Georg Lumbye

Georg Lumbye, Georg August Lumbye, 26.8.1843-29.10.1922, komponist. Født i Kbh. (Helligg.), død på Oringe, begravet i Kbh. (Holmens). L. var født en halv snes dage efter Tivolis åbning 1843 og opkaldt efter dets grundlægger Georg Carstensen. Han var fra barneårene bestemt for musikken, lærte særlig violin og perfektionerede sig også som citherspiller i hvilken egenskab han ledsagede faderen på dennes bekendte koncertrejse 1867 med den lille trommeslager Otto Allin. Ankommen til Paris blev han med D. F. E. Aubers bistand antaget som elev ved det kejserlige konservatorium hvor han fik F. Bazin som lærer i musikteori. Senere spillede han i et Parisorkester hvor han sad side om side med Johan Svendsen, og han opnåede i det hele en uddannelse som kvalitativt stod langt over hvad der var gængs i familien Lumbye. Efter sin hjemkomst virkede han som orkesterdirigent i forskellige etablissementer som Concert du Boulevard, National, Cirkus Varieté, og i tiåret 1870-80 dirigerede han om vinteren hos Blanch i Stockholm og vandt megen yndest også andetsteds i Sverige. Også i provinsen rejste han, og da faderen 1872 fratrådte dirigentposten i Tivoli var det almindeligt ventet at han ville blive hans efterfølger, men da Balduin Dahl blev den foretrukne måtte han nøjes med harmoniorkestret og rykkede først over i koncertsalen ved Dahls død 1891. På grund af svigtende helbred forblev han dog kun på denne post indtil 1897. Senere bestred han en tid lang den mindre krævende virksomhed som dirigent hos Wivel, men fra 1908 var hans nervesystem fuldstændig nedbrudt, og han tilbragte resten af sine dage uvirksom i en sjællandsk provinsby. Hans virksomhed som komponist, der ligesom faderens tog sin begyndelse i drengeårene, omfatter foruden et par strygekvartetter, en del sange der i samtiden var ret udbredte som Alene (Du brune Hjort), Flickornas skål, Kjære Minder (Jeg kom fra Syden), Savoyarddrengens Sang (Jeg danser og drejer min Lire) og Til min Sangfugl (Lille Fugl, nu er du fløjet), samt en anselig mængde dansemusik af hvilken kan nævnes Guldbryllups Festkvadrille, Fjerde Regiments Kendingsmarch, Oscar IIs Honnørmarch, Sølvbryllupsmarch, Kejser Alexander IIIs og Kejserinde Feodorownas Kroningsmarcher, Kronprinsesse Lovisas Vals. Bertha Linda Polka, Concert du Boulevard Polka, Ingenue Polka, Penge Polka, Yelva Polka Mazurka samt Blanchs Café Galop og Tivolis 50 Aars Festgalop. I disse følger han faderens stil, dog med mindre oprindelighed, men undertiden med mere musikalsk finhed. Til hans dansekompositioner knytter sig endnu hans i sin tid stærkt yndede billeder i musik, fx Paa Farten og En Dag i Udstillingen og Tivoli, 1888, en operette Heksefløjten (Erik Bøgh) samt forskellig vaudevillemusik (Lam og Løvinde, Millioner paa Kvisten m.fl.). Hans glanstid tilhører 1880'ernes og 90'ernes Kbh.