Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Louis Glass

Oprindelig forfatter EAbr
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Louis Glass, Louis Christian August Glass, 23.3.1864-22.1.1936, komponist, dirigent, musikpædagog. Født på Frbg, død i Gentofte, begravet på Frbg. kgd. Faderen var uddannet ved Sibonis konservatorium med J. P. E. Hartmann som lærer. Efter i en årrække at have gjort tjeneste i Det kgl. teaters kor virkede han som lærer i klaver til han 1859 blev organist ved Reformert kirke. 1877 oprettede han et konservatorium i klaverspil. Han var desuden en ikke ringe komponist og efterlod sig en omfattende produktion.

G. voksede således op i et musikalsk hjem og blev tidligt elev af faderen. Hos Albert Rudinger lærte han violoncelspil, senere foretog han yderligere klaverstudier hos Franz Neruda og optrådte allerede atten år gammel som solist i Tivoli på klaver og violoncel. Som ganske ung vikarierede han for faderen ved orglet i Reformert kirke. En kort tid tog Niels W. Gade sig af hans uddannelse, men tyngdepunktet i hans musikalske studier ligger i hans ophold ved Bruxelles-konservatoriet 1884-85 hvor H. Wieniawski og Zarembski var hans lærere i klaver og Joseph Servais i violoncel. Han slog sig derefter ned i Kbh. som orkestermusiker (cellist), klaverlærer og komponist, ligesom han optrådte som pianist og som dirigent (Dansk koncertforening 1915-18 hvor en del af hans egne værker opførtes). 1889-90 rejste han på det Anckerske legat, og 1894 overtog han det af faderen 1877 oprettede konservatorium der bestod under hans ledelse indtil 1932, og fra hvilket betydelige musikere er udgået.

Som klaverspiller var G. en periode den ypperste herhjemme, både som solist og som deltager i kammermusik, på hvilket område han ofte samarbejdede med Georg Høeberg og Henry Bramsen. En frugt af hans fordybelse i klaverspillet er hans Pedalens Anvendelse ved Klaverspillet, 1916. Imidlertid blev hans løbebane som klaverspiller afbrudt, just som han stod på højden af sin pianistiske kunst, idet en lammelse i den ene arm forhindrede hans videre optræden for lange tider. Så meget ivrigere kastede han sig over kompositionerne, af hvilke også foreligger en stor del netop for det instrument G. måtte opgive – stemningsfulde og pittoreske mindre ting, foruden de større arbejder: to klaversonater og fantasien for klaver og orkester. Sammen med en betydelig produktion på andre områder skaffede disse værker G. stort ry som skabende kunstner, ikke mindst i udlandet hvor hans musik hyppigt har været spillet. Af kammermusikværker skrev han et ret stort antal, alle velklingende og veltilrettelagt for instrumenterne: 4 strygekvartetter, strygesekstet, klavertrio, klaverkvintet, violinsonater og violoncelsonate. Desuden foreligger en del sange og satser for mandskor. Omfattende er G.s kompositioner for orkester. I disse værker mærkes hans trang til at give musikken et anstrøg af det illustrative, således i de to ouverturer En folkefjende og Danmark, og navnlig i suiterne der alle bærer programmatiske titler, den yndefulde landskabsskildring Sommerliv, den fantastiske Livels Dans, Blade af Aarets Billedbog, Koldinghus og den fint følte illustration til H.C. Andersens Elverhøj, desuden tonebillederne Havels Sang og Naar Storstaden vaagner, 1932. På koncertområdet findes en violinkoncert og en obokoncert. Markante punkter i dansk musik danner hans 6 symfonier – flere ligeledes af programmatisk tilsnit – således især de sidste, den romantiske nr. 3 Skovsymfoni opus 30, 1901 der med sit stille danske natursværmeri er den populæreste; den helt moderne klingende, i visse episoder rent ud storslåede nr. 4, opus 43, 1910, den filosofiske og mystiske nr. 5 Svastika opus 57, 1919 og nr. 6 Skjoldungecet opus 60, 1926. På det kgl. teater fik G. 1917 opført det mimiske drama Artemis med tekst af ham selv.

Annonce

I G.s musik mærkes en stærk selvstændighedstrang. Efter kortvarige påvirkninger fra Gade og P. E. Lange-Müller arbejdede han sig hurtigt ind i en personligt præget stil der ofte føles eksperimenterende (jævnfør hans mange opførelser af nye værker i Dansk koncertforening) og stærkt reflekteret. I forbindelse hermed kan understreges hans hang til at forbinde musikæstetiske tanker med ideer af religiøs og filosofisk art (således også i en række bladartikler i "København"). I sin klareste form er hans monumentale skrivemåde kommet til udtryk i hans symfonier, navnlig den 4. En rig melodiøs åre, fin sans for harmoniske virkninger i forbindelse med rytmisk karakterfuldhed og kontrapunktisk sikkerhed gør de fleste af hans værker til nogle af de betydeligste i tidens danske musik, samtidig med at de bærer spiren i sig til nye tider. Et åndeligt slægtskab føles med franske og tyske strømninger (César Franck, Anton Bruckner), men dansknationale toner fornemmes hyppigt. Af de faglige sammenslutninger har især Musikpædagogisk forening nydt godt af G.s arbejdskraft. Sammen med Hortense Panum stiftede han denne forening 1898 med det formål at forbedre musikundervisningens standard og musikpædagogernes kår. G. var foreningens formand 1903-21. Foreningens nuværende betydelige position hviler for en stor del på stifternes grundlæggende arbejde. – G.s hustru, Agnes G., uddannedes på det G.ske konservatorium og virkede i mange år som klaverlærerinde her; hun har også med held optrådt ved koncerter, bl.a. med værker af sin mand.

Familie

Forældre: komponist Christian Henrik Glass (1821-93) og Amalie Louise Cathrine Thorning (1832-1913). Gift 20.4.1897 i Kbh. (Jesusk.) med Agnes Camilla Jørgensen, født 28.6.1874 i Kbh. (Frbg.), død 18.12. 1944 på Frbg., d. af hestehandler Christian J. (1849-83) og Henriette Petrine Søndersøe (1854-80).

Udnævnelser

R. 1918. DM. 1928.

Ikonografi

Mal. af N. V. Dorph, 1895, af A. Tørsleff, 1924 (Fr.borg) og af Johs. Nielsen, 1932. Buste af V. Gustafson. Foto.

Bibliografi

Gerh. Lynge: Danske komponister i det 20. årh.s begyndelse, 1917 145-79. Peder Gram i Musik I, 1917 133-36. Berl. lid. 13.10.1919. Nationallid. 14.10.S.3. Dagens nyheder 22.3.1934. R. Hove i Dansk musikt. XI, 1936 87-99. Sigurd Berg: Træk af da. musikpæd.s hist., 1948 (se reg. i fortsættelsen, Realiteter og problemer omkr. Dansk musikpæd. foren.s virke 1948-1973, 1973). Kai Aage Bruun: Dansk musiks hist. II, 1969 285-93. Nils Schiørring: Musikkens hist. i Danm. III, 1978 163-65. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Abrahamsen: Louis Glass i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290074