsomt til dybtliggende sider i hans musikantiske natur. Men B. var tillige en af de første i Danmark, som interesserede sig for den specielle tolvtone-teknik, sådan som den finder udtryk i Arnold Schénbergs kompositioner. Denne interesse formåede han siden i en række værker at kombinere med det i halvtredsernes Danmark meget yndede metamorfose-princip. Gennem tresserne og halvfjerdserne viste Niels Viggo Bentzons kompositoriske virke en stadig tydeligere udkrystallisering i differentierede udtryksformer: en eksperimentalvirksomhed med bl. a. seriel teknik inden for vokalmusikken, en række happenings omkring klaveret, men samtidig den meget stramme form med tydelig reverens til fortiden i værker som "Det tempererede Klaver". Samt en række orkesterkompositioner, som er tydeligt tonalt orienterede og helt traditionelle – men teknisk set overlegne – i deres udnyttelse af orkesterapparatet. Niels Viggo Bentzon betragtes som en af de betydeligste komponister inden for nyere dansk musik.

Niels Viggo Bentzons umættelige skabertrang ("muserne melder sig ustandselig") gav sig tillige udtryk i en række bøger. Han vakte i årene umiddelbart efter sin studietid en del røre som musikanmelder, og han var siden en flittig deltager i dagens debat, ikke blot om musikalske emner. Også som tegner gav han offentlige prøver på sin kunnen. Antallet af tegninger, romaner, artikler m.m. er opgjort til ca. 3000.

Niels Viggo Bentzon modtog en række hædersbevisninger: Henri Nathansens mindelegat 1954, Carl Nielsens mindelegat og Svend Wilhelm Hansens æreslegat 1961, professor Ove Christensens ærespris 1961, Carl Nielsen-prisen 1965, ærespris fra statens kunstfond 1966 og produktionspræmie 1970, stipendium fra statens humanistiske forskningsråd 1971, Ludvig Schytte og hustrus mindelegat 1977.

Familie

Niels Viggo Bentzon blev født i Kbh. (Helligåndskirken) og er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.

F: professor, dr. jur. Viggo Bentzon (1861–1937) og Karen Emma Hartmann (1882–1977).

Udnævnelser

R. 1965, R.1 1977. K.

Ikonografi

Buste af H. Isenstein, 1959. Mal. af A. M. Telmanyi, 1961 (Fr.borg). Tegn. af Hans Lollesgaard (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Værkfortegnelse indtil opus 113 og kort selvbiografi i Ingmar Bengtsson: Modern nordisk musik, Sth.1957

177–83. – Torben Meyer m.fl.: Musikalske selvportrætter, 1966 32–40. Hjalmar Havelund i Berl. tid. 26.1.1975

- A. Thoor i Musikrevy 1949–50. H. Nørgård i Musikrevy 1964. Vagn Jensen i Aktuelt 23.8.1969 – Manus. i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ketting, Merete Harding: Niels Viggo Bentzon i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286762