Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Franz Syberg

Oprindelig forfatter sberg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Franz Syberg, Franz Adolf Syberg, 5.7.1904-11.12.1955, komponist, organist. Født i Kerteminde, død sst, begravet Kolstrup kgd. S. var vokset op i et kunstnerisk miljø. Som seks-årig kom han med forældrene på et flere års ophold i Italien hvor han indtil ni-års alderen gik i en nonneskole hvorfra han bevarede et vist indtryk af katolsk kirkemusik. Men først flere år efter sin hjemkomst til Danmark, i 13–14-års alderen, fik han systematisk musikundervisning, i violin hos fru Thalbitzer og professor Julius Chonowitsch i Odense, i teori hos organist N. O. Raasted sst. Under et studieophold i Leipzig 1923–28 var han elev hos bl.a. Sigfrid Karg-Elert og senere i Kbh. hos organist Peter Thomsen hvorefter han tog organisteksamen fra Det kgl. da. musikkonservatorium i Kbh. 1932. Straks efter blev han ansat som organist ved Kerteminde kirke hvor han virkede til sin død. Hans ikke meget omfattende række af kompositioner er til en vis grad påvirket af Carl Nielsen med en del neoklassiske træk, men dog særpræget ved deres melodiske opfindsomhed, koloristiske fantasi og fine kontrapunktik. Hans værker vandt dog ikke den anerkendelse de fortjente. Hans mismod herover førte til at han i begyndelsen af 1940'erne opgav kompositionen. Adskillige år tidligere havde han angrebet den danske musikkritik i en artikel i Dansk musiktidsskrift 1935, med udtryk som "forfærdende mangel på selvkritik" ..., idet "kritikkens musikpolitiske magt er vokset uforholdsmæssigt, uden at man kan sige det samme om dens udøveres ansvarsbevidsthed". Efter hans tidlige død skrev komponisten Niels Viggo Bentzon at S. "har tilføjet dansk musik et specielt, men vigtigt internationalt incitament ... S. har været med til at holde det spejl op, der tilbagekaster strålerne fra vor tids tonekunst". Blandt hovedværkerne i hans produktion kan nævnes en del teatermusik, bl.a. til Sven Clausens marionetkomedie Uffe hin Spage, 1929, G. Büchners Leonce og Lena, 1931, Aug. Strindbergs Et drømmespil, 1941, orkesterværkerne Koncert for obo og strygere, 1932, Sinfonietta, 1934, Adagio for strygere, 1938, Symfoni, 1939, kammermusik for forskellige besætninger og orgelstykker. De sidste 15 år af hans liv opfyldtes af det kirkemusikalske arbejde og hans omhyggelige varetagelse af den fædrene ejendom Pilegården med tilhørende frugtavl og et hjertevarmt familieliv. Da barndomshjemmet nedbrændte kort før jul 1955 blev denne katastrofe et så dybt chok for hans yderst følsomme nervesystem at han døde midt under redningsarbejdet.

Familie

Forældre: maler Fritz S. (1862–1939) og maler Anna Hansen (Anna S.) (1870–1914). Gift 1.5.1938 i Kerteminde med Gudrun Karen Marie Rasmussen, født 18.9.1904 i Kbh. (Jak.), d af murer Anders Kristian R. (1877–1944) og Thomasine Kristine Sofie Andersen (1877–1952).

Ikonografi

Afbildet som barn på mal. af Fritz Syberg 1907 og 1909 og på skitser af samme 1908.

Annonce

Bibliografi

Interview i Fyns venstrebl. 28.5.1944 og 19.6.1954. - Hugo Seligmann i Politiken 7.6.1941. Niels Viggo Bentzon sst. 14.12.1955 og 31.1.1976. Johan Bentzon i Dansk musik t. XVII, 1942 83 111. Wald. Wolsing sst. XXXI, 1956 13. Vagn Holmboe i Årstiderne II, 1942 55–57. Berl. tid. 12.12.1955. Sig. B[erg] i Dagens nyheder 13.12. s.å. – Manus, på Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Berg Rasmussen: Franz Syberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298051