Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H. Cpr. Simonsen

Oprindelig forfatter SLunn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

H. Cpr. Simonsen, Hans Caspar (ved dåben kun Caspar) Simonsen, 29.4.1812-5.3.1876, komponist. Født i Assens, død i Odense, begravet sst. Som barn kom S. ofte ud med sin far for at spille på alle slags instrumenter til bryllupper og begravelser. Han lærte snart musikkens vrangside at kende og ville forlade kunsten da han blev større, men hans bror – komponisten J. E. S., der var sanglærer ved Skårup seminarium – overtalte ham til at følge sit kald og tog sig af hans musikalske opdragelse. Seksten år gammel kom han til Kbh. for at blive klarinettist i fodgarden, og samtidig var han elev generalbas hos komponisten P. Jensen, men efter halvtredie års forløb tog han sin afsked. Ungdomsårene hutlede han sig igennem ved slet betalt lærerarbejde. Seks år var han musiklærer i Åbenrå, derefter et halvt år hos broderen som nu var sanglærer i Randers, og seks år lærer i Haderslev. En Italiensrejse strandede i Hamburg. 1842 blev han sin brors efterfølger som sanglærer ved Randers lærde skole hvor den sparsomme løn måtte suppleres ved private informationer og ved at stemme klaverer. Skuffet over ikke at kunne få stillingen som organist i Randers drog han 1847 af sted med det Langeske skuespilselskab som musikdirektør. Han kom til Sverige hvor han opholdt sig i halvtredie år, dels i Malmö, dels i Stockholm. 1851 blev han organist i Assens og 1865 ved Skt. Knuds kirke i Odense.

S. tog altid levende del i musiklivet i de byer hvor han havde sin gerning, således i Randers og Odense, særlig det sidste sted hvor han var en af de førende indtil sygdom 1870 tvang ham til hovedsagelig at leve for sin organisttjeneste. S. var en fin musiker og en omhyggelig lærer; hans hovedinstrument var violin, men også i behandling af orgel var han en mester. – Som komponist huskes han for sine smukke fortoninger af St. St. Blichers jyske sange, navnlig Jyden han æ stærk aa sæj. 1846 udkom Digte i jydsk Mundart af St. St. Blicher. Satte i Musik af H. Cpr. Simonsen. 1.Hefte, der indeholder Bjergmandsbruden. Mads Doss, Øwli og Faawal Marri. Blicher takkede ham med et digt i Randers Avis 23.5.1846 ("Do æ mæ da relie en pussig Krabat") og sendte ham Havet bruser og Jyden som dog først blev trykt i "Musikalsk Anthologie" II, 1857. Mere end til disse seks blev det ikke, men med dem ramte S. også i centrum af Blichers kunst og anslog en tone der i sin jyske egenart var ny i dansk kunstmusik. – En indvielseskantate til den restaurerede Skt. Knuds kirke (1875) er holdt i den traditionelle Weyse-stil. En spinkel strygekvartet i h-mol (1869) tilegnedes J. P. E. Hartmann. Uden synderlig originalitet er nogle klaversange, en utrykt sonate og Alla Polacca samt en trykt Rondino og Caffee. Ein launiger Einfall. Som et vidnesbyrd om S.s kirkelige virksomhed foreligger 116 Melodier udgivne af Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark som han samlede, og hvori der findes adskillige af ham selv.

Familie

Forældre: havnefoged, værtshusholder og stadsmusikant i Assens Peter S. (1777–1844) og Maria Weierup (1776–1828). Gift 30.3.1855 i Assens med Marie Louise Petrea Dreyer, født 10.7.1831 i Assens, død 2.3.1912 i Odense, d. af skibsfører Carl Wilhelm D. (1806–55) og Nicoline Cecilie Emilie Simonsen (ca. 1807–57).

Annonce

Bibliografi

Fyns stiftstid. 6.3.1876. Jeppe Aakjær: Steen Steensen Blichers livstragedie II, 1904 (fot. optr. 1964) 248–59. Chr. M. K. Petersen: Odense musikforen. 1866–1916, 1916 52 o.fl.st. Odense bys hist., udg. H. St. Holbeck, 1924–26 735.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven Lunn: H. Cpr. Simonsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297422