Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ludvig Schytte

Oprindelig forfatter SLunn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Ludvig Schytte, Ludvig Theodor Schytte, 28.4.1848-10.11.1909, komponist, pianist. Født i Århus, død i Berlin, urne på Bispebjerg kgd. S. voksede op i et musikalsk hjem hvor han fik en yderst nødtørftig undervisning i klaver. 1865 ansattes han på apoteket i Fåborg, 1868 tog han farmaceutisk medhjælpereksamen og havde derefter et års ansættelse på apoteket i Helsingør. 1870 tog han rationelt fat på sin musikalske uddannelse, fik N. W. Gade, A. Rée og E. Neupert til lærere og gjorde navnlig under den sidstes vejledning hurtigt store fremskridt. I Kbh. levede han beskæftiget med undervisning og komposition indtil han 1884 modtog det Anckerske legat på hvilket han rejste til Tyskland hvor han studerede hos Fr. Liszt i Weimar og senere i Berlin. Foråret 1885 var han i Karlsruhe hvor hans første større værk, klaverkoncerten op. 28, blev opført. 1886 rejste han til Wien hvor han 1887 blev klaverlærer ved Horaks musikskole, 1888 ved Urbans konservatorium. 1907 ansattes han som lærer ved det Sternske konservatorium i Berlin. S. var en fremragende pianist, og som komponist gjorde han sig også særlig bemærket med sine klaverværker. Han dyrkede med forkærlighed de små former; hans albumblade, valse, karakterstykker, fantasistykker og andre værker i salonstilen var umådeligt yndede. Han skrev en elegant formet, musikalsk sikkert pointeret sats der mere udmærker sig ved sin brillante klaverbehandling end ved sin oprindelige dybde. I større format – også indholdsmæssigt – er klaversonaten op. 53 og hans betydeligste værk, klaverkoncerten op. 28, der viser indflydelse fra R. Schumann. For scenen skrev han musikken til Hero (Det kgl. teater 1898) og operetterne Mameluk (Wien 1903) og Der Student von Salamanka (Wien 1909). Endvidere foreligger enkelte sange og Tre Albumblade for Violoncel og Klaver. – S.s største betydning ligger utvivlsomt på det pædagogiske område. Hans etuder op. 75, 95, 106 (Die moderne Kunst des Vortrags), 174 (Schule des modernen Klavierspiels) og 161 (Studien zur Ornamentik und Dynamik) var længe højt skattede. Hans udgave af Hornemans børneklaverskole (1892), hans etuder for begyndere, hans samling 45 Sonatinen etc. har været benyttede helt op til vor tid. Fra udlandet skrev S. adskillige korrespondanceartikler til kbh.ske blade. – En datter af S. pianisten Anna Johanne Schytte, født 20.11.1877, død 16.3.1953, gjorde sig efter studier hos faderen og hos danske og udenlandske pædagoger gældende som talentfuld koncertpianist med optræden herhjemme og vidt om i udlandet.

Familie

Forældre: alterdegn Knud S. (1800–66) og Ane Thomsen (1804–81). -9.12.1873 i Kbh. (Holmens) med Jutta Octavia Lippert, født 29.7.1850 i Kbh. (Holmens), død 10.9.1924 sst., d. af skræddermester Johan Heinrich L. (1806–82) og Anine Louise Christiane Sommerfeldt (1812–60). – Bror til H. W. S.

Ikonografi

Afbildet på karikaturen Maleri i koncertsalen. Foto.

Annonce

Bibliografi

Berl. tid. 11.11.1909.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven Lunn: Ludvig Schytte i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297267