Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Bentzon

Oprindelig forfatter Topp
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jørgen Bentzon, Jørgen Liebenberg Bentzon, 14.2.1897-9.7.1951, komponist. Født i Kbh, død i Hørsholm, begravet Mariebjerg kgd., Gentofte. B. lærte at læse og skrive da han kom i børnehave (frk. Zahles skole) 3 år gammel, og året efter kom han i Slomanns skole. Han spillede cello fra han var 7 og lidt klaver fra han var 12 år. Hovedinteresser i skoletiden var udover musik: kemi, sprog (han beherskede som voksen mindst 17 fremmedsprog), litteratur og malerkunst. 1914 blev han student fra Schneekloths skole og lærte derefter et halvt år musikteori hos sin kusine Christy B. og komponerede 1915 en række sange j og klaverværker der gjorde det muligt for ham at blive elev af Carl Nielsen 1915–18. Han læste samtidig jura ved Kbh.s universitet, tog 1. del 1916 og juridisk embedseksamen 1920. Samme efterår rejste han med Michala Weis til Rom hvor han bl.a. forbedrede sit klaverspil hos Mme de Tideböhl inden han i november søgte optagelse på konservatoriet i Leipzig hvor han et halvt år studerede teori og komposition hos dr. S. Karg-Elert. Efter sin hjemkomst sommeren 1921 blev B. ansat i justitsministeriet, fra 1933 og til sin død som protokolsekretær i højesteret. Han var sekretær for administrationen af de grønne områder og medlem af en række andre kommissioner. Også inden for musiklivet påtog han sig en række administrative opgaver. 1924–29 var han medlem af censurkomiteen i Ny musik, formand for Ny musik 1927–30, medlem af, bestyrelsen for Dansk koncertforening 1927, 1931 medlem af bestyrelsen for Samfundet til udgivelse af dansk musik, og 1936 indtrådte han i rådet for Dansk komponistforenings komponistfond. 1931 havde han sammen med Finn Høffding taget initiativ til oprettelsen af en folke-musikskole i Kbh., og 1937 fik han oprettet institutionen De danske folke-musikskoler hvis formand han var frem til 1946, bestyrelsesmedlem til 1948.

