Leopold Rosenfeld, 21.7.1849-19.7.1909, komponist, sanglærer. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Mos. Vestre). R. blev som ung sat i handelslære til trods for, at hele hans lyst stod til musikken. Først da han i seks år havde stået i lære hos G. A. Gedalia, fik han lov til 1872 at begynde musikstudiet på konservatoriet. Nogen autoritetstro elev blev R. aldrig. Nødvendigheden af et nøjere teoretisk studium var den vordende komponist ikke langt fra at underkende, og hans værker vidner da heller ikke om tilbøjelighed til omhyggeligere udarbejdelse. Som skabende kunstner er R. i første række romancekomponist, en betydelig melodisk opfindsomhed går hånd i hånd med behændig og effektfuld harmonisk iklædning. R. vandrede i tidens baner i sine sange, kunne træffe både en blid dansk stemning og en eksotisk farverig og opnåede en ikke ringe succes. Blivende værd har hans sange dog ikke haft, selv om de, også af eftertiden, er blevet en del benyttet som studiemateriale. Nogle større værker, korværket Henrik og Else (tekst af Chr. Winther, 1885), Aftensang (C. Hauch, opf. 1906), Bjergpigen (C. Hauch, opf. 1906), klaverstykker, en violinromance, en fantasiouverture, rapsodi for orkester, strygekvartet, de tre sidste blandt mere i manus, i Det kgl. bibliotek, led en endnu krankere skæbne. -Inden for det kbh.ske musikliv opnåede R. allerede som ung en vis position. I mange år var han musikanmelder ved "Dannebrog", og som sådan konservativt og antiwagnersk indstillet. Til Tidsskrift for Musik og Teater og Musikbladet skrev han talrige recensioner, og 1887 udgav han en pjece Om Textsang, udsprunget af hans iver for at forbedre sangernes tekstudtale. Uden at være sanger af uddannelse fik R. en meget stor skare sangelever. Han var i en længere periode ligefrem modesanglærer og var navnlig med hensyn til musikalsk instruktion af betydning for adskillige af vor operas berømteste navne med Vilh. Herold, Peter Cornelius, Helge Nissen og Johanne Krarup-Hansen i spidsen. For den store musikfest i Kbh. 1888 var R. en drivende kraft, han var medstifter 1901 af Dansk koncertforening og tog sig også varmt af sine trængende kollegers sag som medstifter og befordrer af Understøttelsesforeningen for musiklærere og -lærerinder. Også andre nødlidende tog han sig med varmt hjerte af, således testamenterede han hele sin formue til Skagens redningsfiskere. -Tit. professor 1889.

Familie

Forældre: kantor ved synagogen Isidor R. (1811–80) og Helene Nathan (1814–83). Ugift.

Ikonografi

Afbildet på satirisk tegn., Musik i atelieret, 1887. Karikatur af Eva Drachmann. To mal. af Viggo Johansen.

Bibliografi

Politiken 9.12.1885. Ch. Kjerulf sst. 20.7.1909. Berl. tid. 15.10.1889. Dannebrog 20.7.1909. Hugo Seligmann i Det ny årh. VI, 1909 749–52. Ch. Kjerulf: Erindr. I. Grøn ungdom, 1915 284–89. G. Lynge: Danske komponister i det 20. årh.s begyndelse, 1917 78–90. Sextus Miskow: Pelikohl el. så galt gik det, 1928 148–51. L. B. Fabricius: Træk af da. musiklivs hist., 1975.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig