Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Leif Thybo

Oprindelige forfattere MeHa og sberg

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Leif Thybo, 12.6.1922-24.1.2001, komponist. Leif Thybo, der havde fået musikundervisning fra sit tiende år, blev efter studentereksamen 1940 optaget på musikkonservatoriet. Forinden havde han studeret musikteori hos Vagn Holmboe. På konservatoriet blev hans lærere H. Sigurdsson (piano), E. Bangert (orgel), F. Høffding (teori) og P. Schierbeck (instrumentation). Han fik store eksamen i teori, musikhistorie og orgel 1944, musikpædagogisk eksamen 1945. Fra 1945–48 fortsatte han sine studier ved Københavns universitet. Derefter blev han organist ved Vedbæk kirke (1948–56), Søllerød kirke (1956–61) og Nærum kirke 1971–80, var undervisningsassistent ved Københavns universitets musikvidenskabelige institut 1949–65, lærer i teori ved musikkonservatoriet 1952, i orgel 1960, docent 1961, professor 1965-90, og gjorde sig i øvrigt gældende som en meget talentfuld orgelsolist både herhjemme og i udlandet. Han modtog det Anckerske legat 1961 som han benyttede til et ophold i Italien. Han udviklede sig nu hurtigt som komponist, især inspireret af I. Stravinsky, og i hele sin omfattende produktion fulgte han mere en neoklassicistisk retning end de andre strømninger der havde været rådende i dansk musikliv. I meget vid udstrækning er hans musik bestemt for kirken, og hans interesse for den tekniske udvikling af orglet og de muligheder det gav udnyttede han allerede i sine tidlige værker, fx da han 1952 transskriberede Stravinsky's Dumbarton Oaks Concerto til orgel. En betydelig indsats var Markuspastionen (uropf. Kbh. 1964) der placerede ham på en fremskudt plads blandt vore komponister som en frodig og åndfuld musikbegavelse selv om værket som helhed ikke kunne siges at bringe en fornyelse inden for den protestantiske kirkemusik.

Leif Thybos produktion omfatter mange store værker, Koncert for violoncel og ork., orgel og ork., klaver og ork. (uropf. Oslo 1962), fløjte og ork., violin og ork., viola og ork., Prophetia for kor, soli og orgel, In dieser Zeit for solo, vokalkvartet og instrumentalbesætning på grundlag af oldtyske tekster og illegale tyske digte fra perioden 1933–45 (uropf. Kbh. 1967) under Den danske ballet- og musik festival hvor hans Compeniussuite, en koralfantasi og musik til fire kærlighedsdigte af John Donne ligeledes blev uropført. Dertil kommer en række værker for orgel alene, for orgel og sangstemme, Tre Baudelaire sange, strygekvartet, sonater for klaver, violin og orgel, kammermusik m.v. Leif Thybos kammeropera Den udødelige Historie efter Karen Blixens fortælling (uropf. 1971 i Vadstena, Sverige) blev lavet i nært samarbejde med Internationella Vadstena Akademien der med sit intime samarbejde mellem alle implicerede indbød til at lave en opera der imidlertid blev omarbejdet da Den jyske opera opførte den 1982. Den udødelige Historie er Leif Thybos eneste større værk for scenen, men det viser hans spændvidde der rækker fra instrumentalmusik, i første række koncerter for forskellige instrumenter med orkester og talrige kompositioner for hans eget instrument orglet til vokalværker hvori han søgte en højere enhed mellem tekstudlægningen og instrumenternes særprægede klanglige og rytmiske formulering med brede melodiske linier. Blandt hans senere kompositioner hører sange: Deux Chansons de Baudelaire, 1985 og Solsang, 1992. Endvidere skrev han en del kammermusik.

Som komponist hører han til de betydeligste i sin generation, desuden var han orgelspiller på højeste kunstneriske plan og som pædagog en fremtrædende personlighed. Leif Thybo gav koncerter i mange lande i Europa og i USA.

Annonce

Familie

Leif Thybo blev født i Holstebro og døde i Holte; begravet på Vedbæk kirkegård.

Forældre: baneingeniør, senere overbaneingeniør Erhard T. (1891–1960) og Lily Bierfreund (født 1897). Gift 7.7.1948 i Danderyd, Sverige, med musikpædagog Kerstin Elisabeth Wagrell, født 10.1.1925 i Stockholm, død 26.4.2008, d. af bankfuldmægtig Birger W. (1893–1951) og Karin Eriksson (1893–1927).

Udnævnelser

R. 1968.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Musik revy XVI, Sth. 1961 146f. L. T. i Berl. aften 16.3.19(4 (om Markuspassionen). Interview i Kristeligt dagbl. 25.3. s.å. – Niels Viggo Bentzon i Dansk musik t. XX, 1945 36–38. Finn Høffding sst. XXXIX, 1964 145 17. Sv. Forchhammer i Berl. aften 20.3. s.å. H. L[enz] i Information s.d. Thomas Viggo Pedersen i Kristeligt dagbl. 21.3. s.å. Berl. tid. 17.11.1967 og 11.6.1982. Fr. Schandorl'i Politiken 13.3.1971.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Søren Berg Rasmussen: Leif Thybo i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298417