B.s tidligste kompositioner fra 1915 er stærkt præget af den danske romantik (N. W. Gade). I de følgende læreår 1915–18 fremkommer kun få værker, en række mindre, ofte uafsluttede klaverstykker der i stilen er præget af læremesteren Carl Nielsen. Fra Leipzigertiden stammer de første betydelige værker, Variationer for klaver op. 1 og Divertimento for strygetrio, op. 2 som sammen med værkerne fra de følgende år – strygekvartetterne nr. I og 2, Dramatisk ouverture op. 5 og en række sange – er skrevet i et kromatisk farvet tonesprog der vidner om B.s nære tilknytning til tysk ekspressionisme. I perioden 1924–30 fremkommer en række af B.s betydeligste kammermusikværker i den "artistiske" stil. Det drejer sig om blæsersonatine op. 7 som med stor succes opførtes ved ISCM i Frankfurt 1927, Variazioni interrotti op. 12, blæserkvintetten Intermezzi espressivi, fagotsonate fra 1927, strygekvartet nr. 5, og fremfor alt de to kammerkoncerter Symfonisk trio op. 18 og Intermezzo espressivo fra 1930. I disse værker udvikler B. et personligt tonesprog og – hvad der skulle komme til at kendetegne hans musikalske stil – den karakterpolyfone sats. Kammerkoncerterne betegner ikke blot kulminationen og afslutningen på B.s artistiske periode; de må regnes for højdepunktet i hans samlede produktion og indtager en betydelig plads i 1920'ernes danske musik. Sammen med Finn Høffding overværede B. 1927–29 de årlige opførelser af ny musik i Baden-Baden. Af afgørende betydning blev mødet med den tyske folke-musikskolebevægelse der samtidig holdt stævne i byen. De traf her Fritz Jöde og Lothar v. Knorr – det følgende år Paul Hindemith – og begejstredes over resultaterne af dette musikopdragende arbejde. De planlagde en folke-musikskole i Kbh., og 1930 rejste B. på det Ancherske legat til Frankrig, Spanien og Tyskland hvor han i et halvt år fulgte undervisningen på folke-musikskolen i Berlin. I efteråret 1931 åbnedes folke-musikskolen i Kbh. under B.s og Høffdings ledelse. Fra disse år stammer en lang række værker, for amatørorkester bl.a. Variationer over en dansk folkevise (Lave og Jon) op. 17 og Musikantisk koncertino op. 23, for børnekor og blokfløjter Hvem vil med op at flyve? op. 20 og småsange op. 22, sange for mandskor og sange for blandet kor som var bestemt for B.s eget arbejde på folke-musikskolen, og hvoraf kan nævnes: Skibe, Efterårsnatten, Skovturen og de tre kendte Fabler efter tekster af la Fontaine. Fra de senere år stammer så betydelige værker som den vittige og sikkert pointerede En romersk fortælling for soli, kor og klaver op. 32 og det storslåede korværk Jorum op. 40 for hvilket B. vandt 1. prisen i Dansk Mensural-Cantoris konkurrence 1943. I disse værker, beregnet for amatører, har B. brudt radikalt med sin artistiske stil og skabt musik i en enkel melodisk og harmonisk udformning uden at miste sin kunstneriske identitet. 1930–34 skrev B. ingen kammermusikværker, men 1935 kom en nyskabelse: raccontoen, et ensatset, fabulerende værk, lyrisk i udtrykket, men ofte formet med barokt lune. Her forener B. den artistiske stil med amatørmusikkens enkelhed. 6 raccontoer for vekslende besætning er skrevet 1935–49. Bortset fra Dramatisk ouverture fra 1922 skrev B. ingen egentlige orkesterværker før Fotomontage op. 27 og Variationer for mindre orkester op. 28. Værkerne er skrevet 1934–36 under indtryk af de truende forhold i Europa og i Danmark på denne tid. Begrebet "radioegnet musik" optog B.meget i disse år, og orkesterværkerne Sinfonia seria op. 33 og Sinfonia buffo op. 35, Sinfonietta for strygeorkester op. 41 og kammermusikværket Mikrofoni op. 44 er skrevet under denne synsvinkel. B. søgte at undgå den monotoni der ofte kan være over musik for amatørorkester ved en række værker med en eller flere solistiske stemmer der ledsages af en lettere orkestersats. Til disse kan regnes de tre koncertinoer og saxofonkoncerten. I begyndelse af 1940'erne trak B. sig ud af folke-musikskolearbejdet og helligede sig i hjemmet i Hørsholm de store opgaver fra disse år: l. symfoni op. 37 over motiver fra Dickens, 3. kammerkoncert (klarinetkoncerten), operaen Saturnalia og 2. symfoni fra 1947. Det var B. en stor skuffelse at hverken opera eller symfonier fik den succes han havde håbet på. Han led i de senere år af en række depressioner som efteråret 1949 tvang ham til at søge behandling. Hans forargelse over patientforholdene gav sig imidlertid udslag i en kronik i Politiken som vakte stor opmærksomhed. Efter hjemkomsten var han stærkt svækket, og det lykkedes ham kun med vanskelighed at afslutte en Musikantisk koncertino 1950 og 5 monologer for soloviolin det følgende forår, kort før sin død. I B.s musik gør sig en dualisme gældende mellem et absolut moderne tonesprog og en dybt lyrisk indstilling; i den finder periodens musikalske brydninger sin skarpeste eksponent, og den spænder fra den mest konsekvente artisme til bevidst popularisering af den moderne stil, og netop denne intelligensprægede arbejdsmåde i forbindelse med stor musikalsk opfindsomhed betinger at B. må regnes blandt sit slægtleds betydeligste komponister idet han af sit væsens ironi og vid har skabt musik hvis særkende er den lyriske og ekspressive polyfone sats.

Familie

Forældre: landinspektør, senere etatsråd Povl B. (1858–1943) og Harriet Vilhelmine Drachmann (1861–1945). Gift 1. gang 25.2.1922 i Hellerup med Michala Johanne Weis, født 9.12.1899 i Kbh. (Jesus k.), død 26.2.1973 i Gentofte, d. af kontorchef, senere departementschef A. P. W. (1851–1935) og Helga Marie Klein (1877–1946). Ægteskabet opløst 1938. Gift 2. gang 15.3.1940 i Hørsholm (b.v.) med Karen Nielsen, født 8.2.1915 på Frbg., d. af teknikumingeniør, senere afdelingsleder hos F. L. Smidth Sigurd N. (1885–1963) og Anna Marie Kirstine Bram (født 1886).-Bror til Inger B.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Mindeskrift, udg. af gamle elever og venner, 1957. Finn Høffding i Musik, 1967 nr. 1, 2 og 3. Morten Topp i Musik og forskning, 1978 (med bibliografi og værkfortegnelse) 125. – Erik Abrahamsen i Dansk musikt., 1927 161–71 191–98 207f. Jürgen Balzer sst., 1934 183–85. Niels Viggo Bentzon sst., 1944 115f 134–37 155–59. Bo Wallner i Vår tids musik i Norden, Sth. 1968 14–56. -Breve i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Topp: Jørgen Bentzon i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286759