Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Finn Savery

Oprindelige forfattere KKet og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Finn Savery, f. 24.7.1933, komponist, pianist, kapelmester. Født i Gentofte. Allerede inden sin studentereksamen (Frederiksberg gymnasium 1952) havde S. kastet sig ud i at spille med sit eget bebop orkester. Som søn af pianisten og pædagogen C. M. Savery havde han da også en udpræget musikalsk familiebaggrund, uden at faderen dog synes at have haft speciel forståelse for sønnens jazz-interesse. - Med klaver som instrument kom S. på Det kgl. danske musikkonservatorium hvor han fik den genremæssigt tolerante Herman D. Koppel som lærer. S. studerede tillige komposition med Niels Viggo Bentzon som lærer ("selve det at lære en stærk og stor personlighed at kende og at have lejlighed til at omgås ham, det er der en mægtig inspiration i, men der er jo en hel række konkrete faglige ting, man også gerne skulle beskæftige sig med i sin studietid"). S. blev efterhånden så opslugt af andre musikalske gøremål at det kun lykkedes at færdiggøre klaverstudierne (afgangseksamen 1957). Med en musikalsk horisont strækkende sig fra Miles Davis til Arnold Schönberg faldt det ham imidlertid naturligt at supplere kompositionsstudierne med et ophold i Darmstadt 1960 hvor Pierre Boulez både som komponist, musiker og lærer gjorde dybt indtryk på ham.

Skønt den vakte positiv opmærksomhed ved uropførelsen december 1959 var det næppe den siden pladeindspillede sonate for kontrabas og klaver der bragte komponistens navn ud til en større offentlighed. Langt snarere blev det Savery-trioens medvirken ved de 200 opførelser af En duft af honning på Alléscenen i Kbh. 1960 der gjorde S. til en kendt og anerkendt musiker. 1961 arrangerede S. i DUTs (Det unge tonekunstnerselskab) regi en koncert på Thorvaldsens museum med jazz-inspirerede værker af bl.a. Ole Schmidt, Børge Roger Henrichsen og S. selv. "Der var voldsom trængsel og megen alarm", skrev Berlingske Tidendes anmelder, komponistkollegaen Poul Rovsing Olsen; men egentlig vidste han vel lige så lidt som de fleste af hans klassiske anmelderkolleger hvad han skulle stille op med denne third streammusik. I hvert fald har jazzanmelderne gennem årene haft færre forbehold over for S.s kompositoriske balanceakt. Ved sit 25 års jubilæum april 1961 viste Studenterscenen i København Frihed – det bedste guld, en revy med tekst af Erik Knudsen og musik af S. Forestillingen blev en sensationel succes, den kom på plade og blev vist i tv allerede samme år. Men det afgørende gennembrud for S. blev musicalen Teenagerlove i samarbejde med Ernst Bruun Olsen hvor tekst og musik afklædte popverdenens iskolde finansfyrster for øjnene af Det kgl. teaters borgerlige publikum som gøs af fryd ved premieren oktober 1962 og i alt 180 gange frem til 1966. Forestillingen har siden været vist i Malmö, Helsingborg, Stockholm og Bruxelles, ligesom danske scener har genoptaget den med succes i både 70'erne og 80'erne. Samarbejdet med Bruun Olsen fortsattes med Bal i den borgerlige (Det ny teater 1966, Oslo 1967). Sideløbende med arbejdet på teater, film og tv (bl.a. en forfriskende anderledes julekalendermusik 1970) har S. konstant taget livtag med koncertsalsmusikken fra Form 63, som kombinerede Randers byorkester med S.s jazztrio 1963, via værker som Swan Meeting, der 1973 vandt den danske del af den internordiske jazzkonkurrence, og big band-kompositionen X-tract til Danmarks radios 50-års fødselsdagskoncert, frem til det delvis folkemusikinspirerede værk Kiming for strygekvintet og jazztrio, 1980 som fik anmelderen Jens Brincker til at konstatere, at "nu er stierne ved at løbe sammen for ham, så jazzelementer og klassisk kompositionsteknik befrugter hinanden på en ny og mere naturlig måde end før". Fra 1980erne og frem er Savery fortsat med at komponere værker for soloinstrumenter, kammermusik, bl.a. Sinfonietta -07, 2007 og orkesterværker, bl.a. Zeros sange, 1985, for jazz-kvintet, strygeorkester og kor samt Concerto for marimba, harp and strings, 1994-96.

S. har modtaget en række hædersbevisninger, bl.a. fra Statens kunstfond, Lange-Müller-stipendiet og Sandbylegatet, 1980 modtog han Statens kunstfonds livsvarige ydelse, 1987 Dansk kapelmesterforenings hæderspris og 2011 Anne Marie og Carl Nielsens hæderspris. Han har beklædt adskillige tillidsposter i Dansk komponistforening, Samfundet til udgivelse af dansk musik, Dansk elektronmusikselskab m.m.

Annonce

Familie

F: pianist, musikpædagog Carl Maria S. (1897–1969) og maler, musikpædagog Sigrid Aae (1902–70). Gift 9.12.1962 i Ordrup k. med tandlæge, lic.odont. Ellen Baier Jensen. født 2.2.1940 i Kbh. (Bethlehem), d. af værkfører Børge Hans Viggo J. (1916-95) og Kirsten Nielsen (1916-2012).

Ikonografi

Tegn. af H. Lollesgaard, 1962 (Kgl. bibl.). Flere mal. af Sigrid Savery. Tegn. af Eiler Krag. Foto.

Bibliografi

Interviews i Aktuelt 21.10.1962 og Dansk musik t. LV, 1980–81 15–23 (heri værkfortegn, og diskografi).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ketting, Merete Harding: Finn Savery i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296909