Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henning Christiansen

Oprindelige forfattere KKet og MeHa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Henning Christiansen, 28.5.1932-10.12.2008, komponist, multikunstner. Født i Kbh. (Vanløse). C. var uddannet både som klarinettist og som musikpædagog ved Det kgl. danske musikkonservatorium. I første omgang var komposition kun et bifag; men det blev siden hans hovedbeskæftigelse, efterhånden som bl.a. arbejdsstipendier fra Statens kunstfond muliggjorde det. Han debuterede som komponist allerede i sin konservatorietid, og hans første værker bærer i sig både arven fra Carl Nielsen og en tydelig reverens for den neoklassiske tradition. Hurtigt nærmede han sig dog den radikale avantgarde i form af den såkaldte Darmstadtskole, og han besøgte de velkendte kurser for ny musik der gjorde den tyske by kendt, to gange i begyndelsen af 1960erne. Som et hovedværk fra denne tid står de tre sange til tekster af Samuel Beckett (opus 14, 1963). C. blev derefter ganske anderledes radikalt eksperimenterende. Han involverede sig kraftigt i den danske aflægger af den såkaldte Fluxus-bevægelse med dens særlige kunstnihilisme og blev siden medstifter af tidsskriftet la' for hybridkunst. Det fik kun en kort levetid (1967-68), men dets indflydelse kom til at række betydeligt videre. I denne periode prøvede C. ofte at integrere sin musik i andre kunstformer, bl. a. i form af "actions" med tydeligt politisk sigte. I 1970erne fandt C.s politiske og musikalske anskuelser endnu en ny syntese; han komponerde nu musik i ganske enkel stil, naiv i sin grundlæggende udtryksform og ofte raffineret alligevel. - Musikken er uforveksleligt C.s egen. Alligevel er det nærliggende at nævne en anden komponist, både som inspirationskilde og - allermestsom parallel: franskmanden Erik Satie. Med ham delte C. trangen til at få det brede borgerskab i tale, om ikke på anden måde så ved at provokere det gennem en frækt formuleret titel eller en banal melodi med skæve harmonier. 1970 deltog han som violinspiller i Bjørn Nørgaards Hesteofring. At det kunne lykkes ham demonstreres måske tydeligst af den popularitet han nåede med musikken til filmatiseringen af Hans Scherfigs roman Den forsvundne fuldmægtig (opus 69a, 1971). C. var professor ved Hochschule für Bildende Künste, Hamburg 1985-97.

Familie

F: mælkekusk, senere mejeriejer Einar Orla C. (1906-68) og tobaksarbejderske Agnete Kirstine Røpke (1910-97). Gift 1. gang 1956 i Herlufsholm med sygeplejerske Lisa Krabbe, født 25.7.1934 i Kbh., d. af slagter, senere kreaturkommissionær i Kødbyen Poul K. (1899-1967) og Edith Kirstine Hansen (født 1897); ægteskabet opløst 1967. Gift 2. gang 31.10.1968 i Kbh. (b.v.) med professor, billedkunstner Ursula Klara Reuter, født 13.2.1943 i Trier (Vesttyskland), d. af lektor Fritz R. (1908-79) og Agnes Zirfas (født 1916).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

H. C: Spil ægte rødt i Dansk musiktidsskr. 1971 6f. 162f. (Svar af P. Gudmundsen-Holmgreen sst. 163-65, og af H.C. 2580 - Poul Nielsen i Dansk musiktidsskr., 1966 138-42.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ketting, Merete Harding: Henning Christiansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288365