Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicolaus Bruhns

Oprindelig forfatter EAbr
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Nicolaus Bruhns, Nicolaus Bruhn, i slutningen af.1665-29.3.1697, komponist, orgel- og violinvirtuos. Født i Svabsted i Slesvig, død i Husum, begravet i kirken sst. B. tilhørte en meget musikalsk familie hvis medlemmer gennem flere generationer beklædte poster som violinister, lutenister, organister og stadsmusikanter i hertugdømmerne. Han var elev af sin fader, fra 1681 i violin af farbroderen Peter B. der var stadsmusikant i Lübeck, hvortil B. drog for sin videreuddannelses skyld, og i orgel og komposition af Buxtehude. En tid opholdt B. sig i Kbh. (udrustet med anbefaling af Buxtehude), formodentlig i sin egenskab af violinvirtuos og orgelspiller; at han skulle have fungeret som organist ved Nicolai kirke er flere gange blevet fremsat som en mulighed, men kan ikke påvises. 30.3.1689 ansattes han som organist i Husum.

B., om hvem kun et sparsomt historisk materiale er os overleveret, hører til den kreds af ypperlige talenter der sammen med Buxtehude som han søgte at efterligne både som virtuos og komponist, danner den interessante overgang mellem den ældre nordtyske skole og baroktidens musikalske kulmination med Joh. Seb. Bach. Som udøvende musiker skal han have forbløffet samtiden ved sine ualmindelige færdigheder både på orgel og violin (endda ved spil samtidig på disse to instrumenter, idet han gjorde det kunststykke som violinspiller at akkompagnere sig selv på orgelpedalet); især hans polyfone spil og dobbeltgrebspil på violinen berømmes. Af hans klaverkompositioner (som også Bach fordybede sig i) og violinkompositioner kendes nu intet. Af hans orgelkompositioner er følgende fremdraget: præludierne i e-mol (Københavner-Toccataen), G-dur og e-mol (trykt i M. Seifferts "Organum", IV række, G-dur identisk med Fr. Commer: Musica sacra, I, nr. 5); disse præludier er i virkeligheden toccataer med indføjet variationsricercare; desuden den rigt kontrapunktiske, stærkt forsirede koralbearbejdelse Nun komm der Heiden Heiland (Commer nr. 6), arbejder der alle viser B. i tydelig pagt med tidens stræben efter højeste fuldkommengørelse af disse kompositionsarter; koralbearbejdelsen står på højde med Buxtehudes kunst i dennes store koralsatser. Noget tilsvarende gælder de kantater, som kendes (to af de i Eitners Quellenlexikon nævnte: "Wie lieblich" og "Satanas und sein Getümmel" er ikke af B., men af hans onkel, stadsmusikanten Friedrich Nicolaus B. i Hamburg), i alt tolv, dels skrevet til bibelord, dels til madrigalagtige tekster, alle tydeligt påvirkede af Buxtehude, sammen med hvis kantater de udgør interessante eksempler på den evangeliske kantate i et tidligt stadium ("evangelisk kirkekoncert"). En enkelt af dem er først fremdraget sent (af Fritz Stein 1933 i Lund), og umuligt er det ikke at fremtiden vil gøre nye fund af den højt begavede slesvigske musikers værker.

Familie

Forældre: organist i Svabsted Paul B. (1640-ca. 89, gift 2. gang med Anna Catharina, enke efter organist i Slesvig, Johann Ernst Herrenstall) og Clelia Volkmann (død ca. 1684). Gift ca. 1690 med Anna Dorothea Hesse, død 3.10.1732 i Lübeck.

Annonce

Bibliografi

Udg. Fr. Commer: Musica sacra, I. K. Straube: Alte Meister, Neue Folge. M. Seiffert: Organum, IV. G. A. Walter: Tonwerke alter deutscher Meister, III, Lpz. 1919. Kantateudg. ved Fr. Stein, Lpz. 1933 = Veröffentlichungen des kirchenmus. Instituts. LU. J. M. Krafft: Ein zweyfaches 200jähriges Jubel-Gedächtniss, Hbg. 1723 318. J. Mattheson: Grundlage einer Ehrenpforte, Hbg. 1740 26f. J. N. Forkel: Über J. S. Bachs Leben, Kunst und Kunstwerke, 1802 43. A. Pirro: Dietrich Buxtehude, Paris 1913 440. A. Schweitzer: J. S. Bach, 3. udg. Lpz. 1920 47, 357. Ph. Spitta: J. S. Bach: I, 3. udg. Lpz. 1921 254f, 262 286, 507, 679. A. Hammerich: Dansk musikhist. indtil ca. 1700, 1921 214. A. Heuss: Zu den Werken des 18. Bach-Festes, Kiel 1930. E. Valentin: Die Entwicklung der Toccata im 17. und 18. Jh., Münster 1930 = Universitas-Archiv, musikwissenschaftl. Abt. VI 93f. Fr. Dietrich: Geschichte des deutschen Orgelchorals im 17 Jh., 1932 60. A. Scheide: Zur Geschichte des Choralvorspiels, u.å., 75. H. J. Moser i Die Musikwoche, hft. 42, Berlin 1935. H. Kölsch: N. B.Kiel 1938.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Abrahamsen: Nicolaus Bruhns i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287754